Roskilde Golf Klub har en mikro- og juniorafdeling med flere end 50 spillere, og vi er altid glade for at udvide med nye.
Man kan starte som ”mikro” fra 5 til 9 år, og som ”junior” fra 10 til 18 år. Der er ingen krav om, at man har spillet golf før. I Roskilde Golf Klub er der et ungdomsudvalg, der laver sjove aktiviteter for mikro- og juniorspillere, og samtidig hjælper pro-shoppens medarbejdere gerne nye spillere i gang. Vi skal først og fremmest have det sjovt og lære spillet.
Den bedste måde at komme i gang på, er ved at kontakte klubbens sekretariat og efterfølgende aftale et møde med proshoppen. Det er klubbens pro (pro = træner), der vurderer på hvilket hold og spilniveau man som ny spiller starter.
Træningssæsonen er fra april til oktober (man er altid velkommen til at henvende sig, også selv om det er senere end april).
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Med ungdommelig golfhilsen
Ungdomsudvalget
Læs mere: