Forlænger banelukning til og med mandag den 28/2 2022

Selv om de største vandpytter er ved at være væk fra banen, så er jorden stadig rigtig våd. Greenkeeperne var derfor ikke i tvivl, da de skulle træffe beslutning, om vinterbanen skulle åbne til weekenden den 26.-27. februar. Det blev er klart nej.

Jorden er så mættet med vand, at det mange steder vil give endnu flere mudrede områder, hvis der igen begynder at vandre golfspillere rundt.

Banen har dermed været lukket fra den 21. februar – og den er nu lukket til og med mandag den 28. februar. I løbet af mandagen tager greenkeeperne stilling til, om banen kan åbnes igen fra tirsdag.

Alle spillere, der har booket tider i GolfBox til lørdag, søndag og mandag får via GolfBox besked om, at deres tid er slettet.