Afslutningsmatch for prøvemedlemmer søn 12. juli 2020

Søndag den 12. juli kl. 10 (mødetid 9.30) spilles forårets afslutningsmatch for prøvemedlemmer på par 3 banen. Vi håber at se rigtig mange af de ivrige og glade nye golfspillere, vi har oplevet dette forår.

Der er ekstra fine præmier til de bedste. Efter matchen samles vi til frokostbuffet og præmieoverrækkelse.

Der er tilmelding til matchen søndag den 12. juli – og her kan du se flere informationer plus tilmeldingsformularen.

Økonomisk ja fra medlemmerne til ny ni-hullers bane

Efter mange års forberedelser har Roskilde Golf Klubs nu officielt godkendt økonomien i en ny ni-hullers bane.

Over 100 deltagere på generalforsamlingen 30. juni 2020 i Roskilde Kongrescenter sagde ja til bestyrelsens forslag om de nødvendige økonomiske dispositioner, der gør det muligt at få sat detailplanlægning, finansiering og senere byggeriet i gang.

Der var op til generalforsamlingen lavet en hel del forarbejde i form af aftaler og forespørgsler med kommune, banker og kreditforening og andre mulige samarbejdspartnere – men under forudsætning af godkendelse på klubbens generalforsamling, så smilene overalt i salen var brede, da vedtagelsen var i hus.

Nu går arbejdet i gang med at få alle forberedelserne lavet om til endelige aftaler – og forude venter også en lang række nye beslutninger og dilemmaer, inden vi om et par år står med en fuldt færdig og ny ni-hullers bane.

“Vi er endnu ikke klar til at svare på, præcist hvornår og hvordan arbejdet kommer til at foregå. Vi skal nu i gang med at detailplanlægge projektet, herunder se på priser og på, om banen skal bygges i ét hug eller deles op i etaper. Det vil være billigere og hurtigere at bygge det hele på én gang, men så vil det være umuligt at spille på banen samtidig. Man kan komme til at spille på nogle huller, hvis vi deler arbejdsprocessen op, men så tager projektet længere tid, så det er nogle af de spørgsmål, bestyrelsen skal drøfte i den kommende tid,” lød det fra daglig leder Anders Schnack.

Målet er at komme i gang med byggeriet i starten af 2021 og at banen – i bedste fald – står klar til spil i 2022.

Læs mere:

 

To nye i bestyrelsen

På generalforsamlingen blev der valgt en ny bestyrelse. Torben Madsen og Brian Harder stoppede begge – nye i bestyrelsen blev Claus Hede Barrett og Mette Jessen. Desuden blev Stig Nelkop genvalgt. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er først på valg til næste år.

Som suppleanter blev Lars T. Larsen og Torben Madsen valgt.

Den nye bestyrelse konstituerer sig med ansvarsområder efter sommerferien.

 

Prioritering af store projekter

Der var meget få spørgsmål og kommentarer – flest indlæg handlede om tee 58 på hul 11, som Henrik Larsen tog op, da han er ærgerlig over, at teestedet er placeret på en måtte ude mellem de to søer. Han vil langt hellere have teestedet placeret på den anden side af søen og bad om, at beslutningen om placeringen bliver genovervejet.

Henrik Larsen så også gerne et bedre indspilsområde og også gerne en trackmann (en maskine, der kan måle længde og retning på en golfspillers slag), og han efterlyste en opprioritering af disse ting.

Formand Kim Møller Behrend sagde, at bestyrelsen gerne vil bakke op om et forbedret indspilsområde og for den sags skyld og en trackman.

“Det har stået højt på ønskelisten og gør det sådan set stadig. Men øverst står ni-hullers banen og en udvidelse af klubhuset, blandt andet med nødvendige forbedringer af køkkenfaciliteterne – og derefter kommer indspilsområdet og også gerne forbedring af drivingrange, som trænger til dræn,” sagde Kim Møller Behrend.

Udvidelsen af klubhuset handler om en bedre indretning, så der bliver skabt en ny indgang tættere på stien fra parkeringspladsen, men også så der kommer mulighed for opdeling af klublokalet, så der kan være flere grupperinger i huset. Det er en fordel både for klubben og for restauranten. Samtidig kan proshoppen og sekretariatet komme tættere på hinanden. Går det som det skal, så starter ombygningen til januar-februar med ændringer i køkkenet, der er nedslidt.

 

Overskud og god medlemsudvikling

Det økonomiske resultat for 2019 viste et overskud på 480.000 kr. mod budgetteret 398.000 kr. – et godt resultat, der samtidig er i tråd med medlemsudviklingen, der også er positiv. Vi startede året med 15 medlemmer flere end på samme tid i 2019 og udviklingen har været stille og roligt stigende de seneste år. Lige nu er der 1473 medlemmer.

Der var 101 medlemmer til stede + fuldmagter for i alt 35 andre medlemmer, men der blev ikke brug for hverken stemmesedler eller fuldmagter, da forslag og valg blev foretaget uden afstemning. Faktisk nåede dirigent Rune Tarnø stort set ikke at tage stilling til evt. afstemning før salen klappede, og det var helt tydeligt, at alle bakkede op om alle forslag, ikke mindst projektet med ni-hullers banen.

Hvert enkelt bestyrelsesmedlem gav en lille orientering om det område, de har ansvar for – og derudover gav formanden en lidt mere generel orientering, fx om håndtering af Corona-situationen.

“Det har været en stor udfordring for hele samfundet, men som golfklub blev vi i bestyrelsen hurtigt enige om at følge anbefalingerne fra Dansk Golf Union. Det gav naturligvis nogle kommentarer. Nogle syntes, vi gjorde for lidt, andre at vi gjorde for meget. Men heldigvis foregik al debat i en god tone.

Bestyrelsen havde på forhånd lavet en skriftlig beretning for året. Den kan du se på siden med generalforsamling 2020.

Der blev vedtaget en stigning i kontingenterne gældende fra 2021 på ca. 0,9 procent. Det betyder følgende takster i 2021 – kontingentet for 2020 står i parenteserne.

  • Senior kr. 7.220 (kr. 7.150)
  • Ungsenior kr. 3.610 (kr. 3.575)
  • Junior kr. 1.580 (kr. 1.560)
  • Mikro kr. 520 (kr. 515)
  • Par 3 kr. 2.090 (kr. 2.070)
  • SemiFlex kr. 3.130 (kr. 3.100)

På generalforsamlingen blev æresprisen “Årets ildsjæl” overrakt til Bent Henning Hansen.

Læs mere:

Herunder kan du se billeder fra 2020-generalforsamlingen, der fandt sted i Roskilde Kongrescenter – med en opstilling af stole, så Corona-retningslinjerne blev overholdt:

 

 

Bent Henning Hansen årets ildsjæl 2020

Han blev ikke overrasket – i hvert fald ikke på dagen, for Bent Henning Hansen skulle nærmest tvinges med på generalforsamlingen, så kan kunne få overrakt prisen som årets ildsjæl 2020 i Roskilde Golf Klub.

Bent Henning havde en aftale, som han i forvejen havde udskudt en gang før, så han var ikke meget for at lade sig overtale til at deltage i årets generalforsamling. Derfor måtte formand Kim Møller Behrend til sidst afsløre, at Bent Henning var udset til at bliver årets ildsjæl – og så var han nødt til at lave om på sine planer.

Skulderklappet medførte stående klapsalver fra hele salen af fremmødte til generalforsamling 2020.

Formand Kim fortalte om nogle af de rigtig mange ting, som Bent Henning har været involveret i som frivillig mange år i klubben.

“For årets ildsjæl er belønningen egentlig bare arbejdet i sig selv. Det at udføre en opgave og se resultatet er det vigtigste. Han har været med, da vi skulle bygge vores nye klubhus, da vi skulle opsætte skabe i bagladen og en masse andre opgaver. Han har fx været på tromleholdet, repareret broer, samlet de nye bænke, lavet vedligeholdelsesplaner for klubbens bygninger, deltaget i udvalgsarbejde og en masse andet,” lød det fra Kim Møller Behrend, der også genfortalte en vandrehistorie om, at Bent Henning i forbindelse med opførelsen af det nuværende klubhus reddede vores tidligere chefgreenkeeper op fra en udgravningshul, han faldt ned i.”

Læs mere:

Prisen er indstiftet af nu afdøde Bent Østergaard, der i 2011 blev præmieret med Ildsjæls prisen i regi af Roskilde Idræts Union, sponseret af Danske Bank. Året efter stiftede han ildsjæls-prisen i Roskilde Golf Klub.

 

 

Nye spilledage til Jyske Bank og F. J. Poulsen matcherne

Normalt glæder mange sig til foråret, en masse golf og nogle spændende og sjove matcher, som alle kan være med i. Sådan har det ikke været i år – men Jyske Bank og F. J. Poulsen Anlægsgartneri er heldigvis med på, at vi ikke skal snydes for deres populære matcher, selv om de oprindelige datoer ikke kom til at holde på grund af Corona.

Nu er der derfor fundet nye datoer.

  • F. J. Poulsens Match skulle have været den 31. maj – nu bliver datoen i stedet søndag den 23. august
  • Jyske Banks åbningsmatch skulle have været den 26. april – nu bliver datoen i stedet søndag den 27. september. Det bliver så ikke længere en åbningsmatch, men måske beholder vi alligevel navnet for genkendelighedens skyld. Det må vi se

Der er også enkelte andre arrangementer, der enten er flyttet eller helt aflyst. Herredagen har fx aflyst deres forårsafslutning og har nu flyttet deres sæsonafslutning fra onsdag den 23. september til onsdag den 30. september. Morgenherrernes afslutning er så tilsvarende rykket en uge til onsdag den 7. oktober.

Årets match for sponsorer bliver normalt afviklet i september, men i år blev den flyttet til juni. Den blev så aflyst på grund af Corona, så nu er der igen fundet en dato i september, nemlig fredag den 4. september.

Herunder finder du oversigten over alle klubbens aktiviteter.

Aktivitetskalenderen

Her på denne side ligger aktiviteterne for sæsonen.

Her vil du kunne se tid og sted for aktiviteter, som er for større grupper. Faste spilletidspunkter fx for “klubber i klubben” vil ikke fremgå af aktivitetskalenderen. Listen bliver opdateret med aktiviteter, efterhånden som der er sat dato på dem.

Du kan se aktiviteterne som en samlet liste eller som en grafisk visning, hvor du kan vælge enten at se alle arrangementer eller vælge blandt nogle kategorier.

Indlæser… Indlæser…

Igen over 100 til kaninmatch – 17 skal have reguleret handicap

Kaninmatchen mandag den 29. juni var en succes med 115 deltagere, som spillede i solskin og let blæst. Skønt de mange deltagere var der et fint flow i spillet, og kun få hold måtte vente.

Der var fine resultater, og 17 deltagere skal derfor have reguleret deres handicap ned. F.eks blev der på et hold lavet 3 birdies – 2 stk. af Niels Hvas Olsen og 1 stk. af Lene Luplau Gliese.

Vi skal bede om, at man checker ind og får sit scorekort senest 16.45, så vi evt. kan nå at omgruppere holdene, hvis der er nogle der ikke møder op.

Vi vil fremover, som vi gjorde det denne gang, uddele præmierne efter man har spillet og resultaterne er gjort op, og vi tilstræber, at gøre det på terrassen.

Vinderne blev:

1. plads, med start på hul 15 med 77 point

  • Lars Nielsen
  • Gert Søndergaard Sørensen
  • Finn Hansen
  • Michael Rasmussen

2. plads, med start på hul 17 med 73 point

  • Jens Aaholm
  • Susanne Normann Jensen
  • Jaqueline Bay
  • Claus Jørgen Nielsen

3. plads, med start på hul 3 med 72 point

  • Birgitte Steffen
  • Lars Grønfeldt Welle
  • Bente Buhl Rasmussen
  • Ulrik Uldall Nielsen

Ølbon til næstsidste pladsen, start på hul 11

  • Mogens Emi Svensson
  • Palle Vedel
  • Tine Remil
  • Pia Jørgensen

Aftenens kanin blev:

  • Mette Snedker Thomsen med 24 point

Aftenens kanin fra den 22. juni blev også uddelt, og gik til:

  • Bjarne Hegnsgaard Olsen med 25 point

Anders Teilgaard

Udvalget for kaninmatcher

Herredag kompenserer aflyst forårsafslutning med ribbensteg

Corona får skyld for meget – også at vi har måttet ændre Herredagens planer for sæsonen.

Forårsafslutningen blev annulleret, men resultaterne registreres selvfølgelig og sidste spilledag for forårsturneringen er 15. juli.
Vinderne af de tre rækker får deres præmier overrakt ved sæsonafslutningen.

Sommerturneringen starter så den 22. juli med Svensk slagspil, og sidste spilledag bliver den 23. september.

Sæsonafslutningen afholdes den 30. september. Vi planlægger en match, uddelingen af præmier til årets vindere og en middag i Restaurant Birdie.

Men, men .. LÆS VIDERE – LÆS ENDELIG VIDERE

Aflysningen af forårsafslutningen betød en manglende fest og omsætning for Restaurant Birdie, og det betød også at Herredagen sparede tilskuddet til festen.

Vi har derfor aftalt med Peter i Birdie, at Herredagen køber til hvert eneste medlem en stor fadøl og en ribbensteg sandwich, som er den nyeste succes i Restaurant Birdie.

Alle vores 207 medlemmer kan (kun 1 gang) gå til baren og få udleveret både fadøl og sandwich.

Billedet er fra en forårsafslutning fra for nogle år siden.

Ole K. Sørensen
Herredagen

Seniorklubben samlet til kvartalsafslutning

60 seniorklubmedlemmer var torsdag den 25. juni samlet til Mexican scramble match og efterfølgende spisning i Restaurant Birdie.

I det skønneste sommervejr var 15 hold rundt på klubbens flotte anlæg, hvor der blev spillet Mexican scramble. Alle deltagere drivede ud fra teested 50. Tre hold opnåede scoren 76 og blev belønnet med rødvin.

Det var Seniorklubbens første arrangement med mulighed for spisning efter Coronaens nedlukning, og det mærkedes ved stemningen på terrasserne efter matchen og under den efterfølgende spisning.

Under spisningen gennemgik Ole (billede) den meget lange vinderliste fra 1. kvartal og fem spilledage og den gennemgående turnering i 2. kvartal. På god Coronavis var alle præmier linet op i klublokalet, så alle vindere kunne afhente præmierne, inden de gik hjem.

Seniorklubbens vandrepræmie “Pedro” blev motiveret og overrakt af Jan Hoffmeyer til Henning Jensen.

Runde fødselsdage 75-80 og 85 år blev markeret med overrækkelse af vingaver af Susanne Jensen.

Formand Ejvind gav en orientering om forløbet af det sidste halve år, hvor Seniorklubbens spilletider blandt andet er ændret fra blokering til fortrinsretter, den forestående generalforsamling og de opslåede arrangementer i andre klubber.

Endnu en dejlig dag i Seniorklubben.

Her finder du Seniorklubbens side, hvis du skulle have lyst til at være med.

På billedet øverst er det Dorte Jepsen, der holder et put til en birdie på hul 3 – overvåget af holdkammeraterne Niels Iversen og Gitte Teilgaard.

På udvalgets vegne

Ejvind N. Jensen

Midsommermatch 2020 med mange tilmeldte

2020 blev året, hvor midsommermatchen 20.-21. juni fik en opblomstring med mange deltagere. 122 var med på i alt 31 hold.

Matchen havde i år ikke nogen hovedsponsor, men stor ros til aktivitetsudvalget (Menno Maat, Jens Krøis, Jens Lerke-Møller, Jan Kvist og Kim Møller Behrend), som havde været rundt med raslebøssen og fundet sponsorer til både sandwich og drikkelse på hul 12, præmier og telt. Stor tak til sponsorerne, A-R Rust (Jan Kvist), Multi Pavillon (Carsten Pedersen), Proshoppen (Lasse Frölich), Restaurant Birdie (Peter Lassen), Morfo (Jesper – Schrøders Metal). Der var også ros til greenkeeperne for at have sørget for en bane, der stod rigtig flot, og til matchledelsen for at styre turneringen flot.

Der var højt humør begge dage – spillerne lørdag eftermiddag fik regnvejr at spille i, men ellers var det tørt.

Om aftenen lørdag havde ca. 70 tilmeldt sig. Der var god stemning og dejlig mad. På grund af corona var der dog ikke dans denne gang, men aktivitetsudvalget håber, at det bliver muligt i 2021. Her er datoen allerede fundet, så sæt gerne kryds i kalenderen i weekenden den 19. og 20. juni 2021.

Her er en oversigt over præmier:

Længste drive

Lørdag

  • Damer: Trine Jensen
  • Herrer: Lucas Nielsen

Søndag

  • Lene Vindeløv
  • Lasse Sonne Nielsen

Tættest på par 3 hullerne

Lørdag

  • Hul 5: Kim Sonne, 1,25 m
  • Hul 7: Jens Krøis, 0,49 m
  • Hul 13: John Elnegaard, 3,35 m
  • Hul 17: Anne Danborg, 2,97 m

Søndag

  • Hul 5: Jens Krøis, 2,78 m
  • Hul 7: Michael Bastholm, 0,005 m – en halv centimeter
  • Hul 13: Henrik Sørensen, 3,95 m
  • Hul 17: Lars Gotfredsen, 1,01 m

Bedst udklædte hold:

  • Team Kargaard

B-rækken

  1. The Green Boys (Kim Raagaard, Kim Brokmann, Jan Dalsgaard, Jens Lærke ), 223
  2. Antons venner (Ulrik Lundby, Flemming Hansen, Lene Gliese, Jan Skov), 210
  3. Metal og Rust (Jan Kvist, Thomas Christensen, Jesper Schrøder, Lasse Schrøder), 205

A-rækken

  1. Team Copa (Martin Nicki, Lasse Sonne, Carsten Nielsen, Steven Kitchen), 227
  2. Pernille og Gutterne (Pernille Bruun, Christian Bruun, Kim Sonne, Frederik Hammerrich), 217
  3. Team Frank (Lucas Mennich, Mads Viemose, Frank Tarp, Nichlas Tarp), 217

Ny sponsor: BDO – rådgivning og revision

Roskilde Golf Klub har fået en ny sponsor. Det er BDO, der står for lokal rådgivning og revision i Roskilde. Her kan du læse om BDO:

“Vores lokale rådgivere og revisorer arbejder hver dag for at skabe merværdi for virksomhederne i og omkring Roskilde.

Vi er specialiseret i at arbejde med små og mellemstore virksomheder og tilbyder en personlig, nærværende og kompetent rådgivning, baseret på den enkelte virksomheds behov. Vi tror på, at nærheden og det tætte samarbejde med den enkelte virksomhed er grundlaget for, at vi kan bidrage med at skabe succes hos jer. Vi tror på, at indlevelse skaber udvikling.

Du får kort sagt professionel og nærværende rådgivning til hele din virksomhed og alle dine opgaver. Du vil opleve, at vi altid er tilgængelige og derfor giver dig tryghed for, at du altid har adgang til din personlige rådgiver.

Mød Ferass Hamade og Per Kargaard Madsen, dine lokale BDO-rådgivere og -revisorer, i golfklubben, eller kontakt dem nu på henholdsvis 28705779, eller 40686614, .”

Tidligere prof-spiller er startet som træner i Roskilde Golf Klub

Han har været en af de længst slående danske professionelle spillere, men han vil egentlig hellere være kendt for det korte spil og putting. Det betragter han selv som sine spidskompetencer.

Det er 29-årige Jacob Pingel Lauridsen, det handler om. Aarhusianer af fødsel, tilflyttet Sjælland for fire år siden og nu ansat af Lasse Frølich som ekstra træner i Roskilde Golf Klub.

I starten er han tilknyttet juniorer, eliten og prøvemedlemmerne, men alle kan nu også booke lektioner med Jacob. Det kan være på drivingrangen, men det kan lige så vel være i bunkers, på indspilsområdet eller på puttinggreen.

Det fik 59-årige Lars Bøttcher at mærke, da han på drivingrange med kort varsel blev ”hyret” som fotomodel til denne præsentation af Jacob. Lars fik hurtigt nogle tips til forbedring af bunkerspillet.

Jacob Pingel Lauridsen spiller fortsat 1. divisionsgolf for barndomsklubben Mollerup i Aarhus – men det er også det eneste golf, han har spillet de seneste par år.

Slutningen på golfkarrieren blev nemlig sluttet med lidt en øv-følelse. Efter at have turneret Europa rundt til diverse turneringer, så blev det spillemæssigt men især økonomisk alt for hårdt – og Jacob endte så med at stoppe som professionel og har siden kørt rundt i de danske klubber som repræsentant for Titleist og Footjoy. Så både udstyr og sko er noget, han har forstand på.

”Men livet som sælger var ikke lige mig, så nu glæder jeg mig til at være træner her i Roskilde. Jeg har allerede mødt en del og kan mærke, at det er en fantastisk social og hyggelig klub,” siger Jacob.

Jacob kommer til at være i klubben, hvad der svarer til en fuldtidsstilling.

Jacob har ikke prøvet at være træner før, men han er sikker på, at han alligevel har meget at lære fra sig.

”Jeg er jo ikke lige så dygtig som Lasse på det tekniske område, men jeg ved, hvordan kroppen skal bevæge sig og hvilke tekniske detaljer, man skal tage fat i for at få det optimale ud af ens spil og det niveau, man er på,” siger Jacob

I Roskilde Golf Klub håber han at få noget af det kammeratskab, som var noget af det, han savnede som golfspiller.

”Jeg får noget af fællesskabsfølelsen, når jeg spiller holdkampe for Mollerup, men ellers er man jo som golfspiller mest sig selv. Set i bakspejlet skulle jeg måske være fortsat med håndbold eller fodbold, som jeg også var god til, men nu blev det golf og det har også givet mig mange gode oplevelser.”

Jacobs far, Jan, har været landsholdsspiller i både håndbold og fodbold og hans onkel, Frank Pingel, har været professionel fodboldspiller – og også på landsholdet, så det med bold kommer altså ikke fra fremmede.

I dag er Jacob flyttet til Hedehusene med sin kæreste, Cecilie Refsgaard. De har en lille søn, som nu er 10 måneder, og er blevet enige om, at nu er det Cecilie, der har lov til at forfølge karrieren. Hun er ernæringsfysiolog hos Team Danmark og giver blandt andet kostråd til golfspillere.

Tilbage til Jacob og golfkarrieren. Han er som nævnt stoppet nu, men han nåede at kvalificere sig til og være med i Made in Denmark som professionel; en kæmpe oplevelse, selv om han desværre ikke nåede med til de to finaledage. En af Jacobs største sejre var, da han som spiller for Mollerup i 1. division var med til at spille klubben op i Elitedivisionen. Jacob vandt et oprykningsomspil mod en af hans gode venner, der på det tidspunkt samtidig var en af Danmarks bedste, nemlig Morten Ørum Madsen.

Du kan booke Jacob online via protræner Lasse Frølichs bookingsystem på lige fod med Lasse selv og assistent Emil – eller ring til Proshoppen.

Her finder du siden med trænerne og proshoppen.