Author Archives:

Flot 2. plads til Mads Emil – divisionshold i Roskilde 8./9. maj

I weekenden den 1.-2. maj 2021 spillede Mads Emil Boas med i Dormy Elite tour i Holbæk og endte på en 2. plads. Det er et super flot resultat i et stærkt felt. På billedet står Mads Emil Boas til venstre med sin medalje.

Mads Viemose Larsen deltog også i turneringen og endte på en delt 22. plads

Den kommende weekend 8./9. maj skal alle vores dygtige elitehold i aktion. Søndag d. 9/5 spiller rigtig mange hold på hjemmebane og derfor er der rig mulighed for at komme ud og se klubbens dygtige spillere udfolde sig.

Følgende hold spiller hjemme søndag:

  • 1. hold herrer mod Kokkedal
  • 2. Hold herrer mod Skovbo
  • Dameholdet spiller mod Dragør
  • Både senior og veteraner spiller hjemme begge dage

Lasse Frølich Kristensen

Nu starter par 3 tirsdags-matcher – for alle og i lige uger

Med start tirsdag den 4. maj og alle lige uger er der par 3 tirsdagsmatcher med mødetid kl. 17.15. Alle par 3, flex- og prøvemedlemmer er velkomne – og såmænd også fuldtidsmedlemmer med et handicap over 36.

Det er par 3 aktivitetsudvalget, der står for matcherne – og du kan komme og være med, uden at tilmelde dig på forhånd.

 

Fakta om par 3 tirsdagsmatcherne:

  • For hvem: Matcherne er åbne for par 3 medlemmer, flexmedlemmer og prøvemedlemmer. Fuldtidsmedlemmer med et DGU handicap højere end 36 er også velkomne
  • Tid: Inden kl. 17.15 skal du aflevere et udfyldt scorekort. Du finder scorekortene ved skranken ind til sekretariatet – matchen starter kl. 17.30
  • Pris: 20 kr. (betal kontant eller på Mobile Pay)
  • Tilmelding: Du kan komme og være med uden tilmelding på forhånd

Datoerne i 2021:

  • 4. maj
  • 18. maj
  • 1. juni
  • 15. juni
  • 29. juni
  • 13. juli
  • 27. juli
  • 10. august
  • 24. august
  • 7. september

Deltagergebyret på 20 kr. bliver brugt til præmier til dagens bedste dame og bedste herre. Evt. overskud går videre til præmiepuljen, når der holdes weekendmatcher.

Her finder du siden med par 3 matcherne. Der kommer senere også par 3 weekendmatcher. Du kan se datoerne på siden – og i øvrigt i aktivitetskalenderen, som du finder på forsiden af hjemmesiden.

Prøv en el-vogn – lånemulighed i proshoppen

Er det ved at være lidt hårdt at gå en runde og samtidig skubbe/slæbe på golfudstyret? Går du og overvejer en el-vogn, så du stadig selv får motion, men ikke bliver belastet af vognen?

Så er der i denne uge, fra mandag den 3. maj 2021, mulighed for at låne en el-vogn i proshoppen uden beregning for at teste, om en el-vogn kunne være løsningen for dig.

Lasse og co. i proshoppen har fået en stribe el-vogne hjem til udlån i en begrænset periode.

Her finder du oplysningerne på proshoppen.

F. J. Poulsens Anlægsgartneri byder til match 30. maj 2021

F. J. Poulsens Anlægsgartneri er igen i 2021 vært for en match for alle klubbens fuldtidsmedlemmer med et handicap under 48.

Matchen finder sted søndag den 30. maj.

Aktuelt ved vi ikke konkret, hvordan corona-restriktionerne omkring forsamlingsforbud ser ud sidst i maj, så derfor er det endnu ikke afgjort, om matchen bliver med gunstart eller om vi alle skal starte på hul 1 efter hinanden i løbet af dagen.

Det er heller ikke afgjort, om der bliver spisning bagefter eller om der bliver forplejning undervejs på runden, men en eller anden form for forplejning kommer der.

Så i første omgang lyder opfordringen først og fremmest: Gå ind og meld dig dig og glæd dig til en match med deltagelse af andre, glade medlemmer.

Udover præmier til vinderne i de tre rækker er der også præmier til længste drive og nærmest flaget.

Du skal logge ind i GolfBox for at tilmelde dig. Du finder matchen i venstre menu-kolonne, nederst under “Klubturneringer”.

Det koster 100 kr. at være med, og deltagerne bliver opdelt i tre rækker efter golf-handicap.

Her kan du finde turneringen i GolfBox – du skal logge på for at tilmelde dig.

Stjernegæster til juniorernes short game – se videoen

Junior shortgame træningen onsdag 28. april 2021 blev ekstra spændende. Andreas Hillersborg, som er en af klubbens dygtigste golfspillere (og spiller på Challenge Tour), afsatte tid til at give “næste generation” en lektion i “det korte spil”.

Hr Hillersborg valgte at sætte fokus på chip. Juniorerne lyttede spændte til Andreas’ vejledning, råd og træningstips, og fik efterfølgende rig mulighed for at afprøve chip’ene på putting-banen. Begyndere, øvede såvel som elitespillere lærte alle nye tricks af Andreas. Tak for en super god træning, Andreas.

Tanken er, at vi i løbet af sæsonen inviterer en “stjernegæst” cirka hver anden onsdag for at få ny inspiration og afvekslende træning. Der er allerede mange juniorer, der deltager – og plads til flere. Så kom glad.

De næste gange er allerede planlagt:

  • 19/5: “Stjernegæst” William Bredtved Hansen
  • 2/6: “Stjernegæst” Ryan Westh-Buske

Vi ses
Søren Frøsig

Herunder kan du se en video fra 28. april:

 

 

Midsommermatch for alle 12.-13. juni 2021

Med over 120 tilmeldte i 2020 håber aktivitetsudvalget, at årets midsommermatch 2021 bliver med mindst lige så mange deltagere.

Matchen afvikles i år lørdag den 12. og søndag den 13. juni 2021. Det er en match, hvor alle fuldtidsmedlemmer er velkomne, både kvinder og mænd op til handicap 48. Som sædvanlig er midsommer-matchen en fire-personers holdmatch over to dage. Du kan melde sig med tre andre eller du kan melde dig alene – og arrangørerne sætter dig så sammen med andre, der også melder sig alene (forudsat at dette går op i fire personers hold).

Bemærk, at der er mulighed for spisning om aftenen – se længere nede. Her er familie og venner, der ikke er med i matchen, meget velkomne.

Hvordan kommer du med?

Du melder dig til turneringen i GolfBox – enten som hold, hvor du har samlet tre andre (Husk at finde på et kreativt navn til jeres hold), eller du kan melde dig som enkeltperson og håbe, at der er nok andre, der også melder sig på den måde, så I kan blive sat sammen til et hold på fire personer. Tilmelding åbner 3. maj 2021.

Her er et link til turneringen i GolfBox – du skal logge på for at tilmelde dig.

De tre bedstes scorer på hvert hul tæller, så hvis en af jer ikke kan spille den ene dag, så kan I være med alligevel.

Det er dog ikke tilladt at sætte reserver ind på holdet fra den ene dag til den anden.

Spisning om aftenen – bestil bord

Normalt er der fest og spisning lørdag aften, men på grund af Corona-restriktionerne (som de er lige nu) bliver spisningen gennemført på en særlig måde. Vi kan ikke lave en fælles tilmelding, men hver enkelt gruppe skal bestille bord i restauranten. Så vil Peter og hans personale sørge for at lave en borddækning, der overholder de til enhver tid gældende regler. Men på denne måde har vi faktisk mulighed for at mødes i restauranten om aftenen.

Bemærk, at der er krav om corona-pas ved deltagelse i spisning om aftenen.

Aftenens menu er Birdies luksus tapas menu til 195 kr. eksklusiv drikkevarer.

Her finder du Restaurant Birdies side med kontaktoplysninger.

Pris:

  • Deltagelse i turneringen: 200 kr. pr. person – 800 kr. pr. hold

Matchform:

  • Der er løbende start både lørdag og søndag fra kl. 8
  • Der spilles holdmatch med stableford i to lige store rækker med 7/8 sph over 36 huller – I får nærmere at vide på dagen
  • De tre bedste scorer pr. hul er tællende
  • Der spilles med max handicaptildeling på 48,0
  • Der kan ikke skiftes ud på holdet fra dag til dag, men man kan godt spille tre i stedet for fire
  • Der er pause på en halv time for alle før udslag på hul 12 – her er der servering af mad og drikke fra kiosken
  • Der er præmier til de bedste hold, nærmest hullet, længste drive og bedste kunstneriske performance

Alle fuldtidsmedlemmer kan være med – det er en turnering med fokus på hygge og god tid.

Kaniner skal selv indberette scores – se mere information

Med 111 deltagere mandag den 26/4 fortsætter succes’en for mandags-kaninaftenerne, hvor nye medlemmer og højhandicappere kan komme ud og spille den store bane sammen med ligesindede.

Kaninudvalget er både glade for og stolte over opbakningen – men har denne gang også nogle praktiske oplysninger. De kommer i form af fire punkter:

  1. Først og fremmest er det nu indført, at kaninerne selv skal indberette deres score i GolfBox efter runden. Læs længere nede, hvordan det skal gøres. Bemærk, at der er en lille finte, man skal være opmærksom på, når man indberetter
  2. Dernæst beder kaninudvalget om, at deltagerne kommer i god tid. På grund af corona kan vi jo endnu ikke samles i en stor “klump”, som vi plejer. Derfor er der kø ved udlevering af scorekort med det resultat, at indtjekning tager lidt længere tid
  3. I mandags var der fire hold, der glemte at komme ind til dagens matchledere med holdets resultat. Kaninudvalget vil meget gerne have, at alle hold kommer ind med deres resultater. Og normalt er der jo også en præmie for 2. sidstepladsen, så selv om man ikke har scoret toppoints, så kunne man jo være heldig at vinde alligevel…
  4. Endelig beder kaninudvalget om, at de øvede blandt deltagerne hjælper med at udfylde eller tjekke scorekortet inden aflevering. Der er mange scorekort, der er forkert udfyldt, og det er jo en af de ting, der skal læres ved kaninmatcherne

Vinderne fra mandag den 26. april:

  1. Claus Andersen, Jesper Knudsen og Anita Larsen – 77 point
  2. Ulrik Oxfeldt, Susanne Ljørring og Mette Snedker Thomsen – 67 point
  3. Jens Aaholm, Frank B. Gravsen, Birgitte Steffen og Belen Redal – 65 point

Præmierne er henholdsvis gavekort for 100, 75 og 50 kr. til Restaurant Birdie.

Aftenens kanin blev Ida Kunzendorf.

Alle skal indberette scores i GolfBox

Og så over til det med indberetning af scores.

I 2021 er der kommet et nyt handicapsystem. Det rummer en hel del fordele og nogle enkelte ulemper. Den ene ulempe er, at kaninudvalget eller sekretariatet ikke længere kan indberette scores for et medlem ved bare at indtaste et antal stableford-point. Alle slag på alle huller skal indberettes for hver enkelt spiller. Det er et meget stort tastearbejde for kaninudvalget med over 100 deltagere pr. gang, så derfor er det besluttet, at det skal hver enkelt deltager selv gøre efter matchen. Det er på sin vis ganske udmærket, for det er også en læring i, hvordan man skal gøre. Ulempen er, at der er en lille finte, man skal være opmærksom på ved indberetning af kaninresultater – som man ikke må benytte ved deltagelse i andre aktiviteter og ved private runder.

Her er opskriften på, hvordan score-indberetning gøres:

  1. Gå ind på hjemmesiden og skriv dit klubnummer og kode til GolfBox. Gå ned i venstre kolonne og tryk på ”scores” og ”indberet score”
  2. Check datoen, og under ”runde” skal der stå 18 huller. I markørfeltet skrives din markørs medlemsnummer og tryk herefter på ”søg”. Under baneinfo skal der stå 50 ud for ”tee”
  3. Herefter indtaster du dine slag på de 9 huller, du har spillet
  4. På hvert af de resterende 9 huller, som du ikke har spillet, indtaster du de antal slag, der giver dig 2 stablefordpoint, på nær et hul, som du selv vælger, hvor du indtaster de slag, der giver dig 1 point
  5. Altså ud over det du har opnået af point i matchen, skal du have 17 point yderligere på de resterende 9 huller
  6. Afslut med ”gem”
  7. Så får din markør en mail om, at han skal godkende dit resultat. Han går så, som ovenfor, ind i GolfBox og trykker ”scores” samt ”til godkendelse”. Du får også en mail fra ham til godkendelse af hans score
  8. Under ”markørs scorekort, der afventer min godkendelse” trykkes på den grønne pil
  9. Kortet checkes og godkendes, hvis det er i orden. Dit handicap bliver herefter beregnet af GolfBox

God fornøjelse – det er ikke så svært, som det lyder.

Hilsen

Kaninudvalget

 

Ekstra info om den lille finte

Det med at skrive slag, så man får 17 point på de ni huller, man ikke har spillet (se punkt 4), har klubben tilladt ved kaninmatcher, men hvis du ellers spiller ni huller fra tee 1 eller 10 og indberetter, så skal du under “runde” vælge “9 huller” og kun udfylde for disse huller, så klarer GolfBox automatisk at tildele dig 17 point for resten af hullerne. Man får nemlig point som om, man har spillet 18 huller, selv om man kun har spillet 9. Og teknisk får man et færre end, hvis man havde fået to point på alle huller.

 

Proceduren for indberetning blev uddelt til samtlige deltagere i mandags.

Det nye handicapsystem, der er ens over hele verden, er skruet sammen på den måde, at ens handicap bliver udregnet som et gennemsnit ud af de bedste otte af de seneste 20 spillede runder. Har man spillet færre runder end 20, er der lavet nogle formler til beregning af handicap. Typisk har man et lidt lavere handicap end ellers, indtil man får spillet flere runder.

Vi får alle det mest retvisende handicap, hvis vi altid indleverer scorekort – uanset set om runden er gået godt, dårligt eller lige midt imellem.

 

 

 

Vil du være med i boldopsamler teamet på drivingrange?

I Roskilde Golf Klub har vi et team af frivillige, der på skift hjælper med at samle bolde på drivingrange. De kører med traktoren, hælder boldene ned i den nybyggede boldgrav og sikrer, at boldvaskeren kører, så der igen er bolde til alle medlemmerne, når de skal øve sig i at blive bedre.

Dette team fordeler vagterne imellem sig, så der 2-3 gange om måneden, de skal køre med traktoren. Der bliver samlet bolde hver dag – dog ikke mandag, hvor greenkeeperne både samler bolde og efterfølgende klipper græsset på drivingrange.

Har du lyst til at være med i dette team, så skriv til sekretariatet. Så vil du efterfølgende blive kontaktet af formanden for boldsamler-udvalget, Frank B. Gravesen.

Boldopsamlingen foregår primært om formiddagen – omkring kl. 9, så der ca. hver 24. time kommer nye bolde i kassen. Med mange medlemmer på drivingrange, så skal der helst ikke gå længere mellem boldopsamlingen, for så bliver kassen tom, selv om der i år er flere bolde end nogensinde før.

Her kan du finde sekretariatets kontaktoplysninger.

Her kan du se, hvem der er med i boldsamlerudvalget.

Stjernegæster til juniorernes onsdags short game

Hver onsdag øver klubbens juniorer sig i det korte spil. Det foregår kl. 17-18.

Ungdomsudvalget har bedt nogle særligt dygtige spillere om at komme og hjælpe med undervisning her i foråret – og derfor er der tre dage med disse indbudte “stjernegæster”:

  • 28/4: “Stjernegæst” Andreas Hillersborg
  • 19/5: “Stjernegæst” William Bredtved Hansen
  • 2/6: “Stjernegæst” Ryan Westh-Buske

Her kan du læse mere om juniorernes aktiviteter.

På billedet er det Andreas Hillersborg.

Se fotos og vindere fra Jyske Banks match 2021

På trods af den stadig hærgende corona blev årets første match afviklet søndag den 25. april 2021 med mindre restriktioner.

Jyske Banks Åbningsmatch blev som altid et tilløbstykke, hvor i alt 132 medlemmer deltog på trods af det kolde og blæsende forårsvejr.

Følgende vindere kan afhente deres præmier i sekretariatets åbningstider:

A rækken – herrer

  1. Erik Vindeløv, 39 points
  2. Peter Højer, 37 points
  3. Johnni Kristiansen, 36 points

A rækken – damer

  1. Solveig Kaas, 38 points
  2. Trine Jensen, 35 points
  3. Lucille Rem, 27 points

B rækken – herrer

  1. Kasper H Petersen, 48 points
  2. John R Søbjerg, 37 points
  3. Klaus Johnbeck, 35 points

B rækken – damer

  1. Vibeke Hansen, 36 points
  2. Kirsten Ege, 32 points
  3. Birte Grøndal, 32 points

Nærmest hul på 17

  • A rækken: Lars Hansen 9,85 m
  • B rækken: Morten Sørensen 4,43 m

Længste drive

  • A rækken – herrer: Lars Gotfredsen
  • B rækken – herrer: Axel Nielsen

Damer

  • A rækken – damer: Lucille Rem
  • B rækken – damer: Lene Vindelev

Matchledelsen, Klaus Bønlykke og Mogens Meisner

Jyske Bank finder desuden en vinder af konkurrencen om at gætte antal bolde i skålen, der stod ved matchlederne. Den præmie bliver offentliggjort senere.

Herunder kan du se billeder fra Jyske Banks Åbningsmatch 2021: