Category Archives: Nyheder

Vinterbanen åbner tirs 7/12 – risiko for lukning senere på ugen

Efter en weekend, hvor det på grund af regn og sne har været for vådt til at spille golf, åbner vinterbanen igen. Det sker fra tirsdag den 7. december 2021.

Det var ikke mange, der nåede at spille vinterbanen, da den åbnede sidst. Samme dag, som vinterbanen var planlagt til at åbne, kom der så meget sne, slud og regn, at banen blev lukket igen. Det var den 2. december.

Nu er vejret blevet så meget bedre, at banen kan åbne igen 7/12.

“Jeg bliver dog nødt til at sige, at det er muligt, at banen lukker senere på ugen igen. Det skyldes, at der er udsigt til sne på torsdag med efterfølgende plusgrader og så risikerer vi en meget våd bane igen. I år vil vi være hurtigere til at reagere på vejrskift med banelukninger. Hvis der bliver spillet golf på en meget våd bane, så risikerer vi at ødelægge vinterbane-golfoplevelsen resten af vinteren, fordi områder bliver trådt op. Vi vil hellere have en god vinterbane hele vinteren,” fortæller chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Hvis banen bliver lukket, bliver det offentliggjort her på hjemmesiden.

 

Herunder kan du se informationen om vinterbanen

Vinterbanen skal bookes som om, det er 18-huls banen – sekretariatet sørger for, at par 3 og flex-medlemmer får rettigheder til at booke tider her på linje med alle fuldtidsmedlemmer.

Vinterbanen er 18 hullers golfspil på den særlige bane, der går på kryds og tværs af de normale baner.  Både teesteder og vintergreens er placeret andre steder end normalt for at beskytte de dele af banen, der er sårbare over for vådt og koldt vejr – kombineret med mange forbipasserende. Vinterbanen er en anderledes måde at spille på – og udover en alternativ spilleoplevelse, så sørger vinterbanen også for, at de normale baner er tidligere klar og i bedre stand, når vi kommer til foråret igen.

Der er lavet et særligt scorekort til vinterbanen. Det bliver printet ud og kommer til at ligge ved lugen ind til sekretariatet. Du skal altså ikke printe scorekort ud – de to printere bliver lukket. Du skal imidlertid stadig bekræfte din tid på skærmen i klubhuset eller på GolfBox app’en. Kære par 3 medlemmer – bemærk, at dette også gælder for jer. I behøver normalt ikke bekræfte jeres tider på par 3 banen – men det skal I gøre på vinterbanen, og det kommer I også til at gøre, når vi åbner den nye 9-huls bane næste år.

Nederst finder du link til en side om vinterbanen – og der er også link til scorekortet, hvis du vil se det, inden du kommer ud i klubben.

Vinterbanen er næsten som den plejer at være. Der er dog et par enkelte ændringer.

Banen starter stadig på hul 1 på par 3 banen og fortsætter ved det normale teested på hul 2 på par 3 banen. Men på hul 2 skal vi ikke længere slå over åen. I stedet skal vi slå ned til green 6 på par 3 banen. Bliver den for slidt i løbet af vinteren, så bliver der skiftet over til green 5.

På hul 4 er der også lavet en ændring. Det hul har hidtil være med udslag bag hul 1 på par 3 banen over til en green før hul 9 på 18-huls banen. De tidligere år har dette hul imidlertid været næsten umuligt at spille, når det blev frostvejr, da boldene på grund af skråningen ikke kunne blive liggende, selv når man puttede. Derfor er hul 4 blevet lavet om. Nu er teestedet placeret bag greenen på hul 2 på 18-huls banen og der skal slås over på en vintergreen placeret på fairway på hul 8 på 18-huls banen. Der er lavet en ekstra green før åen, hvis fairway på hul 8 bliver for slidt. Og lander du på denne ekstra green, så skal du droppe væk for ikke at ødelægge ekstra-greenen. Der bliver givet besked, hvis ekstra-greenen bliver taget i brug.

Næste hul – hul 5 – bliver kortere end normalt, da teestedet bliver flyttet fra det meget smattede område foran teestederne på hul 8 på 18-huls banen. Se kortet over banen nederst – eller på den særlige vinterbaneside.

Bemærk, at det ikke er tilladt at køre i buggie eller andre køretøjer på banen.

Læs mere:

Vinterbanen lukket mindst til og med mandag 6/12 2021

Vinterbanen nåede knapt at åbne, før banen lukker igen. De store mængder regn og sne har gjort, at store dele af golfklubbens område er så vådt, at det vil ødelægge rigtig meget, hvis der bliver spillet golf.

Så med øjeblikkelig virkning fra 2. december er vinterbanen lukket. Dette gælder foreløbig til og med mandag den 6. december 2021. I løbet af mandagen vurderer greenkeeperne situationen igen – det kan ikke udelukkes, at lukningen forlænges, men det kommer helt an på vejr og vejrudsigten mandag.

Klubhuset er dog åbent – og det samme har Restaurant Birdie.

Vinterbanen åbner torsdag den 2. december 2021

Så er det slut for spil på par 3 og 18 hullers banen for i år. Fra torsdag den 2. december 2021 bliver de to baner erstattet af vinterbanen, der kan spilles af alle medlemmer, også flex- og par 3 medlemmer.

Opdateret 2/12 kl. 15.30: Banen er efterfølgende lukket på grund af meget regn og sne. 

Vinterbanen skal bookes som om, det er 18-huls banen – sekretariatet sørger for, at par 3 og flex-medlemmer får rettigheder til at booke tider her på linje med alle fuldtidsmedlemmer.

Vinterbanen er 18 hullers golfspil på den særlige bane, der går på kryds og tværs af de normale baner.  Både teesteder og vintergreens er placeret andre steder end normalt for at beskytte de dele af banen, der er sårbare over for vådt og koldt vejr – kombineret med mange forbipasserende. Vinterbanen er en anderledes måde at spille på – og udover en alternativ spilleoplevelse, så sørger vinterbanen også for, at de normale baner er tidligere klar og i bedre stand, når vi kommer til foråret igen.

Der er lavet et særligt scorekort til vinterbanen. Det bliver printet ud og kommer til at ligge ved lugen ind til sekretariatet. Du skal altså ikke printe scorekort ud – de to printere bliver lukket. Du skal imidlertid stadig bekræfte din tid på skærmen i klubhuset eller på GolfBox app’en. Kære par 3 medlemmer – bemærk, at dette også gælder for jer. I behøver normalt ikke bekræfte jeres tider på par 3 banen – men det skal I gøre på vinterbanen, og det kommer I også til at gøre, når vi åbner den nye 9-huls bane næste år.

Nederst finder du link til en side om vinterbanen – og der er også link til scorekortet, hvis du vil se det, inden du kommer ud i klubben.

Vinterbanen er næsten som den plejer at være. Der er dog et par enkelte ændringer.

Banen starter stadig på hul 1 på par 3 banen og fortsætter ved det normale teested på hul 2 på par 3 banen. Men på hul 2 skal vi ikke længere slå over åen. I stedet skal vi slå ned til green 6 på par 3 banen. Bliver den for slidt i løbet af vinteren, så bliver der skiftet over til green 5.

På hul 4 er der også lavet en ændring. Det hul har hidtil være med udslag bag hul 1 på par 3 banen over til en green før hul 9 på 18-huls banen. De tidligere år har dette hul imidlertid været næsten umuligt at spille, når det blev frostvejr, da boldene på grund af skråningen ikke kunne blive liggende, selv når man puttede. Derfor er hul 4 blevet lavet om. Nu er teestedet placeret bag greenen på hul 2 på 18-huls banen og der skal slås over på en vintergreen placeret på fairway på hul 8 på 18-huls banen. Der er lavet en ekstra green før åen, hvis fairway på hul 8 bliver for slidt. Og lander du på denne ekstra green, så skal du droppe væk for ikke at ødelægge ekstra-greenen. Der bliver givet besked, hvis ekstra-greenen bliver taget i brug.

Næste hul – hul 5 – bliver kortere end normalt, da teestedet bliver flyttet fra det meget smattede område foran teestederne på hul 8 på 18-huls banen. Se kortet over banen nederst – eller på den særlige vinterbaneside.

Bemærk, at det ikke er tilladt at køre i buggie eller andre køretøjer på banen.

Læs mere:

2022 bliver et år med mange forandringer

Der var mange ting at informere om, da formand Kim Møller Behrend, chefgreenkeeper Nick Bosholdt og daglig leder, Anders Schnack, tirsdag den 23. november havde forberedt en lang række punkter, de skulle fortælle medlemmerne om.

Fokus var først og fremmest på den nye 9-hullers bane, der bliver taget i brug næste år. Tidspunktet er fortsat umuligt at spå om, men i forhold til kontingenter og nye medlemstyper så planlægger alle efter, at det bliver senest 1. juli 2022.

”Bliver det senere, så må vi kigge på det til den tid i forhold til justeringer af kontingenterne, men jeg håber da, at senest 1. juli kommer til at holde,” sagde Anders Schnack i et af sine indlæg, hvor han fortalte om de nye medlemskaber.

Her i referatet vil vi ikke gentage fortællingen om disse medlemskaber, men kan henvise til en tidligere nyhed på hjemmesiden.

 

Organisering af 9-huls aktiviteter er på vej

Blandt de fremmødte medlemmer var der imidlertid flere, der spurgte ind til medlemskabernes rettigheder, altså hvad man fx kan og må deltage i som kommende 9-huls bane medlem (Senior flex).

Flere foreslog, at 9-huls bane medlemmerne også kunne få lov at deltage i enkelte aktiviteter på den store bane, en bragte et hverdags-medlemskab op og der var flere andre forslag. Det svarede formand Kim Møller Behrend på:

”Jeg kan høre, at der er mange forslag. Lige nu holder vi fast i, at 9-huls bane medlemskabet er til 9-huls banen og at fuldtidsmedlemskabet er til begge baner, ellers bliver det noget mudret noget. Og vi skal også vise respekt over for, at fuldtidsmedlemmerne betaler noget mere i kontingent, så der skal jo være forskel. Men når det er sagt, så kan det sagtens være, at vi er klogere om et års tid og derfor kommer til at lave nogle ting om. Lige nu vil jeg dog bede om, at vi alle tager ”ja-hatten” på og er med til at løfte projektet med den nye bane og de nye aktiviteter sammen.”

Anders Schnack fortalte, at de kommende aktiviteter på 9-huls banen inklusiv organiseringen af disse endnu ikke er fastlagt. Det vil ske i løbet af vinteren og det tidlige forår.

”Planen er at danne et 9-huls bane aktivitetsudvalg, og som udgangspunkt skal der være aktiviteter for alle dem, der i dag spiller på par 3 banen + dem, der i dag spiller ni huller på 18 hullers banen. Meningen er jo, at den nye bane skal give mere plads på 18-huls banen. Jeg har en forventning om, at vi får skaffet omkring 20 procent flere udslagstider på den store bane. Det gør vi ved at flytte dem, der alene spiller ni huller, over på den nye bane, men også ved, at kaninmatcherne flytter derover. Det vil sandsynligvis komme til at foregå på den måde, at kaninmatcherne en gang om måneden foregår på den store bane og de øvrige gange er på 9-huls banen. Vi tror, at deltagersammensætningen til kaninmatcherne vil ændre sig en lille smule, nu da flex-medlemmerne hver dag får en langt bedre bane at spille på,” sagde Anders Schnack.

 

Karakterer og kommentarer fra medlemsundersøgelsen 2021

Formand Kim gjorde meget ud af at visualisere billedet af ”én klub – to baner”, hvor der skal være tilbud til alle medlemsgrupper. Udover et 9-huls bane aktivitetsudvalg kommer der også et nyt udvalg for ”let øvede” – kaldet ”Løverne”. Det er et udvalg, der skal sikre god integration ind i klubben for nye medlemmer, efter de har overstået deres prøvemedlemskab og er blevet almindelige medlemmer.

Anders Schnack fortalte om den årlige medlemsundersøgelse, Golfspilleren i centrum. Her har næsten 50 procent af medlemmerne i år svaret på undersøgelsen, den højeste deltagelse i flere år.

”Vi kan se, at der igen er lave karakterer fra medlemmerne til ”ledige starttider” og til ”flow på banen”. Det er jo ikke så overraskende, og med den nye bane er der jo en løsning på vej. Der er også punkter, hvor vi som sædvanlig ligger højt på scoren. Det er punkter, som ofte også scorer højt i andre klubber, fx træning. Til gengæld er der roser til et område, hvor det er svært at gøre alle tilfredse. Det er informationsniveauet i klubben, og det er jo rart at få at vide, når vi nu har gang i så mange nye ting,” sagde Anders og tilføjede så en sætning, der generede smil og klapsalver:

”I medlemsundersøgelsen kan man læse en masse resultater og kombinere alder, køn, handicap og andre oplysninger, så man får en indikation af hvilke medlemsgrupper, der er tilfredse eller utilfredse med nogle bestemte ting.

Generelt er det sådan, at …

  • Jo mindre handicap, spillerne har, jo mere utilfredse er de
  • Jo ældre, jo gladere
  • Mænd er mere utilfredse end kvinder”

Anders Schnack fortalte også, at der i alt er afgivet 586 kommentarer fra medlemmerne i medlemsundersøgelsen for 2021.

”Jeg har læst dem alle sammen og på næste bestyrelsesmøde er medlemsundersøgelsen netop på dagsordenen. Kommentarerne falder inden for forskellige kategorier. En af disse handler om forskelligartede opfattelser af den samme udfordring. Fx skriver mange, at de er meget tilfredse med, at klubben lægger 2-bolde sammen til 4-bolde på spidsbelastningsperioder, men der er også medlemmer, der synes, at det er utilfredsstillende, at de bliver sat sammen med nogen, de ikke kender. En anden gruppe handler om ting, som folk er utilfredse med, men som vi ikke kan gøre så meget ved. Det er fx kommet mange kommentarer omkring rengøring på toiletterne, men det har altså ikke noget med rengøringsniveauet at gøre. Tværtimod gør rengøringsmedarbejderne, hvad de kan, men vaske og toiletter er bare nedslidt og trænger til at blive skiftet.”

”På samme måde er der også kommet en del kommentarer om greenkeeperne, når de klipper græs. Nogle føler, at de nærmest bliver jagtet af en plæneklipper på vej rundt på banen og beder om, at greenkeeperne klipper i en anden rækkefølge. Men så nemt er det altså ikke. Vi har nogle krav, vi skal leve op til i forhold til fx støj ind mod naboerne. Der er andre lignende kommentarer, som handler om ting, vi ikke bare kan ændre, så jeg tænker at samle nogle af disse ting på hjemmesiden, så vi mere aktivt informerer om, hvorfor tingene er som de er,” sagde Anders Schnack.

 

Den nye bane, drivingrange og plan for indspils-området

Chefgreenkeeper Nick Bosholdt gav en status på den nye bane og fortalte også om andre kommende baneprojekter.

”Anlæggelsen af den nye bane går som planlagt, men det er umuligt at sige, hvornår datoen for åbningen kommer. Det afhænger af vejret det næste halve år. Græsset skal være robust, før vi begynder at spille,” sagde Nick og viste nogle billeder, hvor greens på lang afstand så rigtig gode ud, men tættere på er der stadig et stykke vej endnu.

Samtidig fortalte både Nick og formand Kim om intentionerne med den nye bane.

”Banen skal være en bane med kvalitet, men det er ikke en ny ”sløjfe” til 18-hullers banen. Det er den for kort til og der er ikke nogen par 5 huller. Forhåbentlig har mange medlemmer lyst til at spille på den, men den er primært designet til tre målgrupper, begyndere som kan bruge banen til at spille sig ned i handicap, ældre, som ikke har overskud til at spille 18 huller på den store bane, og de lidt travle, som i hverdagen ikke har tid til at spille 18 huller, men vil bruge halvanden time på den gode 9-huls bane,” sagde Kim og Nick supplerede:

”Banen er ikke indrettet til elitespillerne, fx med placering af bunkers, men alle handicaptyper kan naturligvis have fornøjelse af at spille på den. På hvert hul er der to teesteder. Det ene giver den nemme vej til hullet, den anden vil der være lidt udfordringer, fx bunkers, der er i vejen. Dermed kan man få to forskellige udfordringer på hvert hul.”

Nick fortalte også om andre projekter, der er i støbeskeen. Det ene er der allerede handlet på, nemlig sikkerheden omkring hul 11, hvor spilerne nu bedre kan se forbipasserende på stien, efter at en del bevoksning er blevet beskåret. Der er kommet en rapport fra Dansk Golf Union om andre mulige sikkerheds-forbedringer på hul 10 og 11, men rapporten er endnu ikke blevet behandlet i klubben.

Der er også to andre baneprojekter på vej – det ene er allerede besluttet, nemlig dræning af drivingrange, så det bliver muligt at samle bolde i længere perioder om efteråret og tidligere på foråret. Det er endnu ikke afgjort, hvornår arbejdet med dræningen kommer til at foregå. Der er samtidig gang i et projekt omkring udvikling af indspils-området – dette projekt er dog endnu ikke konkret og der er heller ikke sat penge af endnu.

Til gengæld er der sat penge af til en stor udvidelse af klubhuset, som kommer i løbet af det næste års tid. På informationsmødet blev der vist tegninger af udvidelsen, som går ud på at skaffe et ekstra lokale i tilknytning til restauranten, et lokale som enten kan bruges af restauranten eller af medlemmerne, hvis der er større grupper i restauranten. Samtidig bliver sekretariat og proshop placeret tættere på hinanden, og der
bliver etableret en ny indgang til klubhuset tæt på der, hvor indgangen til proshoppen er i dag. Den præcise tidsplan for byggeriet er endnu ikke kendt.

Ca. 100 medlemmer deltog i informationsmødet.

 

Se ny film om rehab-golf i Roskilde

Rehab-udvalget, der hjælper vores handicappede spillere på par 3 banen om fredagen og som organiserer aktiviteter for rehab-gruppen, har begået en film om rehab-golf i Roskilde. Filmen skal være med til at fortælle historien om rehab-golf, ikke bare i Roskilde, men også i resten af landet.

“Vi har lavet en film, der kan vises over hele landet, så andre, der er blevet lammet, hjerneskadet eller har fået lignende skavanker, kan se, at golf måske kan bruges som genoptræning. Der er initiativer på vej i flere andre klubber, og vi håber på, at endnu flere klubber kommer med,” fortæller Hans Kristian Olesen fra rehab-udvalget.

Filmen er produceret af Svend Erik Skarsholm, der også sidder i rehab-udvalget.

Læs mere:

Alternative teesteder, hul 10 og 11 lukkede, sommergreens åbne

Så kom frosten – i hvert fald kortvarigt – og derfor er det tid til flere ændringer på banen, der gælder fra tirsdag den 23. november 2021.

“Vejrudsigten siger, at frosten ikke fortsætter – derfor kan vi også fortsat spille til sommergreens bortset fra de morgenener, hvor der er rimfrost. Her er der spil til de gule flag,” fortæller chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Med sommergreens fortsat i spil er det ekstra vigtigt at rette nedslagsmærker op. Græsset er nemlig holdt op med at vokse, og derfor bliver skaderne ekstra store, hvis hullerne efter nedfaldne bolde ikke bliver genoprettet. At græsset ikke vokser er også begrundelsen for, at stort set alle teesteder nu er lukkede, og vi nu skal slå fra måtte de fleste steder. Der er nogle enkelte 50’er teesteder, hvor klodserne er placeret bagest på det oprindelige teested og så slår man naturligvis derfra.

 

Lukket for hul 10 og 11 – og for køretøjer

Der er nu endeligt lukket for golfbiler og andre køretøjer på banen – og hul 10 og 11 er lukkede. Det er dog muligt at spille et ekstra hul, da greenkeeperne har placeret et lille udslagssted til venstre for greenen på hul 9. Herfra kan man slå op på greenen til hul 11 og på den måde komme til at spille 17 huller i alt.

Greenkeeperne er begyndt at forberede vinterbanen, men den er endnu ikke sat i værk. De holder øje med vejret og giver besked, når det er tid. På vejrudsigten tegner det ikke til at blive den første uges tid, men der bliver informeret her på hjemmesiden, så snart det sker.

 

Vinterbanen med enkelte ændringer – er endnu ikke sat i gang

Herunder kan du se kortet over den kommende vinterbane. Den er næsten som den plejer, men der er også nogle få ændringer primært på de første huller.

  • Hul 1: Som normalt det første hul på par 3 banen
  • Hul 2: På par 3 banen som normalt, men lidt kortere. I stedet for over åen bliver der nu spillet kort af åen til greenen på par 3 banens normale hul 5
  • Hul 3: Som normalt op ad bakken til en green til venstre for det normale teested på hul 3 på 18-hullers banen
  • Hul 4: Dette hul bliver flyttet, så man nu skal slå hen over fairway på hul 1 til oven på den anden side af åen på hul 8. Afhængig af vejret og hvor slidt området bliver, kan greenen også blive flyttet over på græsset før åen på hul 9
  • Hul 5: Det bliver som normalt med greenen på fairway kort af hul 8’s normale green. Udslagstedet bliver dog flyttet, så vi ikke længere skal slå over åen. På den måde freder vi også det område ud for udslagsstederne til hul 8, der normalt er meget smattede

Fra hul 6 og resten er vejen er vinterbanen som den plejer.

Se kortet herunder:

 

Coronapas i klubhus nu – og kode i baghal fra 1. december

Så kom der igen nye corona-retningslinjer og for golfklubber med restaurant i klubhuset betyder det, at vi igen skal til at vise coronapas, når vi kommer på besøg. Coronapasset får du ved at være vaccineret, hvis du har været smittet inden for de seneste seks måneder eller ved at have fået taget en negativ covid-19 test.

Coronapasset får du via app’en “Coronapas”, via app’en “minSundhed” eller som et printet dokument (skal så vises sammen med kørekort, sundhedskort eller lignende).

I restauranten skal du vise coronapasset uopfordret. Bemærk, at hvis det er lang tid siden, du har brugt dit coronapas via app’en, så kan det være, du skal logge ind med Nem-ID først. Tjek derfor gerne, inden du kommer.

Opdateret pr. 29/11 2021: Det er nu et krav, at vi skal bære mundbind i detailhandelen. Det gælder derfor også i proshoppen.

 

Det var den ene besked til medlemmerne. Her kommer den anden.

Fra 1. december bliver porten i baghallen permanent låst – også i dagtimerne. Det betyder, at man skal bruge kode for at komme ind på alle tidspunkter af døgnet. Koden er udleveret til alle, der har skabe i hallen. Kan du ikke huske koden, så tag kontakt til sekretariatet.

Porten i baghallen åbner igen i dagtimerne fra 1. marts 2022.

 

 

 

Klubben får nye medlemskaber i stedet for par 3 og flex

Er du fuldtidsmedlem i Roskilde Golf Klub i dag, så fortsætter du uændret i 2022 – uanset om du er senior, ungsenior, junior eller mikro. Bare så det er slået fast.

Men er du par 3 eller semi-flex medlem, så kommer der nu en række ændringer.

Det er tidligere vedtaget og kommunikeret ud, at disse to medlemskaber forsvinder og bliver erstattet af noget nyt i forbindelse med etableringen af den nye 9-huls bane. Nu er vi så tæt på, at banen kan tages i brug, at bestyrelsen nu har besluttet de helt konkrete betingelser.

Roskilde Golf Klub optager ikke længere flex- og par 3 medlemmer – og for jer, der i dag har disse medlemskaber, kommer der en overgangsordning, som I kan læse om herunder.

Kort fortalt så er der nu oprettet en ny type medlemskab, et 9-hullers bane medlemskab, kaldet ”senior flex”. Dette medlemskab giver frit spil på 9-huls banen og ret til at købe greenfee til 18-hullers banen til halv pris. ”Senior flex” erstatter både det nuværende ”semi flex” og ”Par 3” medlemskabet.

Alle nuværende flex-medlemmer bliver overført til det nye ”Senior flex” medlemskab med virkning fra 2022. Par 3 medlemskabet har en overgangsordning og forsvinder først helt fra 31/12 2023.

Prisen for det nye ”senior flex” medlemskab er højere end både det nuværende par 3 og semi flex medlemskab – der er dog en overgangsordning for par 3 medlemmerne i 2022 og 2023. Og der er også en overgangsordning for semi flex’erne i form af et lidt mindre kontingent, da den nye bane sandsynligvis ikke er klar før til 2. halvdel af sæsonen. Se de konkrete priser længere nede.

”Når den nye bane er i fuld brug, vil prisen for ”senior flex” være højere end par 3 og flexmedlemskaberne i dag. Det er naturligt, da den nye bane er meget bedre end vores nuværende par 3 bane. Vi håber da også, at det nye ”senior flex” medlemskab bliver rigtig populært og vil give høj spilaktivitet på den nye bane. Udover almindeligt spil kommer der også nogle særlige 9-hullers bane aktiviteter. Vi er netop ved at kigge på organiseringen af disse aktiviteter i form af nogle nye udvalg. Det arbejder vi med hen over vinteren,” fortæller daglig leder, Anders Schnack.

 

Alle par 3 medlemmer skal have DGU-kort – tilbud om ekstra træning

Fremover kan man ikke komme ind fra gaden og spille på 9-huls banen. Det er nemlig ikke en pay-and-play bane som par 3 banen er i dag. Derfor skal man have et DGU-kort som spilleret til banen. Et DGU-kort får man, når man har bestået en regel-prøve og en praktisk prøve.

”Vi ved godt, at nogle af vores par 3 medlemmer i dag ikke har et DGU-kort og at der blandt de medlemmer kan være nogen, der er lidt nervøse over at skulle op til en prøve, men vi vil gøre meget for at hjælpe og sikre, at alle kommer godt igennem. Klubben vil i 2022 tilbyde træningslektioner og gratis slagprøver til gruppen af par 3 medlemmer uden DGU-kort,” siger Anders.

 

Flex-billetter forsvinder – men brug de gamle, indtil du ikke har flere

Han fortæller også, at det nuværende system med flexbilletter til den store bane vil blive udfaset. I 2022 får flexmedlemmerne ikke fem billetter til den store bane med i deres kontingent. Til gengæld kan de altid købe sig til runder på den store bane til halv pris. Dem, der stadig har flex-billetter fra i år og tidligere, kan benytte disse, indtil de ikke har flere.

 

Nyt medlemskab for dem, der ikke spiller så meget

Som noget helt nyt opretter Roskilde Golf Klub også et ”Greenfee flex” medlemskab. Her betaler du et kontingent uden spilleret, men til gengæld kan du købe runder både på 9-huls banen og 18-huls banen til halv pris, hver gang du vil ud at spille. Dette medlemskab er beregnet til medlemmer, der ikke spiller så meget, men gerne vil bevare tilknytningen til klubben – og som gerne vil have muligheden for at køre ud og træne på drivingrange, puttinggreen og indspilsområdet. Det må de nemlig gøre lige så meget, du har lyst.

 

Her får du et overblik over klubbens fremtidige medlemskaber:

 

Senior Flex

  • Pris (hele året) 2022 = 3.900 kr.
  • Pris reelt 2022 (½ par 3 bane + ½ 9 hullers bane) = 2.900 kr.
  • Pris (forslag) 2023 = 3.940 kr.
  • Frit spil på Par 3 og 9 hullers bane
  • Deltagelse i aktiviteter på 9 hullers bane
  • Der betales ½ greenfee på 18 hullers bane
  • Fakturering af kontingent halvårligt – første gang 1/1 2022 = 1450 kr.

Semi flex

  • Dette medlemskab ophører pr den 31/12-2021
  • Medlemmerne konverteres til senior flex (9 huls bane medlemmer)
  • Fakturering som senior flex medlemmer i 2022
  • Rettigheder som senior flex medlemmer i 2022
  • Gamle flex-billetter kan fortsat anvendes i stedet for betaling af halv greenfee på 18 hullers banen

Greenfee medlemskab (flex)

  • Pris (hele året) 2022 = 1.900 kr.
  • Pris (hele året) 2023 (forslag) = 1.920 kr.
  • Dette medlemskab kræver DGU kort som medlem i Roskilde Golf Klub
  • Frit brug af træningsfaciliteter
  • Frit brug af par 3 bane – så længe den eksisterer
  • Der betales ½ greenfee på 9 hullers og 18 hullers bane
  • Gamle flex-billetter kan fortsat anvendes i stedet for betaling af halv greenfee på både 9 og 18 hullers bane. En billet uanset valg af bane

Par 3 bane medlemskab

  • Pris (hele året) 2022 = 2.400 kr.
  • Pris (hele året) 2023 (forslag) = 3.100 kr.
  • Medlemskabstypen udgår 31/12-2023 og konverteres til senior flex
  • Dette medlemskab giver DGU kort som medlem i Roskilde Golf Klub, når prøve er bestået
  • Frit brug af træningsfaciliteter
  • Frit brug af Par 3 bane – så længe den eksisterer.
  • Frit spil på 9 hullers bane når den åbner – også uden DGU kort
  • Der betales ½ greenfee på 18 hullers bane. DGU kort kræves
  • Der tilbydes fælles træning lektioner i 2022 med henblik på erhvervelse af DGU kort
  • Der tilbydes gratis slagprøver

 

Her kan du se priserne for fuldt medlemskab i 2022:

  • Seniorer = 7.300 kr.
  • Ungseniorer = 3650 kr.
  • Juniorer = 1600 kr.
  • Mikroer: 525 kr.

 

Det er endnu uvist, hvornår den nye 9-hullers bane åbner. Det bliver først afgjort i løbet af 2022, og det afhænger af, hvordan vinteren og foråret forløber.

Alle kan derfor spille videre på den nuværende par 3 bane, indtil den ophører. Det er også muligt for alle medlemmer i Roskilde Golf Klub at spille vinterbanen, når den bliver oprettet som erstatning for både par 3 og 18-hullers banen. Vinterbanens huller er spredt ud over hele golfklubbens areal – både på området med par 3 og 18-hullers banen.

Priser og vilkår som vist herover gælder derfor hvis den nye 9-huls bane åbner senest 1. juli 2022. Hvis det ikke kommer til at holde stik, kan det give anledning til ændringer, fx kompensation for de berørte medlemmer eller lignende.

Har du spørgsmål, så har du mulighed for at få mere information og uddybning. Det sker på medlemsmødet tirsdag den 23. november 2021.

Læs mere:

Hør nyt om klub og baner 23/11 2021 kl. 19 – med tilmelding

Er du nysgerrig på, hvordan det går med den nye 9-huls bane, hvad ændringerne i klubbens medlemskaber betyder for dig eller hvad der egentlig skal ske i klubhuset, når det nu skal ombygges?

Så har du mulighed for at få en uddybende forklaring og få svar på eventuelle spørgsmål, når bestyrelsen holder informationsmøde tirsdag den 23. november kl. 19 i klubhuset.

Herunder kan du se nogle af emnerne. Bemærk, at der er tilmelding på forhånd, så vi ikke bliver flere, end der kan være i klubhuset. Der er også mulighed for at tilmelde sig spisning inden informationsmødet i Restaurant Birdie. Maden bliver serveret mellem kl. 17 og 18.

Aftenens program starter kl. 19

  • Velkommen
  • Status på vores nye 9-hullers bane
  • Arbejdet med sikkerhed og fremtiden for hul 10 og 11
  • Dræning af drivingrange
  • Nye kontingent- og medlemsformer pr. 1. januar 2022
  • Organisering af klubben i forbindelse med åbning af 9-hullers banen
  • Ombygning af klubhuset
  • Medlemsundersøgelsen “Golfspilleren i centrum” og projekt “flow på banen”

Tilmelding er nu slut – medlemsmødet har været afholdt.

 

Restaurant Birdie holder åbent og serverer aftensmad, der bliver serveret mellem kl. 17 og 18. Efter 18.30 bliver bordene båret væk og stolene sat op i tilhører-rækker. Du skal derfor være færdig med at spise senest 18.30.

Dagens infomøde-menu er:

  • Frikadeller med stuvet hvidkål, hvide kartofler og surt = 79 kr.

Bestil på forhånd på eller personligt i restauranten. Så er du sikker på, at der er mad til dig. Du kan også bestille på dagen. Restauranten kan ikke garantere, at der er mad nok, hvis du kommer uden at have bestilt på forhånd.

 

Fuldt hus til perfekt andematch med flot spil og vejr

Med 150 spillere – det største antal deltagere til en match i lang tid – vindstille, 15 grader og sol, så blev 2021-versionen af andematchen en fantastisk spilledag. Spillerne var sammen to og to – og matchen blev afviklet på den måde, at begge spillere slog ud fra teestedet og derefter skiftede de to spillere til at slå, indtil bolden var i hul. Det enkelte pars handicap og dermed tildelte slag blev udregnet som et gennemsnit, dog således, at spilleren med det laveste handicap talte 60 procent og det højeste 40 procent.

Matchen blev sponseret af Anti-Rust og Restaurant Birdie. Der var en lang række præmier, ikke mindst ænder, og så blev der serveret frikadeller og kartoffelsalat til alle efter matchen.

Herunder kan du se resultaterne – og nederst er der billeder.

 

A-rækken

  1. Jørn Degn Hansen / Kåre Bergqvist , 43 points
  2. Arne Beyer / Jan Hoffmeyer, 40
  3. Lars Bjerggaard Hansen / Rene Jensen, 39
  4. Klaus Werner Rasmussen / Kim Birch, 39
  5. Erik Vindeløv / Lene Vindeløv, 39

B-rækken

  1. Jens Lerke-Møller / Jonas Lerke-Møller, 43 points
  2. Lene Thormann / Henrik Hansen, 41
  3. Henrik Haahr Larsen / Camilla Boe, 40
  4. Cristian Kubel / Jette Ludvigsen, 39 point
  5. Jørn Schade / Henrik Haugaard Jensen, 37

 

Længste drive, herrer

  • Rasmus Bornæs

Længste drive, damer

  • Naomi Harbison-Hansen

Nærmest hul

  • Hul 7: Lene Thormann, 1,88 m
  • Hul 17: Hans Jørgen Bundgård, 0,27 m

Herunder kan du se en masse billeder fra matchen.