FAQ – ofte stillede spørgsmål (Frequently Asked Questions)
Herunder har vi samlet nogle generelle, ofte stillede spørgsmål, så alle kan få glæde af den sammen viden. Svarene er givet af sekretariatet og klubbens chefgreenkeeper.
Opdateret: April 2024
Hvorfor skal vi have så meget rough – og er den, vi har, ikke alt høj? Det bør være nemmere at finde bolde
Svar: Vores bane skal være god at spille på for alle niveauer af spillere, men den skal også have en passende sværhedsgrad. Vi har ikke så mange træer på banen, så derfor bruger vi andre virkemidler, og det er blandt andet rough.
På alle huller arbejder vi med, at det skal være nemt at se, hvor man skal hen – og slår du lige i den retning, det er tænkt, at hullet skal spilles, så er der masser af plads på fairway. Ønsker du derimod at tage chancer, så bliver du straffet, hvis det går galt – og det kan fx være i rough’en.
Har vi ikke noget rough, så vil banen også blive nemmere og vi vil alle få færre slag.
Roughen bliver normalt klippet 1-2 om året – evt. i maj og altid i september.
Er der ikke alt for meget ukrudt på banen? Kan vi ikke sprøjte mere?
Svar: Vi gør alt, hvad vi kan for at forhindre ukrudt, men der er meget skrappe regler i forhold til sprøjtning mod ukrudt – og de regler overholder vi. Men vi sprøjter, så meget som vi må – først og fremmest med fokus på fairways og semirough.
Dilemmaet er, at jo skrappere midler, jo bedre virker de, men jo mindre af det, må vi sprøjte med, inden vi når det maksimalt tilladelige. Og reglerne bliver skrappere og skrappere år for år. Vi kan lige så godt indstille os på, at den udvikling fortsætter. Både Dansk Golf Union og vi arbejder derfor hele tiden på andre løsninger, der kan gøre brug af sprøjtemidler mindre.
Ukrudt vil være et vilkår på banen fremover – ikke bare hos os men også på andre baner.
Hvorfor er toiletterne ude på banen lukket i hele vinterhalvåret?
Svar: Toilettet mellem hul 3 og 4 er lukket om vinteren. Det skyldes, at vandledningerne til bygningen ligger så højt, at de ikke kan tåle frost. De vil sprænge i frostvejr, hvis vi har vand i dem. Derfor er vi desværre nødt til at lukke toilettet helt, lige så snart der er udsigt til frost. Toilettet på hul 12 er dog åbent hele året. Her er vandledningen gravet tilpas langt ned.
Men hvorfor kan I så ikke åbne toilettet ved hul 3/4 igen, når der er perioder uden frost i løbet af vinteren?
Desværre kan vi ikke bare lukke og åbne fra dag til dag. Det er en større operation, når greenkeeperne lukker for vandet. I alle rør bruger de nemlig en tryklufter for at presse vandet ud af rørene, så vi ikke risikerer, at rørene sprænger, selv om der er lukket for vandet.
Kan vi få et toilet på bag-ni på Store Skjold – fx på hul 16?
Svar: Det har ikke været overvejet – og det er også en både besværlig og dyr løsning. I dag har vi toiletter i klubhuset, ved hul 3-4 (om sommeren) og ved hul 12. De to toiletter ude på banen er placeret tæt ved stier – og det har betydning, da der hver 3. uge kommer en lastbil og tømmer septiktankene. Så placeringen skal altså være tæt på en sti, hvor der kan køre tunge køretøjer. Desuden er der ikke lagt vand ud til en toiletbygning, og der skal søges om tilladelse til opførelse. Alt i alt har klubben hidtil ikke vurderet, at behovet for denne komplicerede og dyre løsning er stor nok.
Kommer der et toilet på ni-huls banen, Skjoldungen?
Svar: Nej, det gør der ikke. Det er ikke lagt ind i budgettet og med lokalplanen for området er det heller ikke sikkert, at vi ville få lov til at opføre en toiletbygning, hvis vi ønskede det.
Vi savner flere mål at sigte efter på drivingrange
Svar: I dag er der sat skilte op ved 50 meter, 100, 150 og 200 meter. Disse flag bliver ofte skadet og går i stykker, så greenkeeperne vil fremover have mere fokus på at udskifte dem i løbet af året.
I 2025 kommer der en opgradering af drivingrange med nye mål at slå efter.
Baneudvalget arbejder sideløbende med et større projekt om forbedring af klubbens træningsfaciliteter – det gælder hele indspilsområdet ved baghallen. Der er endnu ikke bevilget penge til projektet, men tanken er at lave en plan for hele området – en plan, som det er muligt at etablere i etaper over nogle år. Mulighederne er blandt andet tre nye indspils-, pitch- og bunkergreens. Tanken er, at jernslag fra 60 meter og op foregår på drivingrange, mens alt det korte spil kan øves på indspilsområdet.
Der mangler afstandsmarkeringer på fairways
Svar: Det er rigtigt, at vi i Roskilde Golf Klub har valgt ikke at have pæle, store sten eller lignende i siden af fairway, der markerer afstanden til green. Den beslutning har vi truffet af to årsager, dels fordi både pæle og sten vil være til gene for græsklipning, der derfor tager længere tid, men også fordi det ikke er kønt i landskabet.
Hvorfor er der ikke flere niveauer på greens, så det er sjovere at putte?
Svar: I Roskilde Golf Klub har vi greens i en størrelse, der passer til banen og hullernes længde – og med de størrelser vil det ikke give nogen mening med niveaudeling, da det så er meget begrænset, hvor mange steder man kan placere flaget.
Til gengæld gør vi andre ting for at sikre, at det ikke er så nemt endda at putte. Vi arbejder meget med kvaliteten af vores greens, herunder en højere puttehastighed, og desuden har mange af vores greens en lille hældning, så man stadig skal være god til at læse, om greenen falder til den ene eller anden side. Endelig handler det også om ikke at gøre greens alt for svære. Spillet skal være en god oplevelse for alle.
Hvordan kan det være, at greenkeeperne nogle gange nærmest forfølger en, når de klipper græs? Kan de ikke slå græsset i modsat rækkefølge, så de ikke generer de samme spillere på mange huller?
Svar: Først og fremmest slår greenkeeperne græsset flere gange om ugen for at sikre alle en god spil-oplevelse og de tilrettelægger ikke klipningen, så bestemte spillere skal føle sig generet. Tværtimod er det også i greenkeepernes interesse at klippe uden spillere i nærheden, da klipningen så tager kortere tid. Men klubben har meget præcise aftaler med naboerne om, hvornår og hvor vi må starte med at slå græs, og derfor er der en fastlagt rækkefølge for, hvor greenkeeperne kører. Fx må de ikke starte på hul 1-3 tidligt om morgenen, så derfor vil de spillere, der slår ud mellem kl. 7 og 8 være dem, der oftest støder ind i en klippemaskine, men det vil ikke være på hele runden.
Vores huller – specielt på for-ni – ligger også så tæt, at greenkeeperne risikerer at genere spillere med støj på flere huller, når de klipper. Det gælder fx på hul 2.
Konklusion: Greenkeeperne skal slå græsset inden for de rammer, vi har. Giv dem plads og tid til at klippe – hold to minutters pause, hvis der bliver klippet lige foran jer. Det vil genere langt flere og tage meget længere tid at klippe, hvis greenkeeperne hele tiden skal tage hensyn til spillerne. Det er os som spillere, der skal tage hensyn til greenkeeperne.
Hvorfor skal man slå ud fra en måtte på tee 58 på hul 11 – lav et ordentligt teested eller flyt det hen foran søen, hvor det tidligere har været.
Svar: Der er to problemstillinger på hul 11. Det ene naturbeskyttelsesreglerne, det andet er sikkerhed for forbipasserende på stien oppe på toppen af bakken.
Teestedet er i dag placeret ved stien mellem søerne. Det er et paragraf 3 område i naturbeskyttelsesloven, og det betyder, at vi ikke må forstyrre dyrelivet – det gælder også biller og andre smådyr, og det er begrundelsen for, at teestedet er placeret over jorden.
Hvis vi flytter teestedet frem på den anden side af søen, vil de længst slående kunne slå bolden op på stien med deres driver og det er et stort problem for sikkerheden. Vi har i 2021 haft et uheld, hvor en forbipasserende er blevet ramt i hovedet og det har stor prioritet at undgå igen. Der er foretaget nogle beskæringer blandt træer og buske, så både spillere og forbipasserende har nemmere ved at se hinanden, men det kræver opmærksomhed fra begge parter. Et driverslag har en større usikkerhedsmargen end et slag med et jern, så derfor er sikkerheden ekstra i fare, hvis udslaget er placeret, så stien kan nås i første slag med en driver.
Den ultimative bedste løsning for sikkerheden er, hvis vi korter hul 10 og 11 af, så stien slet ikke er i spil, men det vil få store konsekvenser for spillet på de to huller og banens sværhedsgrad. Baneudvalg, bestyrelse og Dansk Golf Union er i dialog om at finde den bedst mulige løsning.
På generalforsamlingen i 2024 stillede et medlem et konkret forslag om at flytte 58-teestedet væk fra søerne. Forslaget blev ikke støttet af hverken baneudvalget og bestyrelsen og ved afstemning faldt forslaget med ca. 25 stemmer for og ca. 60 imod.
Der er for lidt sand i bunkers og de trænger til at blive vedligeholdt, så der ikke er ”udhæng”.
Svar: Det er rigtigt, at nogle bunkers har ”tagskæg” – altså et udhæng, som kommer efterhånden som spillerne har slået rigtig mange bolde op på green. Greenkeeperne renoverer løbende bunkers – og de prioriterer altid dem, der trænger mest. Der er jo nogle bunkers, der er mere i spil end andre.
Med hensyn til sand i bunkers lever klubben op til de internationale standarder både i forhold til sandtype og til mængden af sand i bunkers.
Når det er sagt, så har vi i Roskilde nogle lokale forhold, der gør, at medlemmer og gæster ikke altid oplever situationen som optimal.
Desværre er alle vores bunkers ikke helt vandrette i bunden – det betyder, at sanddybden i mange tilfælde varierer fra den ene ende til den anden, og greenkeeperne kan ikke bare fylde mere sand i, for hvis dybden bliver for stor, så vil spillerne opleve, at bolden lægger sig som et ”spejlæg” nede i sandet og er ekstra svær at slå op. Samtidig er der en udfordring med, at der trænger småsten op fra bunden og fra bunkernes sider, og derfor kommer der nogle gange klager over, om der bliver brugt grus i stedet for sand. Det er fx specielt galt i højre greenbunker på hul 3. Når det har været regnvejr, bliver sandet pakket sammen, og så løsner greenkeeperne det igen med vores bunkermaskine, men her skal de passe på med ikke at komme for dybt ned, for så river de jord og sten med op.
Det korte svar er derfor: Ja, der er nogle gange forskel på sandmængden i de enkelte bunkers og greenkeeperne gør, hvad de kan for at forhindre sten i sandet.
Er bunkers på 9-huls bane bedre?
Ja, de er langt bedre – de er fra starten bygget rigtigt. På 18-huls banen er der ganske vist dræn i bunkers, men de fører ikke nogen steder hen. På den nye bane er der nedgravet faskiner til at modtage drænvandet. En faskine er en slags kasse eller et hulrum i jorden fyldt med sten eller lignende, det kan rumme overskydende vand fra drænrørene. Desuden er bunkerne vandrette i bunden og de er blevet godt stampet sammen, inden der kom sand i.
Hvert år bliver der løbende hen over året fyldt sand fra 1-3 lastbiler i 18-huls banens bunkers.
Hvorfor bliver bevoksningen ved åerne ikke beskåret en gang imellem? Det er svært at finde boldene.
Svar: På banen har vi to forskellige former for vandløb. Der er dels åen Gedebækrenden, der løber helt ud til fjorden, og så er der nogle åbne drænløb. De sidste på hul 1 ned til åen på hul 8, på hul 4-5 og fra hul 17 til hul 15.
I det åbne drænløb må vi godt beskære og også gerne rense op fx for blade, så renden ikke stopper til. Det gør vi ca. hvert andet år.
Gedebækrenden må vi slet ikke gøre noget ved. De hører under paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven og er derfor fredet. I stedet er det kommunen, der har pasningspligten, og her skal der ikke mindst tages hensyn til både plante- og dyrelivet, herunder ørrederne, som jo gyder i Gedebækrenden.
Så svaret er: Nej, vi kan ikke bare beskære åerne som vi vil.
Teestederne har ofte mange opslåede huller – og desuden slår vi ofte fra måtte både i starten og slutningen af sæsonen. Kan det ikke gøres bedre?
Svar: Vi vil gerne have nogle gode teesteder at slå ud fra i sæsonen – og derfor passer vi ekstra på dem i det tidlige forår og sene efterår, hvor græsset ikke vokser så meget.
Men når det er sagt, så arbejder greenkeeperne på at gøre teestederne endnu bedre. Vi har lavet en plan for udvidelse af de mest brugte og mindste teesteder og det arbejde starter i efteråret 2024. Det er hul 4, 5, 7 og 8 (primært 58-teestederne). Når et teested bliver større, har greenkeeperne bedre mulighed for at flytte rundt på udslagsstederne og dermed give græsset på de udsatte steder mere ro til at vokse til igen.
Hvad er planen med hullet/søen ved greenen på hul 4 på Store Skjold? Den er ofte tørret ud.
Svar: Det er rigtigt, at søen kun sjældent er en rigtig sø med meget vand i. Der har for mange år siden i stedet været en bunker på stedet, men den var meget ofte fyldt med vand. Nu er der en sø og den er underlagt nogle regler omkring naturbeskyttelse. Derfor kan vi ikke bare nedlægge den – heller ikke selv om den i store dele af året næsten er tørlagt. Vores ønske er, at søen bliver nedlagt og vi i stedet får en græsbunker. Det kan lade sig gøre, hvis vi får lagt dræn ned i stedet for søen. Det kræver imidlertid tilladelse fra kommunen og den arbejder vi på at få.
Billedet til højre er et af de sjældne med søen fuld af vand – taget efter en længere periode med store regnmængder.
Greenfee-gæster og SGO-medlemmer fra andre klubber bør ikke kunne bestille tider i ”primetime” – fx lørdag og søndag morgen/formiddag – de tager tiderne fra os medlemmer
Svar: Her forklarer vi nok situationen bedst ved at komme med nogle konkrete tal. Der er i alt ca. 1500 SGO-spillere i de syv klubber, der er med i ordningen. Over 400 kommer fra Roskilde.
Desuden gælder følgende:
- I 2023 blev der spillet 12.540 SGO-runder i alt
- 1816 runder blev spillet i Roskilde
- 3576 runder blev spillet af Roskildemedlemmer hos de andre klubber
Hver gang, der er en fra en af de andre klubber, der spiller i Roskilde, spiller vi altså to runder på de andre baner. Med andre ord: Det er en stor fordel for Roskildes medlemmer, at vi er en del af SGO-ordningen. Vi køber faktisk kapacitet på de andre baner, så SGO-ordningen er med til at frigive plads på vores egen bane.
Når vi spiller så mange flere runder på de andre klubbers baner, så skal vi være forsigtige med at indføre regler om begrænsninger, som vi selv synes vil være irriterende, når vi kommer til andre klubber. Derfor har vi lige nu ikke planer om at indføre begrænsninger for SGO-spillere i Roskilde.
Hvorfor har sekretariatet ikke længere åbningstid – det er både til glæde for medlemmerne og for greenfee-gæster? I andre klubber bliver man ofte modtaget af en person, når vi spiller greenfee.
Svar: Vores åbningstider handler om en balancegang mellem serviceniveau og kontingent. Vi er en klub, der har meget færre greenfee-gæster end andre klubber. Kun 5-6 procent af runder i Roskilde bliver spillet af greenfee-spillere – og her er ca. halvdelen gæster til nogle af vores egne medlemmer. I forhold til efterspørgslen vil det derfor ikke kunne betale sig at have åbent længere til hverdag og i weekenderne. I stedet arbejder vi på at gøre vores selvbetjeningsløsninger omkring information, indtjekning og betaling så enkle som muligt. Og i forbindelse med ombygning af klubhuset har vi sørget vi for at få disse selvbetjeningsløsninger tæt på den nye indgang og lige ved siden af sekretariat og proshop.
I forhold til vores egne medlemmer så kan rigtig mange ting klares via mail, så igen for at minimere omkostningerne er det langt mest effektivt, at sikre, at sekretariatet løbende kan svare på mail. Men sekretariatet vil stadig have åbent – også via telefon – specielt i sommermånederne. Men altså ikke lige så meget som klubber, der har rigtig mange greenfeespillere og hvor det også økonomisk er vigtigt at have stor service til disse gæster.
Kan det passe, at man kan komme i klubben uanset hvilket tøj, man har på? Klubben burde have en dresscode.
Svar: Roskilde Golf Klub HAR et sæt ordens- og etiketteregler, der blandt andet omtaler beklædning. Disse regler indeholder imidlertid ikke skrappe regler om, hvad man SKAL have på og hvad man IKKE må have på. Vi ændrer os med tiden – og det gør vores dresscode også. Derfor appellerer vores ordens- og etiketteregler til selvkritik i stedet for regler, der skal håndhæves. Vi ønsker ikke at møde vores medlemmer med løftede pegefingre og forhistoriske billeder af, hvad der er den rette påklædning.
Læs mere:
