Kaninmatcher

Kaninmatcher i 2026

Kaninmatcherne er primært for begyndere – seniorflex og fuldtidsmedlemmer, der har fået golfkørekortet.

De øvede spillere, der deltager, er med for at hjælpe de helt nye med råd og vejledning omkring etikette, regler, kutyme og begrebet readygolf.

Der spilles ”gunstart” over ni huller, det vil sige, at alle spillere starter samtidigt på forskellige huller på den bane, de spiller på den pågældende dag.

Det koster 25 kr. at deltage, men så er der også mulighed for at vinde en præmie efter spillet.

Matcherne spilles hver mandag og starter den 13. april og slutter den 21. september – der spilles dog ikke 2. pinsedag d. 25 maj.

Kaninmatcherne afvikles på ”Skjoldungen” fra kl. 17.30 for spillere med handicap 30 og derover. Der er plads til 44 spillere hver gang.

D.7., 14. og 21. september er der start kl. 17.

På nedenstående dage afvikles matcherne dog på ”Store Skjold” også fra kl. 17.30. Her er der ingen handicap- eller deltagerbegrænsning.

  • 13. april
  • 4. Maj
  • 1. juni
  • 29. juni
  • 20. juli
  • 10. august
  • 31. august – starttid kl. 17

Tilmelding på forhånd

Har du lyst til at være med, så skal du tilmelde dig senest kl. 12 på dagen. Du tilmelder dig ved at logge på GolfBox (se login-boksen på forsiden). Her finder du “Klubturnering” nederst i menuen til venstre. Find datoen med den kaninmatch, du vil spille og klik på den for at tilmelde dig. Du bliver samtidig bedt om at betale 25 kr. med dit Dankort. Tilmeldingen er bindende, forstået på den måde, at du ikke får pengene tilbage ved afbud.

Du modtager mandag eftermiddag en mail fra sekretariatet, om hvilket hul du skal starte på – og hvem dine medspillere er.

Hent scorekort i matchrummet

Når du ankommer til klubben, skal du melde dig til matchlederne i klubhuset og få udleveret dit scorekort, som er udskrevet og udfyldt. Matchlederne sidder i matchrummet – med adgang fra den terrasse, der har udsigt mod hul 1 både på Store Skjold og Skjoldungen. Herefter går du i god tid til det hul, du skal starte på, så du er klar til at slå ud.

På Skjoldungen spiller vi alle fra tee 30 og på Store Skjold fra tee 50 – og vi spiller normalt stableford.

Efter spillet mødes vi ved klubhuset, hvor vi uddeler præmier til dagens bedste/heldigste. Restaurant Birdie serverer normalt dagens ret, som man kan vælge at indtage efter spillet. Bestil gerne inden spillet.

Mandag den 31. august 2026 er der afslutningsmatch, hvor der er fællesspisning, inklusive hygge og uddeling af præmier for dagen og hele sæsonen (årets kanin). Denne dag er deltagergebyret højere.

 

 

Kaninmatch og fællesspisning

Mandag d. 31 august. 2026 på den gamle bane / Store Skjold med start ½ time før, altså kl. 17.00

Kaninmatchen afholder traditionen tro en festaften med fællesspisning, hvor Peter laver en lækker buffet med forskelligt kød, kartofler, salater og hertil div. tilbehør.

Det koster 125,- kr. for deltagelse og mad, men drikkevarerne må man selv afregne med restauranten. Tilmeld dig på golfbox som du plejer, men – du vil blot denne gang blive trukket 125,- kr.

Der er ikke nogen handicapbegrænsning.

Tilmelding senest fredag den 29. aug. a.h.t. indkøb og bemanding

Vi skal spille ”mexican scramble” med præmier til de 3 bedste, samt næstsidste hold, som vi plejer. Reglerne for den matchform udleveres ved indtjekning.

Der vil desuden være udnævnelse af årets kanin samt udtrækning af mange fine klappepræmier.

OBS: Der skal slås ud ½ time før – altså kl. 17.00 

Kaninmatcherne forsætter herefter 3 gange i september måned også med start kl. 17.00

Som ny er du meget velkommen til kaninmatcherne.

Du skal bare tilmelde dig på forhånd – senest kl. 12 på dagen. Se mere info i fanen “Info”.

Eneste betingelse for deltagelse er, at du har bestået “Golfkørekortet” og at du er fuldtids- eller seniorfleksmedlem.

 

 

Henning Doktor
Formand for kaninudvalget
doktor@privat.dk
20 30 73 31
Anders Teilgaard


60 54 69 63
Ingelise Steensen


50 89 11 24
Inger-Lise Jørgensen


29 66 33 28
Gitte Teilgaard


61 69 69 83
Lars Andersen


21 68 04 02
Niels Hvas Olsen


42 32 55 74
Thorkil Jessen


26 71 77 02