Author Archives:

Nyt initiativ – find nogen at spille med

Her kommer et nyt initiativ, der går ud på, at medlemmer, der mangler nogen at spille med, kan finde hinanden – og “gamle” medlemmer kan melde sig til at spille med nye.

Målet er, at vi i løbet af sæsonen kommer op på 30 medlemmer, der gerne vil spille med en eller flere nye en enkelt gang eller flere i løbet af sæsonen. Man bestemmer selv, hvor meget man står til rådighed.

Spillet med de nye kan både være på par 3 og 18 hullers banen afhængig af erfaring, behov og lyst.

Her finder du siden “Find nogen at spille med“, som nu også ligger fast i menuen “Ny i klubben” og “Aktiviteter”.

På siden melder man sig både, hvis man er ny og mangler nogen at spille med og hvis man er “gammel” og gerne vil spille med nye. Der bliver så automatisk genereret en liste, hvor de tilmeldte spillere står på. Listen bliver nulstillet efter sæsonen, så hvis du næste år vil stå på listen, så skal du melde dig igen. Mere om det til den tid.

Bemærk, at “nye” i denne forbindelse både kan være nystartede, der har været igennem et prøvemedlemskab og er startet aktivt i klubben som begynder, men det kan også være spillere, der har erfaring fra andre klubber eller bare mangler at udvide spillenetværket.

Initiativet kommer i kølvandet på et møde med deltagelse af “klubberne i klubben”. Her blev der snakket om, hvordan alle kan blive endnu bedre til at tage imod nye. Der kommer senere flere initiativer i forhold til “klubber i klubben”, men du kan allerede nu finde alle “klubber i klubben” via topmenuen.

 

Information til klubbens damer

Kære alle damer i Roskilde Golf Klub

Damedagen er ved at være klar til forårssæsonen og glæder sig til, at solen og varmen kommer.

Vi starter sæsonen med at mødes til Proshoppens modeshow tirsdag den 3. april 2018 kl. 18. Der er tilmelding i Proshoppen.

Hvis du har spørgsmål til Damedagen og turneringen, sidder Lene klar i kontoret over for sekretariatet til at besvare dem tirsdag den 3. april kl. 17-18 inden inden modeshowet.

Du kan tilmelde dig vores sommerturnering i GolfBox på dette link. Dernæst tilmelder man sig de enkelte turneringsdage og bestiller tid de dage, man ønsker at spille. Du kan finde flere oplysninger om sommerturneringen på Damedagens side.

Tirsdag den 10. april starter vi sæsonen op med en runde fra tee 50, hvor vi spiller slagspil.

Som sædvanlig holder vi fællesspisninger den sidste tirsdag i måneden. Vi hygger over dagens ret, som Peter i restauranten laver til en fin pris.

Tirsdag den 15. maj har Damedagens nye venskabsklub, Køge Golf Klub, inviteret os til en dyst på deres skønne bane. Vi slår ud kl. 13.00 og spiser sammen efter turneringen. Vi sender oplysning om tilmelding ud omkring sæsonstart.

Tirsdag den 5. juni kan du komme med til Skjoldenæsholm Golf Klub og spille Robert Trent Jones banen.

Udflugten til Skjoldenæsholm indeholder green fee, tre stk. smørrebrød, en lille øl eller vand, en velkomstpose med tees og blyant, gratis bolde på driving rangen, og prisen er 375 kr. Information om betaling følger snarest.

Der er 24 pladser, som fordeles efter først til mølle princippet. Tilmelding er i gang via Damedagens side – se link længere oppe.

Vi holder forårsafslutningen den 26. juni med gunstart kl. 15, spisning efter matchen og præmieoverrækkelse.

Vi arbejder på at få den årlige sommerudflugt på plads og melder snarest sted og baner ud. Vi tager afsted fredag d. 24. august og spiller fredag og lørdag. Vi overnatter, får god mad og hyggeligt samvær.

Vi glæder os til at se jer til en ny sæson.

Mvh
Damedagen

CO2-pris til Roskilde Golf Klub

Ved repræsentantskabsmødet i Dansk Golf Union i Korsør blev der uddelt en natur- og miljøpris til Asserbo Golf Klub, men der blev også givet to inspirationspriser á 10.000 kr. hver.

Den ene gik til Hørsholm Golf for etablering af en trampesti for småbiotoper på en støjvold.

Den anden gik til Roskilde Golf Klub for at have udviklet en CO2-beregner, der synliggør emission af CO2 i klubben.

Stort tak til Roskilde Golf Klubs natur- og miljøudvalg.

Roskilde Golf Klub var repræsenteret ved Flemming Hvid og Torben Madsen – i alt 97 klubber deltog.

Læs om natur- og miljøudvalgets fremtidige ambitioner – her er der også link til historien om CO2.

På temamødet var fokusemnerne:

  • Ægtesalgskultur i golfklubberne
  • Danskernes livsstile
  • Profiler & salg i golfklubberne
  • Nye golfregler 2019
  • Nyt handicapsystem 2020

På repræsentantskabsmødet lørdag var der forslag og debat omkring flexmedlemskaber. Flexmedlemskaber er et af de mere ømtålige emner rundt omkring i de danske golfklubber. Et forslag fra Silkeborg Ry Golfklub om, at alle med medlemskab til mindst ni ratede golfhulle, skulle have adgang til et fuldt DGU-kort, blev med stort flertal nedstemt.

Læs mere fra tema- og repræsentantskabsmødet på DGU´s hjemmeside.

På billedet er det banechef i Dansk Golf Union, Torben Kastrup Pedersen, der fortæller om Golfsporet – en ny app, der vil gøre det muligt at skabe sig et bedre overblik over,  hvordan spillerne bevæger sig på forskellige baner.

Gratis træningslektion til alle i marts

I hele marts bliver der mulighed for at få en gratis træningslektion af klubbens nye træner, Lena.

Lena Tatiana Nielsen er blevet ansat hos Lasse Frølich, der har proshoppen, og hun starter netop 1. marts.

For at alle får mulighed for at hilse på Lena og få en fornemmelse af, hvad hun kan lære fra sig, så bliver der i hele marts mulighed for at bestille en gratis lektion på 20 minutter.

Du kan booke tid med Lena ved at ringe til proshoppenn på 46 32 61 00.

Det bliver muligt at booke tider med Lena på følgende tidspunkter:

  • Mandag-torsdag kl. 10-17
  • Fredag kl. 10-16
  • I weekenden kl. 9-16

Her kan du læse nyheden om Lena, da hendes ansættelse blev offentliggjort.

Herredagen flytter infomøde og match

21. marts skulle have været Herredagens start på sæsonen med stort infomøde og en match med gunstart for alle.

Den plan er imidlertid lavet om nu. Der er ikke udsigter til bare nogenlunde godt forårsvejr, og da Herredagen helst vil spille på den normale bane og ikke vinterbanen, så er der nu truffet beslutning om, at både match og infomøde bliver flyttet til onsdag den 4. april – stadig med mødetid kl. 15 og med gunstart kl. 15.30.

Man skal fortsat melde sig til arrangementet i GolfBox. Alle dem, der var tilmeldt den oprindelige dato, er blevet flyttet over til den nye dato, så hvis du er tilmeldt og også kan den 4. april, så skal du ikke foretage dig noget.

Kan du ikke den 4. april, så kan du selv gå ind i GolfBox og slette tilmeldingen. Alternativt kan du give besked til Bjørn eller Ole – se deres kontaktinformationer på Herredagens side, hvor du også kan se hele sæsonens matchplan og information om Herredagen i det hele taget.

Onsdag den 4. april havde Herredagen egentlig tænkt at afvikle en helt særlig match, “Slå et slag for kuglerne”, til fordel for Kræftens Bekæmpelse. I stedet bliver denne match slået sammen med Damedagens “Støt Brysterne”, som bliver afviklet senere på sæsonen.

Bemærk, at nye medlemmer i Herredagen er meget velkomne – alle herrer kan tilmelde sig match og informationsmøde. Bemærk dog, at du skal have et handicap på 36 eller derunder for at deltage. Herredagen spiller hver onsdag hele sommersæsonen.

Her kan du læse nyheden om, hvordan Herredagen har tilrettelagt sæsonen i år – herunder en meget nemmere tilmeldingsprocedure.

Det er også på denne side, at du kan se programmet for informationsmødet.

 

 

Store ambitioner for natur og miljø i klubben

Roskilde Golf Klubs natur- og miljøudvalg har store ambitioner for at forbedre miljøet i klubbens bygninger og på hele banen, og for at have et mål i sigte, så går udvalget efter at vinde golfsportens natur- og miljøpris, som klubben var nomineret til i 2017 – men uden at vinde.

”Vi har besluttet at gå op i et højere gear. Det betyder, at vi udover flere lavpraktiske forbedringer prøver at kigge på hele klubbens CO2-balance – ikke mindst med baggrund i den CO2-analyse, vi selv lavede sidste år. Det betyder, at vi kigger på hele golfbanens miljøpåvirkning,” fortæller Jan Eriksen fra natur- og miljøudvalget.

Her er link til artiklen om CO2-analysen i Roskilde Golf Klub, herunder nogle beregninger på golfbanens miljøbelastning.

Samkørsel og affald

”Det bliver selvfølgelig hurtigt miljø-nørdet, men mange ting er forholdsvis nemme at gå til uden det involverer så mange. På andre områder vil vi med forskellige initiativer prøve at få medlemmerne med på ideen. En af de store miljøpåvirkninger er fx kørslen til klubben, så det kan være, vi kommer med nogle belønningsinitiativer for at køre sammen eller cykle.”

Et andet stort område i klubben er affald, hvor der fra i år vil blive gjort en ekstra indsats med sortering – i øvrigt i takt med, at alle i Roskilde Kommune skal i gang med at sortere.

Der vil blive opsat containere til madaffald, flaske- og glas, pap og restaffald, som primært restauranten og proshoppen benytter.

På affaldsområdet er Jørn Kristiansen med en fortid i renovationsbranchen gået ind den del af miljøudvalgets arbejde. Jørn er nu den ansvarlige for indsatsen omkring skrald i klubben.

Økologi i stigning

”Restaurant Birdie er i øjeblikket oppe på mere end 20 procent økologi i køkkenet, og de mere end 20 procent er med til at skåne over 100.000 liter grundvand for pesticidrester og kunstgødning, så det er virkelig noget, der batter,” siger Jan Eriksen, der også fortæller, at hele klubben inklusiv greenkeepergården bliver gennemgået minutiøst for at finde mulige miljøforbedringer.

Det kan være alt fra belysning og maskiner til sorteringsspande ude på banen og evt. solvarme på bygningerne.

2018 bliver også et år, hvor der bliver gjort ekstra for blomster og dyr ude på banen. Det kommer der mere nyt om senere på foråret. Den sædvanlige nattergaletur bliver også gennemført i år, og måske kommer er en ekstra naturtur senere på året.

Generalforsamling 22/3 kl. 19 – husk tilmelding og spisning

Så er det tid til generalforsamling. Indkaldelsen er sendt ud – og findes også her på hjemmesiden, hvor det er muligt at se regnskabet, forslag og diverse beretninger fra bestyrelse, udvalg og klubber i klubben – efterhånden som de er færdige. Bestyrelsens beretning er er nu også klar.

I år er der to forslag – et fra bestyrelsen omkring ændring af formålsparagraffen og et fra seks medlemmer, der foreslår et særligt pensionistmedlemskab.

Her er siden med indkaldelse og alle øvrige dokumenter.

Michael Donstrup træder denne gang ud af bestyrelsen – og bestyrelsen lægger op til, at to nye kommer ind. Tage Jørgensen og Stig Nelkop stiller op.

Generalforsamlingen holdes torsdag den 22. marts kl. 19 – og den foregår denne gang i klubhuset. Vi vil derfor gerne have sikkerhed for, at alle kan være der – og beder derfor om forhåndstilmelding herunder.

Fællesspisning kl. 17

Op til generalforsamlingen er der fællesspisning kl. 17. Restaurant Birdie serverer stegt flæsk med persillesovs og nykogte hvide kartofler til 89 kr.

Der er et begrænset antal pladser, så reservér i forvejen. Det kan ske i baren, på mail, , eller på tlf.: 91 55 99 61.

Ja, jeg kommer til generalforsamlingen 22. marts 2018 kl. 19 i klubhuset:

Bemærk, at hvis du har et 2- eller 3-cifret medlemsnummer, så skal du sætte et eller to nuller foran, så der kommer til at stå fire cifre:

  • Dette er den mail, du får tilsendt linket til generalforsamlingen på.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Her kan du se antallet af tilmeldte, efterhånden som de melder sig. Kan du ikke se din egen tilmelding, lige efter du har tilmeldt dig, gå ind på siden igen eller tryk F5 på dit tastatur.

Navn
frank ougaard
Ditte Olsen
Alice tarnø
Frank Cummings
Solveig Esmann
Knud Rasmussen
Anette Frøslev Larsen
Preben Bekker Larsen
Tage Jørgensen
Per Skovgaard
Palle vedel
Finn Max Nielsen
Lars Højsgaard
Lars T Larsen
Lasse Frendrup
Jan Hoffmeyer
Annette Lundgreen
Jørgen Lundgreen
Bjørn Pedersen
Bente Pristed
Kurt Hollmann
Peter Frimann
Ulla Andersen
Niklas Krog Fischer
Per Kargaard
Anne Planch
Ole Møller
Knud Christian Christensen
Ole Rye Jensen
Bent Henning Hansen
Jens Olaf Fauerholm
Stig Nelkop
Ingrid Hansen
Søren Hansen
Steen Taageby Peterseb
Hanne Lejbach
Søren Lejbach
Mogens Rosenquist
Birgit Rosenquist
Birte Pedersen
Jette Mose
prvmadsen
Mette Holm Madsen
Bente Nissen
Aksel Nissen
Kirsten Jakobsen
Lena Tatiana Nielsen
Britta Andersen
gert matthiesen
Tina Donstrup
Niels Krüger
Jesper Schrøder Hansen
Henning Jensen
Susanne Jensen
Per Schneider
Tove Schneider
Marianne lück
Gitte Hegelund
Per Hauerberg
inge-lise madsen
mogens madsen
Erik Christiansen
Birte Helbæk
Svend Aage helbæk
Henrik Ahrens
Jan Eriksen
Annette Carlsson
Tage Sørensen
Mogens Meisner
Aage Lystrup
Alice Lystrup
Orla Nielsen
Vagn Sture Hansen
Lissi Sture Hansen
Mona Jensen
Frank Bjørup
Betty Bjørup
Marianne Hoffmeyer
Henning Doktor
Ole Dahl
Anders Teilgaard
jane stigaard jensen
peter stigaar
Jan Birger Nielsen
Svend Erik Skarsholm
Ellen skarsholm
Merete Rasmussen
Kim Brodthagen
Jan B kristiansen
Ole K. Sørensen
Jens Jørgen Nørskov
Helle Nørskov
Hans-Jørgen Vastring
Kirsten Vastring
Lis Reisby
H. P. Nielsen
Hanne Tvede
Finn Tvede
Henrik Arngrimson
Dorthe Arngrimson
Thorkild Rasmussen
Ulrik Wesselhof
Torben Svendsen
Anders Schnack
Erling Høyer
Irene Jensen
Jørgen Møller
Bente Møller
Tommy Bach Eisensee
Ulla Sønderskov
steen holbech jensen
Ejvind N. Jensen
Flemming Tage Hansen
pia brinch
kim brinch
Anne Munck
Klaus Bønløkke
Freddy Brix
Helmer Nielsen
Emil Lindvig
Kurt Christensen
Birthe Grøndal
John Kristiansen
Inger-Lise Jørgensen

Nye initiativer for at tage godt imod nye medlemmer

Nye medlemmer skal føle sig velkomne, de skal føle sig trygge ved at deltage i spil på den store bane og de skal på en god måde indbydes til at være med i klubbens sociale og sportslige liv, ikke mindst ”klubberne i klubben”.

Det blev en række repræsentanter fra ”klubber i klubben” enige om på et inspirationsmøde tirsdag den 6. marts, et møde der egentlig var indkaldt primært for at sikre klubbens mange prøvemedlemmer en god fortsættelse, når mange af dem efter endt prøvemedlemskab melder sig ind.

Mødet kom dog til at handle om god behandling af alle nye medlemmer – både begynderne og dem, der har spillet før.

Vi tager lige konklusionerne først. Mødedeltagerne blev nemlig enige om tre ting:

  1. Der skal indsamles navne på medlemmer, der gerne vil spille med nye og som derfor kan kontaktes en gang imellem, hvis nye medlemmer gerne vil ud og spille
  2. I april skal der holdes en slags ”markedsplads”, hvor ”klubber i klubben” ved hver deres ”stand” i klubhuset fortæller om deres aktiviteter og dermed prøver at få flere nye med
  3. Til sommer og til efteråret – når årets to prøvemedlemsperioder slutter – skal der holdes to møder, hvor de prøvemedlemmerne får et indblik i klubbens aktiviteter, også her deltager klubberne i klubben

Allerede nu kan du henvende dig i sekretariatet, hvis du gerne må kontaktes, når nye mangler nogen at spille med eller som gerne vil introduceres til den store bane. De enkelte ”klubber i klubben” prøver også at finde nogle blandt deres medlemmer, så man fx kan gå ud med en fra Dame- eller Herredagen tirsdag eller onsdag.

Men det kan altså også være på andre dage og tidspunkter, så derfor må andre end medlemmer fra klubber i klubben også gerne melde sig.

Her finder du kontaktoplysningerne på sekretariatet.

Alle deltagere på inspirationsmødet var enige om, at der skal tages godt imod nye medlemmer. Nogle klubber i klubben har allerede nu en ”mød bare op” politik. Det gælder fx Optimisterne, hvor man i sommersæsonen bare kan komme kl. 9.30 om tirsdagen – og Seniorgolf siger det samme torsdag kl. 7.20.

Læs mere om Optimisterne.

Læs mere om Seniorgolf.

Så let er det dog ikke, for formiddagstider er jo ikke relevant alle dem, der er på arbejde i dagtimerne, og derfor kom forslaget om frivillige medspillere i og uden for “klubber i klubben”. Målet er, at flere lærer hinanden at kende og flere bliver trygge ved at spille på den store bane.

Husk i øvrigt de populære kaninmatcher, der kører mandag kl. 17 i hele sæsonen. Her er nye medlemmer velkomne – sammen med flexmedlemmer. Her bliver garvede spillere sat sammen med nye, så de ”gamle” kan vejlede de nye.

Læs mere om kaninmatcherne.

På mødet fortalte formanden for udvalget for prøvemedlemmer, Freddy Brix, og Anders Schnack fra sekretariatet lidt om, hvad klubbens egne undersøgelser plus landsundersøgelserne viser omkring nye medlemmers oplevelser og ønsker.

”DGU-undersøgelser viser, at efter to år er 45 procent af de nye medlemmer forsvundet igen. Det er der primært tre årsager til. Årsagerne er, at de nye ikke er blevet ordentligt integreret i klubben, at det er for svært at komme ind i ”klubberne i klubben” og at de oplever for lidt fremgang i deres golfspil. Det sociale fylder derfor rigtig meget, så så derfor har vi for prøvemedlemmerne i år taget nogle nye initiativer omkring ekstra træning og særlige matcher med mentorerne som guider, men det er vigtigt, at de nye medlemmer bliver båret godt videre, når prøvemedlemskabet er slut og de bliver rigtige medlemmer,” fortalte Freddy Brix på mødet.

Anders fortalte noget om kultur, her ikke mindst at nye skal føle sig velkomne overalt, hvor de kommer, ikke bare med høflighed men også med hjertelighed.

Datoerne for møderne for de nye medlemmer følger senere – men som nævnt kan du allerede nu melde dig, hvis du gerne vil gå en hel eller halv runde med nye medlemmer.

Flere starttider til medlemmer i sommersæson 2018

Så nærmer sæsonstart sig for sommeren 2018.

Imidlertid har vi ikke kun siddet med hænderne i skødet i den mørke vinter. Ud fra medlemsundersøgelsen ”Golfspilleren i Centrum”, så har der været et anseeligt antal kommentarer om manglende ledige starttider på banen, og det er også et område, hvor medlemstilfredsheden ikke har været i top.

Det har vi naturligvis arbejdet med at forbedre, og der har været dialog med alle “Klubber i klubben” om ”fortrinsretter”.

Det er gået fint, og der har i det store hele været stor forståelse for at fordele sol og vind lige, således at alle vores medlemmer kan komme ud at spille.

Vi opfordrer jer alle til at deltage i vores mange “Klubber i klubben” og blive en del af fællesskabet der, men der skal også være plads til flexmedlemmer og andre, som ikke spiller så ofte.

Det samlede resultat af tildeling af fortrinsretter for sommersæson 2018 er endt med en reduktion på 20 %.

Det betyder, at 108 tider om ugen også bliver disponible for den gruppe af medlemmer, som ikke spiller i KiK.

Udnyttelsesgraden af fortrinsretterne forventes at blive tæt på 50% i 2018 – og det er i tråd med den ønskede forbedring. 60% er det langsigtede mål, men det bliver svært. Der er grund til at være tilfreds med forbedringen, og så ser vi hvordan sæsonen udvikler sig.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke KiK’erne for stor forståelse for situationen, og så vil jeg igen fremhæve det fornuftige i at deltage i medlemsundersøgelsen ”Golfspilleren i Centrum”.

Vi tager resultaterne af undersøgelsen alvorligt, og vi arbejder med at forbedre de områder, hvor vi får lav score / kritik.

Når jeg ser ud af vinduet, så seer jeg at sneen er på hastig retur, så det er ved at være tid til at ønske alle en rigtig god sæson her i Roskilde Golf Klub.

Her kan du se siden med de nye fortrinsretter for “klubber i klubben”.

Anders

Sekretariatet