Store ambitioner for natur og miljø i klubben

Roskilde Golf Klubs natur- og miljøudvalg har store ambitioner for at forbedre miljøet i klubbens bygninger og på hele banen, og for at have et mål i sigte, så går udvalget efter at vinde golfsportens natur- og miljøpris, som klubben var nomineret til i 2017 – men uden at vinde.

”Vi har besluttet at gå op i et højere gear. Det betyder, at vi udover flere lavpraktiske forbedringer prøver at kigge på hele klubbens CO2-balance – ikke mindst med baggrund i den CO2-analyse, vi selv lavede sidste år. Det betyder, at vi kigger på hele golfbanens miljøpåvirkning,” fortæller Jan Eriksen fra natur- og miljøudvalget.

Her er link til artiklen om CO2-analysen i Roskilde Golf Klub, herunder nogle beregninger på golfbanens miljøbelastning.

Samkørsel og affald

”Det bliver selvfølgelig hurtigt miljø-nørdet, men mange ting er forholdsvis nemme at gå til uden det involverer så mange. På andre områder vil vi med forskellige initiativer prøve at få medlemmerne med på ideen. En af de store miljøpåvirkninger er fx kørslen til klubben, så det kan være, vi kommer med nogle belønningsinitiativer for at køre sammen eller cykle.”

Et andet stort område i klubben er affald, hvor der fra i år vil blive gjort en ekstra indsats med sortering – i øvrigt i takt med, at alle i Roskilde Kommune skal i gang med at sortere.

Der vil blive opsat containere til madaffald, flaske- og glas, pap og restaffald, som primært restauranten og proshoppen benytter.

På affaldsområdet er Jørn Kristiansen med en fortid i renovationsbranchen gået ind den del af miljøudvalgets arbejde. Jørn er nu den ansvarlige for indsatsen omkring skrald i klubben.

Økologi i stigning

”Restaurant Birdie er i øjeblikket oppe på mere end 20 procent økologi i køkkenet, og de mere end 20 procent er med til at skåne over 100.000 liter grundvand for pesticidrester og kunstgødning, så det er virkelig noget, der batter,” siger Jan Eriksen, der også fortæller, at hele klubben inklusiv greenkeepergården bliver gennemgået minutiøst for at finde mulige miljøforbedringer.

Det kan være alt fra belysning og maskiner til sorteringsspande ude på banen og evt. solvarme på bygningerne.

2018 bliver også et år, hvor der bliver gjort ekstra for blomster og dyr ude på banen. Det kommer der mere nyt om senere på foråret. Den sædvanlige nattergaletur bliver også gennemført i år, og måske kommer er en ekstra naturtur senere på året.

Generalforsamling 22/3 kl. 19 – husk tilmelding og spisning

Så er det tid til generalforsamling. Indkaldelsen er sendt ud – og findes også her på hjemmesiden, hvor det er muligt at se regnskabet, forslag og diverse beretninger fra bestyrelse, udvalg og klubber i klubben – efterhånden som de er færdige. Bestyrelsens beretning er er nu også klar.

I år er der to forslag – et fra bestyrelsen omkring ændring af formålsparagraffen og et fra seks medlemmer, der foreslår et særligt pensionistmedlemskab.

Her er siden med indkaldelse og alle øvrige dokumenter.

Michael Donstrup træder denne gang ud af bestyrelsen – og bestyrelsen lægger op til, at to nye kommer ind. Tage Jørgensen og Stig Nelkop stiller op.

Generalforsamlingen holdes torsdag den 22. marts kl. 19 – og den foregår denne gang i klubhuset. Vi vil derfor gerne have sikkerhed for, at alle kan være der – og beder derfor om forhåndstilmelding herunder.

Fællesspisning kl. 17

Op til generalforsamlingen er der fællesspisning kl. 17. Restaurant Birdie serverer stegt flæsk med persillesovs og nykogte hvide kartofler til 89 kr.

Der er et begrænset antal pladser, så reservér i forvejen. Det kan ske i baren, på mail, , eller på tlf.: 91 55 99 61.

Ja, jeg kommer til generalforsamlingen 22. marts 2018 kl. 19 i klubhuset:

Bemærk, at hvis du har et 2- eller 3-cifret medlemsnummer, så skal du sætte et eller to nuller foran, så der kommer til at stå fire cifre:

  • Dette er den mail, du får tilsendt linket til generalforsamlingen på.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Her kan du se antallet af tilmeldte, efterhånden som de melder sig. Kan du ikke se din egen tilmelding, lige efter du har tilmeldt dig, gå ind på siden igen eller tryk F5 på dit tastatur.

Navn
frank ougaard
Ditte Olsen
Alice tarnø
Frank Cummings
Solveig Esmann
Knud Rasmussen
Anette Frøslev Larsen
Preben Bekker Larsen
Tage Jørgensen
Per Skovgaard
Palle vedel
Finn Max Nielsen
Lars Højsgaard
Lars T Larsen
Lasse Frendrup
Jan Hoffmeyer
Annette Lundgreen
Jørgen Lundgreen
Bjørn Pedersen
Bente Pristed
Kurt Hollmann
Peter Frimann
Ulla Andersen
Niklas Krog Fischer
Per Kargaard
Anne Planch
Ole Møller
Knud Christian Christensen
Ole Rye Jensen
Bent Henning Hansen
Jens Olaf Fauerholm
Stig Nelkop
Ingrid Hansen
Søren Hansen
Steen Taageby Peterseb
Hanne Lejbach
Søren Lejbach
Mogens Rosenquist
Birgit Rosenquist
Birte Pedersen
Jette Mose
prvmadsen
Mette Holm Madsen
Bente Nissen
Aksel Nissen
Kirsten Jakobsen
Lena Tatiana Nielsen
Britta Andersen
gert matthiesen
Tina Donstrup
Niels Krüger
Jesper Schrøder Hansen
Henning Jensen
Susanne Jensen
Per Schneider
Tove Schneider
Marianne lück
Gitte Hegelund
Per Hauerberg
inge-lise madsen
mogens madsen
Erik Christiansen
Birte Helbæk
Svend Aage helbæk
Henrik Ahrens
Jan Eriksen
Annette Carlsson
Tage Sørensen
Mogens Meisner
Aage Lystrup
Alice Lystrup
Orla Nielsen
Vagn Sture Hansen
Lissi Sture Hansen
Mona Jensen
Frank Bjørup
Betty Bjørup
Marianne Hoffmeyer
Henning Doktor
Ole Dahl
Anders Teilgaard
jane stigaard jensen
peter stigaar
Jan Birger Nielsen
Svend Erik Skarsholm
Ellen skarsholm
Merete Rasmussen
Kim Brodthagen
Jan B kristiansen
Ole K. Sørensen
Jens Jørgen Nørskov
Helle Nørskov
Hans-Jørgen Vastring
Kirsten Vastring
Lis Reisby
H. P. Nielsen
Hanne Tvede
Finn Tvede
Henrik Arngrimson
Dorthe Arngrimson
Thorkild Rasmussen
Ulrik Wesselhof
Torben Svendsen
Anders Schnack
Erling Høyer
Irene Jensen
Jørgen Møller
Bente Møller
Tommy Bach Eisensee
Ulla Sønderskov
steen holbech jensen
Ejvind N. Jensen
Flemming Tage Hansen
pia brinch
kim brinch
Anne Munck
Klaus Bønløkke
Freddy Brix
Helmer Nielsen
Emil Lindvig
Kurt Christensen
Birthe Grøndal
John Kristiansen
Inger-Lise Jørgensen

Nye initiativer for at tage godt imod nye medlemmer

Nye medlemmer skal føle sig velkomne, de skal føle sig trygge ved at deltage i spil på den store bane og de skal på en god måde indbydes til at være med i klubbens sociale og sportslige liv, ikke mindst ”klubberne i klubben”.

Det blev en række repræsentanter fra ”klubber i klubben” enige om på et inspirationsmøde tirsdag den 6. marts, et møde der egentlig var indkaldt primært for at sikre klubbens mange prøvemedlemmer en god fortsættelse, når mange af dem efter endt prøvemedlemskab melder sig ind.

Mødet kom dog til at handle om god behandling af alle nye medlemmer – både begynderne og dem, der har spillet før.

Vi tager lige konklusionerne først. Mødedeltagerne blev nemlig enige om tre ting:

  1. Der skal indsamles navne på medlemmer, der gerne vil spille med nye og som derfor kan kontaktes en gang imellem, hvis nye medlemmer gerne vil ud og spille
  2. I april skal der holdes en slags ”markedsplads”, hvor ”klubber i klubben” ved hver deres ”stand” i klubhuset fortæller om deres aktiviteter og dermed prøver at få flere nye med
  3. Til sommer og til efteråret – når årets to prøvemedlemsperioder slutter – skal der holdes to møder, hvor de prøvemedlemmerne får et indblik i klubbens aktiviteter, også her deltager klubberne i klubben

Allerede nu kan du henvende dig i sekretariatet, hvis du gerne må kontaktes, når nye mangler nogen at spille med eller som gerne vil introduceres til den store bane. De enkelte ”klubber i klubben” prøver også at finde nogle blandt deres medlemmer, så man fx kan gå ud med en fra Dame- eller Herredagen tirsdag eller onsdag.

Men det kan altså også være på andre dage og tidspunkter, så derfor må andre end medlemmer fra klubber i klubben også gerne melde sig.

Her finder du kontaktoplysningerne på sekretariatet.

Alle deltagere på inspirationsmødet var enige om, at der skal tages godt imod nye medlemmer. Nogle klubber i klubben har allerede nu en ”mød bare op” politik. Det gælder fx Optimisterne, hvor man i sommersæsonen bare kan komme kl. 9.30 om tirsdagen – og Seniorgolf siger det samme torsdag kl. 7.20.

Læs mere om Optimisterne.

Læs mere om Seniorgolf.

Så let er det dog ikke, for formiddagstider er jo ikke relevant alle dem, der er på arbejde i dagtimerne, og derfor kom forslaget om frivillige medspillere i og uden for “klubber i klubben”. Målet er, at flere lærer hinanden at kende og flere bliver trygge ved at spille på den store bane.

Husk i øvrigt de populære kaninmatcher, der kører mandag kl. 17 i hele sæsonen. Her er nye medlemmer velkomne – sammen med flexmedlemmer. Her bliver garvede spillere sat sammen med nye, så de ”gamle” kan vejlede de nye.

Læs mere om kaninmatcherne.

På mødet fortalte formanden for udvalget for prøvemedlemmer, Freddy Brix, og Anders Schnack fra sekretariatet lidt om, hvad klubbens egne undersøgelser plus landsundersøgelserne viser omkring nye medlemmers oplevelser og ønsker.

”DGU-undersøgelser viser, at efter to år er 45 procent af de nye medlemmer forsvundet igen. Det er der primært tre årsager til. Årsagerne er, at de nye ikke er blevet ordentligt integreret i klubben, at det er for svært at komme ind i ”klubberne i klubben” og at de oplever for lidt fremgang i deres golfspil. Det sociale fylder derfor rigtig meget, så så derfor har vi for prøvemedlemmerne i år taget nogle nye initiativer omkring ekstra træning og særlige matcher med mentorerne som guider, men det er vigtigt, at de nye medlemmer bliver båret godt videre, når prøvemedlemskabet er slut og de bliver rigtige medlemmer,” fortalte Freddy Brix på mødet.

Anders fortalte noget om kultur, her ikke mindst at nye skal føle sig velkomne overalt, hvor de kommer, ikke bare med høflighed men også med hjertelighed.

Datoerne for møderne for de nye medlemmer følger senere – men som nævnt kan du allerede nu melde dig, hvis du gerne vil gå en hel eller halv runde med nye medlemmer.

Flere starttider til medlemmer i sommersæson 2018

Så nærmer sæsonstart sig for sommeren 2018.

Imidlertid har vi ikke kun siddet med hænderne i skødet i den mørke vinter. Ud fra medlemsundersøgelsen ”Golfspilleren i Centrum”, så har der været et anseeligt antal kommentarer om manglende ledige starttider på banen, og det er også et område, hvor medlemstilfredsheden ikke har været i top.

Det har vi naturligvis arbejdet med at forbedre, og der har været dialog med alle “Klubber i klubben” om ”fortrinsretter”.

Det er gået fint, og der har i det store hele været stor forståelse for at fordele sol og vind lige, således at alle vores medlemmer kan komme ud at spille.

Vi opfordrer jer alle til at deltage i vores mange “Klubber i klubben” og blive en del af fællesskabet der, men der skal også være plads til flexmedlemmer og andre, som ikke spiller så ofte.

Det samlede resultat af tildeling af fortrinsretter for sommersæson 2018 er endt med en reduktion på 20 %.

Det betyder, at 108 tider om ugen også bliver disponible for den gruppe af medlemmer, som ikke spiller i KiK.

Udnyttelsesgraden af fortrinsretterne forventes at blive tæt på 50% i 2018 – og det er i tråd med den ønskede forbedring. 60% er det langsigtede mål, men det bliver svært. Der er grund til at være tilfreds med forbedringen, og så ser vi hvordan sæsonen udvikler sig.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke KiK’erne for stor forståelse for situationen, og så vil jeg igen fremhæve det fornuftige i at deltage i medlemsundersøgelsen ”Golfspilleren i Centrum”.

Vi tager resultaterne af undersøgelsen alvorligt, og vi arbejder med at forbedre de områder, hvor vi får lav score / kritik.

Når jeg ser ud af vinduet, så seer jeg at sneen er på hastig retur, så det er ved at være tid til at ønske alle en rigtig god sæson her i Roskilde Golf Klub.

Her kan du se siden med de nye fortrinsretter for “klubber i klubben”.

Anders

Sekretariatet

Farvel til Helle i sekretariatet

Efter mere end 10 år i sekretariatet i Roskilde Golf Klub sagde sekretær og bogholder, Helle Nørregaard Holmquist, onsdag den 28. februar tak for denne gang. Helle starter i stedet i Dragør Golfklub, hvor hun også skal have med bogholderi og medlemsadministration at gøre.

Afskeden blev markeret via en reception i klubben, hvor mange var mødt op for at sige farvel til Helle. Anders i sekretariatet holdt en tale om Helle, som han kærligt illustrerede med små og store sten i forhold til Helles organisatoriske talent, og også formand Kim Møller Behrend sagde Helle tak for tiden i Roskilde.

I første omgang er der ikke ansat en ekstra i stedet for Helle. Tina i sekretariatet er gået lidt op i tid, og en ekstern bogholder hjælper med alt omkring bogholderi og regnskab.

Bestyrelsen vil senere tage stilling til en permanent løsning.

“Det er ikke sikkert, at vi indretter os på samme måde, nu da Helle forlader os. Derfor har vi lige nu lavet en midlertidig ordning som giver os tid til at tænke os lidt om,” fortalte Kim Møller Behrend.

Herredag klar til sæsonen – nemmere tilmelding

Så er Herredagen klar til sæson 2018. Alle sæsonens matcher er planlagt, og onsdag den 21. marts (flyttet til 4. april) tyvstarter Herredagen med en ni-hullers turnering samt et efterfølgende informationsmøde.

Bemærk, at informationsmødet på grund af dårligt vejr er flyttet til onsdag den 4. april.

Den store nyhed i år er, at tilmelding bliver meget forenklet. I år er det ikke nødvendigt for deltagerne at gå ind og melde sig til hver enkelt turneringsdag. Det er nok fra starten af sæsonen at have indbetalt de 300 kr. i indmeldelsesgebyr, og ellers skal deltagerne nu kun bestille starttid fra gang til gang.

Herredagens bestyrelse får så lidt ekstra arbejde hver gang med at holde styr på dagens deltagere, men til gengæld bliver det så meget nemmere for spillerne og dermed slipper indtasterne i GolfBox, Bjørn og Ole, også for mange ekstra spørgsmål og utilfredshed.

På informationsmødet den 4. april vil der blive fortalt mere. Her kommer der også nyt om Herredagens fortrinsret-tider, hvor der er sket nogle mindre justeringer.

Allerede nu er det muligt at se tiderne og de øvrige informationer på Herredagens side.

Program for informationsmødet 4. april:

15.30: Start på 9-hullers turnering

Kl. 18: Spisning af dagens ret + et lille glas øl (50 kr., som betales på dagen, gerne Mobile Pay).

Herefter starter selve mødet, hvor der bliver fortalt om sæsonen.

Alle interesserede skal tilmelde sig orienteringsmødet via GolfBox – også hvis du ikke deltager i turneringen, men alene kommer til spisning og møde.

Første spilledag og ekstra kugle-turnering

Den første rigtige spilledag er onsdag den 11. april.

4. april skulle der oprindelig være holdt en særlig turneringsdag, “Slå et slag for kuglerne”, som er et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Denne turnering er nu aflyst – i stedet holder Herredagen “Slå et slag for kuglerne” i samarbejde med Damedagen og “Støt brysterne” til august.

Referat af møde i baneudvalget

Herunder kan du se, hvad baneudvalget har drøftet på det seneste møde.

 

Ref. af baneudvalgsmødet d.20.2.18 i klubhuset.

Tilstede: Brian Harder, Nick Bosholdt, Jan Birger Nielsen, Torben Svendsen (ref)

Pkt. 1. Ref. af baneudvalgsmødet d.21.11.17 godkendt . Med hensyn til nye bænke afventer der.

Pkt. 2. Ris og ros: Der har været megen ros til sæsonens vinterbane, men på grund af vejrlig og stort brug er den nu slidt. NB vil forsøge med flere teestedsmåtter. Ligeledes skal nogle af vinterteestederne udjævnes med henblik på næste sæson.

Pkt. 3. Info om 18 hullers banen m.m.: På grund af udgifterne til træningsbåsene på drivingrange er der kun midler til begrænsede tiltag på baneanlægget i 2018. Topdressing af fairways fortsætter, og renovering af bunkers ligeledes. Der kommer en ny toiletbygning (renoveret mandskabscontainer) ved hul 12 til afløsning af den eksisterende nedslidte. Tilladelse fra kommunen er på plads. Opgravet jord fra diverse projekter genbruges så vidt muligt tæt på opgravningen for at spare transport.

Der er også kommet tilladelse til udvidelsen af søen på hul 5, med en række betingelser. Udgravning vil kommunen stå for p.t., men anlægsprojektet med stenkant m.v. skal RoGK selv finansiere. Projektet kan derfor blive udskudt til 2019, men udvalget vil undersøge mulighederne for tidligere gennemførelse og billiggørelse ved egen indsats, og for at fastholde kommunens tilsagn om opgravning.

Der resterer etablering af beplantning ved hul 16.

Med hensyn til maskinparken er der givet tilsagn til en ny bunkerrive og en ny gator. En roughklipper renoveres til en ny driftsperiode. Endvidere fornys pumperne til vandingsanlægget helt, selve ledningsanlægget repareres fortløbende og ad hoc.

Mandskabssituationen ser ok ud for den kommende sæson, og der søges en ny elev til næste år. Endv. samarbejdes med Jobcentret og Produktionsskolen om en midlertidig støttet ansættelse og et pratikantforløb.

Pkt. 4. Info om 9 hullers banen: DGU har udarbejdet forslag til en mulig udvidelse og ombygning af den eksisterende korthulsbane. Forslaget er bl.a. udarbejdet under forudsætning af samarbejde med Vilvorde landbrugsskole, dvs. med alternative hulforløb på flere huller. Det er herudover forsøgt at tilgodese naboernes sikkerhedsbehov. NB har lavet timeberegninger på driften af det udvidede anlæg, og projektet vil blive fremlagt ved generalforsamlingen. Baneudvalget er positive på oplægget.

Pkt. 5. Årsplan: Der var enighed om at bruge et 5 års perspektiv og ikke længere. NB fremlagde et oplæg, som udvalget vil prioritere år for år. Udvalgets medlemmer sætter derfor til næste møde hver især de 10 vigtigste prioriteter, således at en samlet plan herefter kan udarbejdes.

Pkt. 6. Rating og hcp. nøgler: Udvalget besluttede fortsat at sætte nøglerne efter DGU-regelsættet, dvs. med udgangspunkt i hulspil, længerelationen hullerne imellem og med ulige/lige nøgler på hver sin banehalvdel. Det er tidligere dokumenteret, at nøglefordelingen ingen betydning har for stablefordresultater.

Udvalget er enige om nøglen og den fastsatte nøgle kommunikeres hurtigst muligt til klubbens medlemmer (er foretaget).

Pkt. 7. Evt. supplering af baneudvalget tages op på næste møde, profilbeskrivelse er lavet.

Pkt. 8. Næste møde: Torsdag d. 21. juni 2018 kl.17.00 i klubhuset.

Søger damespiller med lavt handicap til seniorholdet

Seniorholdet, der spiller 1. division, kunne godt bruge en kvinde mere på holdet. Der er lige nu to kvinder, Else Juul og Dorte Pyll Truesen, og det er lige lidt nok.

Holdet spiller i 1. division, og der er både et alders- og et handicapkrav. Du skal nemlig være 50 år eller ældre. Hvis du er 49, men fylder 50 senere i år, så er det også tilladt.

Golfmæssigt skal du have et handicap på maksimalt 15 for at være med, gerne mindre.

Har du lyst, så kontakt holdkaptajn Jan Birger Nielsen. Her kan du finde kontaktoplysningerne – det er på siden med alle klubbens elitehold, se under fanen “Seniorholdet”.

På billedet kan du se Dorte Pyll Truesen, der spiller på seniorholdet.

 

Take away, påskefrokost og kalveaften i restauranten

Peter i restauranten sætter mange nye initiativer i gang her til foråret. Der har allerede været afholdt to vildtaftener, og nu fortsætter ”Birdie” med et særligt take away samarbejde, påskefrokost og en aften med en særlig tyrekalve-buffet.

Take Away

Peter Lassen har lavet en aftale med www.madvognen.dk, hvor man indtil kl. 15.59 samme eftermiddag kan bestille mad ud af huset – leveret hjem til dig. Menuen kan ses 1-2 uger i forvejen og den varierer fra dag til dag med dagens ret, den samme som bliver serveret i golfklubben, plus en suppe og enkelte andre retter (ofte også en vegetarret), og maden bliver leveret mellem 17 og 19, som oftest inden kl. 18.

Kæmpe påskefrokost

Fra skærtorsdag til og med 2. påskedag er der stor påskefrokost i restauranten. Det er den helt store buffet til 149 kr. og det er også muligt på forhånd at bestille påskefrokosten i to varianter til levering ud af huset.
I restauranten i golfklubben bliver påskefrokosten serveret hver dag fra kl. 11 og til godt ud på eftermiddagen.

Kalveaften

Midt i februar holdt Restaurant Birdie to vildtaftener, og nu kommer der en kalvekøds-aften. Det sker fredag den 20. april. Denne specielle dag bliver der serveret kød fra en 200 kg tung tyrekalv – det bliver med retter i rigtig mange varianter, og der er plads til 40-45 personer, ikke flere. Den præcise pris kommer senere – men det bliver omkring 400 kr.

Tilmelding kan ske i restauranten.

Åbningstider og prisjustering på smørrebrød

Restauranten har i øjeblikket åbent hver dag fra kl. 10. Køkkenet er åbent mellem kl. 11 og 16.
Fra 1. april bliver åbningstiden udvidet til kl. 21 på hverdage og kl. 18 i weekender – åbningstiderne kan dog blive justeret lidt afhængig af antallet af medlemmer/gæster på dagen.

I forhold til priser sker der nu en lille justering på smørrebrød, der stiger fra 17 til 19 kr. pr. stk.
”Det skyldes, at næsten alt vi laver, nu er hjemmelavet, og det gør det en anelse dyrere, fortæller Peter, der også har forskelligt hjemmebagt rugbrød, lyst brød og knækbrød, som man kan købe med hjem.

Her kan du finde Restaurant Birdie her på hjemmesiden.

Og her finder du Restaurantens egen hjemmeside.