Category Archives: Nyheder

Herrer søges til hold i regionsgolf – handicap højere end 11,5

Har du lyst til at spille golf på et hold mod andre klubber, så mangler holdkaptajn Solveig Kaas herrespillere på holdet SB4. Du skal være 50+ og ikke have et lavere handicap end 11.5.  Både hjemme og ude spiser vi efter matchen med modstanderne (altid egenbetaling), men man spiller gratis både ude og hjemme.

 Holdets kampe ser på dette tidspunkt ud som flg.:

  •  Uge 21 Værebro -mgl konkret dato
  • 29-04-2019 16:00 hos CGC GC
  • 10-05-2019 17:00 i Roskilde
  • 07-06-2019 16:00 i Roskilde
  • 20-06-2019 16:30 hos Greve
  • 28-06-2019 17:00 i Roskilde

Skriv til Solveig Kaas, holdkaptajn, mail: .

Prof-træner til Roskilde med styr på teknik og følelser

Kunne du tænke dig at blive trænet af en af dansk golfs store spillere, så kan du få dit ønske opfyldt her i 2019. Klubbens protræner, Lasse Frølich, har nemlig fået en opringning, han ikke lige regnede med, og telefonsamtalen er nu endt med, at den professionelle Mads Vibe-Hastrup i år er at finde i Roskilde på træningsområdet, på driving range og på banen som underviser.

”Jeg må indrømme, at jeg lige blev lidt ”star-shocked”, da Mads ringede, men jeg blev naturligvis glad, og jeg er sikker på, at Mads kan bidrage med god træning på alle niveauer i klubben,” fortæller Lasse.

For Mads selv er der også tale om et perfekt match. Han har omlagt en stor del af sit liv, har fået glæden ved golf tilbage efter nogle hårde år, både privat og på golfbanen – og så har han lagt en plan for fremtiden, hvor undervisning af forhåbentlig glade golfspillere i Roskilde er en af grundpillerne.

Allerede nu er Mads klar til at undervise – og i marts er der ovenikøbet et helt særligt tilbud til alle medlemmer – se længere nede.

Mads har stadig passionen for golf intakt, så meget at han fortsat spiller turneringer og til efteråret prøver at komme tilbage på Europatouren via Tourskolen. Om det lykkedes, vil tiden vise, men lige nu er det kun sikkert, at den 40-årige golfspiller er i Roskilde i denne sæson.

Passion, følelser og kærligheds-eksperiment

Udover golfundervisningen i Roskilde har Mads også andre passioner, han skal leve ud. Den ene er, at han er i gang med tage en terapeutuddannelse med det mål at ende som registreret alternativ behandler. Han holder også foredrag – og det er ikke umuligt, at der kommer et her i klubben. Hans foredrag er bygget op om den bog, han selv har været med til at skrive, ”Sport og følelser”, og den viden bruger han også, når han underviser. Så det er en golftræner med styr på både teknik og følelser, du kan få råd af.

Medforfatter på bogen er Luise Thye-Østergaard, og samværet med hende er en hel historie for sig selv. Udover bogmakkerskabet er de også kærester, men et noget usædvanligt par, da de bor under tag i Charlottenlund med Luises mand og to børn + en datter, som Mads har fra et tidligere ægteskab. Et ”kærligheds-eksperiment” kalder de det. Vielsesringene mellem Luise og hendes mand er gemt væk, de er stadig gift, men det er Mads og Luise, der er kærester.

Nok om det – det kan Mads selv fortælle mere om, hvis du møder ham til et af hans foredrag. Så kan du også spørge til den sidste af hans passioner, som han også planlægger at bruge mere tid på i år. Mads er nemlig noget så usædvanlig som forhandler af kunstgræs, blandt andet til greens.

20 minutters gratis træning i marts

Du kan dog først og fremmest møde ham på træningsbanen. Og her i marts er der en ekstra unik mulighed. For at introducere Mads er der i marts en gratis lektion på 20 minutter til så mange, der kan nå at komme til.

Der er tider på følgende dage i marts: 4., 5., 6., 7. 11., 12., 13., 14., 20., 21., 22. og 23. marts. – de fleste dage kl. 10-18. Du skal ringe til golfshoppen på tlf. 46 32 61 00 og bestille tid – du kan ikke booke i proshoppens normale bookingsystem.

Udover individuel træning kommer der også holdtræning her til foråret. Programmet er ikke klar endnu, men både Mads og Lasse vil køre holdtræninger, både sammen og hver for sig. I proshoppen er Emil Lindvig Nielsen stadig at finde, så trekløveret er klar til at hjælpe medlemmerne i Roskilde Golf Klub med at blive endnu bedre golfspillere i 2019.

Billedet med pokalen er fra Madrid i 2007, hvor han vandt karrierens største sejr på Europatouren, nemlig Madrid Open.

MADRID, SPAIN – OCTOBER 14: Mads Vibe-Hastrup of Denmark celebrates with the trophy after winning the final round of the Valle Romano Open de Madrid at the Real Sociedad Hipica Espanola Club de Campo on October 14, 2007 in Madrid, Spain. (Photo by Ian Walton/Getty Images)

Tak til greenkeeper-Nick for 10 års banearbejde

Der var ros i lange baner, da greenkeeper Nick Bosholdt fredag den 1. marts fejrede 10 års jubilæum i Roskilde Golf Klub. Nick selv havde i sin tid ikke regnet, at det skulle blive til 10 år i klubben, men han fik mange signaler med hjem om, at klubben meget gerne ser, at Nick er med på de kommende års rejse med fortsat udvikling af 18-hullers banen samtidig med den spændende udvidelse af par 3 banen.

“Du er en mand med flere værdier, som vi sætter pris på her i klubben. Den væsentligste er din tilgang til mennesker. Det gør dig behagelig at være sammen med, og vi kan alle mærke, at du har en stolthed i din greenkeeper-professionalisme samtidig med, at medlemmerne bliver prioriteret højt, når du planlægger, hvad der skal sættes i værk,” sagde formand Kim Møller Behrend i sin takketale og tilføjede:

“Du giver os stor tryghed i bestyrelsen, for vi ved, at banen er der 100 procent styr på.”

Også bestyrelsesmedlem Brian Harder, der sidder i baneudvalget, sagde tak til Nick. Han fortalte om sjove bataljer, når baneudvalget blev mødte med klare svar fra greenkeeperen.

Også han glædede sig over, at det er Nick, der skal være med til at sikre en helt ny 9-hullers bane.

“Du er professionel og en fornøjelse at arbejde sammen med,” sagde Brian.

Henning Nordstrøm fra natur- og miljøudvalget roste også Nick for at spille med i forhold til alle de natur- og miljøtiltag, som udvalget har sat i gang – og endelig takkede Ejvind Jensen, formand for Seniorgolf, på sine medlemmers vegne for en rigtig god bane.

Med i Seniorgolf er også Jan Hoffmeyer, der hver måned beriger hjemmesiden med “Månedens tegning”. Han havde i dagens anledning lavet en tegning til Nick – siddende på en klippemaskine, der må være enhver greenkeepers drøm…

Konkurrence: Find sponsorer til nye bænke

Som du måske ved eller har læst på her på hjemmesiden, så har klubben købt 22 stk. nye flotte bænke. De nye bænke er både funktionelle og rigtige pæne – og de bliver leveret i løbet af foråret.

Bænkene er designet af Schrøders Metal og Morfo og planen er, at klubben efterfølgende får købt nye flotte skraldespande, som passer til designet.

“I kan glæde jer til bænkene”, fortæller formanden for sponsorudvalget, Stig Nelkop, som ses på billedet sammen med direktøren fra Sydbank, Johnni Kristiansen, som var første mand, der tegnede en aftale på de nye bænke.

Der er allerede nu solgt de første otte sponsorpladser på bænkene. I alt bliver der plads til 44 stk. Prisen er 1.500 kr. pr. år + skilt (engangsudgift) og 3.000 kr. hvis man vælger 3 år + skilt (engangsudgift), så man har faktisk mulighed for at få en billig reklameplads. Priserne er eksklusiv moms.

Konkurrence – find bænksponsorer og vind

For at sætte endnu mere fokus på de flotte bænke udskriver sponsorudvalget en konkurrence, hvor man kan vinde flotte præmier fra proshoppen (Frølich golf). Der vil være tre præmier, hvoraf de to af præmierne vil være gavekort af 1.000 kr. samt en gave doneret af Frølich golf.

Konkurrencen går ud på, at man får et lod pr. lead/henvisning man giver til sponsorudvalget, som efterfølgende bliver til en aftale. Derudover får den sponsor, der laver aftalen, også et lod. Konkurrencen løber frem til den 14. april 2019, og efterfølgende vil vinderne blive udtrukket.

Lyder dette spændende, så ring eller skriv til sponsorformand Stig Nelkop på mobil 53533987 eller mail .

Starter nyt erhvervsnetværk 6. marts

Roskilde Golf Klubs sponsorudvalg starter nu et nyt erhvervsnetværk – til glæde for klubben, men forhåbentlig også til glæde for sponsorerne.

Første møde i netværket er onsdag den 6. marts 2019 kl. 7.30-10. Alle klubbens sponsorer bliver inviteret med – og mødet vil blive en blanding af foredrag, information og pejling på, hvordan fremtidige møder skal tilrettelægges.

Der er morgenmad kl 7.30-8 og herefter går selve netværksmødet i gang.

“Vi starter med at fortælle lidt om, hvad erhvervsnetværket går ud på – og hvordan vi har tænkt os at arrangere fremtidige møder. Det er der sikkert nogen input til, så vi venter med at lægge os endelig fast, indtil sponsorerne har haft mulighed for at give deres mening til kende. I første omgang gælder det om at komme i gang, og derfor er alle sponsorer inviteret, og der er også mulighed for at invitere gæster med, som måske kunne være interesseret i at blive sponsorer og også deltage i erhvervsnetværket”, fortæller formanden for sponsorudvalget, Stig Nelkop.

Sponsorudvalget er i gang med at udvikle forskellige guld-, sølv- og bronze-sponsorpakker, og derfor kan der senere komme en graduering af, hvor mange der så kan blive medlem af erhvervsnetværket, men i første omgang er alle inviteret, og det er også gratis at tage gæster med til det første møde.

Brask holder foredrag på første møde

Udover information så vil der ofte være en foredragsholder. Den 6. marts bliver det folketingskandidat Lars-Christian Brask, der kommer og holder et foredrag med titlen ”Vilje til forandring”.

Lars-Christian Brask er kendt som både erhvervsmand, politisk engageret i Roskilde byråd og har haft en spændende periode i udlandet. Lars-Christian Brask vil vare på alle de gode spørgsmål, som erhvervsnetværket har lyst til at stille ham.

“Vi tænker, at vi skifter mellem at holde morgenmøder i klubben med morgenmad og foredrag og så komme på besøg hos en af sponsorerne. Det kunne fx være om eftermiddagen. På den måde håber vi, at sponsorerne i erhvervsnetværket kan lære hinanden bedre at kende og efterfølgende også bruge hinanden og på den måde få noget tilbage”, siger Stig Nelkop.

Der vil også blive mulighed for at deltage i golfarrangementer (se fx billedet fra en sponsormatch), men kernen i erhvervsnetværket er de faste møder inklusiv “netværks-dating”.

Tilmeld dig mødet 6. marts

Har du lyst til at høre Lars-Christian Brask samt være en del af den nye sponsorklub, så tilmeld dig til daglig leder, Anders Schnack, på mail: . Ønsker du at hører mere om arrangementet, så kontakt sponsorformand Stig Nelkop på mobil 53533987 eller mail .

Husk, at du kan invitere gæster, som kunne være interesseret i at være sponsor i Roskilde Golf Klub.

Nye regelmøder i 4. og 11. april – med tilmelding

Gik du glip af de tre udsolgte møder om de nye golfregler i februar, så er der nu sat dato på de næste møder.

Det bliver torsdag den 4. og torsdag den 11. april – begge dage i klubhuset kl. 19.30.

Oprindelig var tidspunktet kl. 19, men så er der spisende i restauranten til stegt flæsk aften, der ikke kan nå at blive færdige, så nu er tidspunktet sat til en halv time senere, kl. 19.30.

Der er plads til 50 hver gang – ved de første møder er der hver gang ca. 10 tilmeldte, der ikke er kommet, og det er rigtig ærgerligt, når 150 ekstra har markeret interesse for at komme til et regelmøde. Meld dig derfor kun til, hvis du er sikker på at kunne komme.

Herunder er der tilmelding. Bemærk, at du skal tilmelde dig en af de to datoer. Det er ikke nok, at du tidligere har tilmeldt dig som interesseret i et nyt møde. Den liste var bare vejledende for, hvor mange ekstra-møder der kunne være brug for.

Her kan du læse nyheden: “Stor interesse for regel-kurser, -guides og apps”.

Her kan du se siden med en masse regelvideoer, udgivet af Dansk Golf Union.

Husk, at du kan købe både en bog og en lommeguide med masser af tegninger i sekretariatet. De koster henholdsvis 40 og 20 kr.

Der er nu det maksimale antal deltagere tilmeldt regelmødet 4. april 2019.

Herunder kan du deltagerlisten.

Navn
25/2 kl. 13.30: Så er der udsolgt til regelmødet 4. april
Henry Meldgaard 1143
Sonja Skov 1144
johnny sabild
Jørgen Kaae Johansen
Kirsten østergaard Nielsen
Jens Olsen
Lisbeth Lyngsøe
Jens Petersen 38-73
Birgitte Petersen 38-1156
Lise Aaberg
Per Aaberg
Erik Vindeløv
Lene vindeløv
Max Greve
Sanne Bjerring Olsen
Søren Bartz
Jens Vinther Christensen
Inger Margrethe Nissen
Inger Margrethe Nissen
Inger Margrethe Nissen
Hanne Lassen
Birte Helbæk
Svend Aage Helbæk
Robyn Bohen
Frank Bjørup
Betty Bjørup
Bodil Baltzer
John Rasmussen
38-833 Gert Dejbjerg
hans Bomholt-Jacobsen
Else Dejbjerg 38-0422
Michael Christensen
Knud Chr. Christensen 38-3008
Guri ternstrøm
Per ougaard
Frank B. Gravesen
Bente Buhl Rasmussen
Stig Nelkop
Hanne Henckel
Kaja Klausen
Hanne Daugaard
Anni Bjerregaard
Ole Daugaard
Aase Sørensen
Søren Klok
Karoline Pedersen 38-4070
Søren Hebsgaard
anne munck
klaus bønløkke 38-22
Henrik Vincents
Frank Cummings

Der er nu det maksimale antal deltagere tilmeldt regelmødet 11. april 2019.

Herunder kan du deltagerlisten.

Navn Vælg bane Dato Antal stablefordpoints
8/3 - så er der udsolgt til dette regelmøde
Jørgen Larsen
Lis gliemann
Ruth William Nyholm
Lasse Schrøder Højrup
Jesper Schrøder Hansen
Per Vransø
Graves lauridse
Gitte Reitov Lorentzen
Lars Bordoy
Helle Bordoy
Søren Jensen
Tina Janne Thorsø
Michael Thorsø
Uve Jessen
Gyda Olesen, 38-680
Grethe Larsen
Elly Mikkelsen
Bente buchmann-møller
Mette Jessen
Kim S D Jakobsen
Marie Klaschka
Eva Maegaard
Gerhard Klaschka
Per Skovgaard
Palle Vedel
Winni Krøis (3754)
Jan Jensen
Inge Barnett
Finn C Nielsen 38-1113
Morten Sørensen
Klavs Koefoed
Merete Koefoed
Jan Hjort
Lis hjort
Anette Bislev
Thorkild Rasmussen
Jane kristoffersen
Lisbeth Jonstrup
Annette Andersen
Henning Nordstrøm
Anette Spottag
Steen Hansen
Lene Reuter
Kim Brinch
Pia Brinch
Dorte Jepsen
Bente Nissen
Aksel Nissen
Laila Webler
Lennart Isager-Sally
Helle Isager-Sally
Henrik Juul Børgesen
Knud Rasmussen
Solveig Esmann
Finn Ruben Dam 38-1599
Hanne Lejbach (4396)
Søren Lejbach (4395)
Lars Søndergaard
Formand og ansvarlig for regler
lars.soendergaard@fritid.tele.dk
51 58 43 47
Jørgen Lindelius
Klubdommer og ansvarlig for regler
lindelius@pc.dk
29 61 44 16
Tage Jørgensen
Ansvarlig for handicapregulering
tage.filip.lau@outlook.dk
20 93 31 04
Jan B Kristiansen
Udvalgets kontaktperson i bestyrelsen
janbehrenskristiansen@gmail.com
29 85 44 52

Gulv i restaurant ordnes fredag 22/2

Trægulvet i restauranten i klubhuset er blevet slidt og trænger derfor til at blive behandlet. Det kommer til at ske fredag den 22. februar kl. 7-13, så denne dag er der begrænset plads i restauranten i dette tidsrum. Det er derfor heller ikke muligt at gå ind i klubhuset via terrassedørene.

Nye flag markerer ambitiøst miljøarbejde – se video

Hvad er det for nogle farvestrålende flag, der hænger på klubbens flagstænger for tiden? Hvad betyder de?

Flere har undret sig – med rette. Forklaringen på de farvestrålende kasser med numre og særlige tegn giver nemlig ikke helt sig selv.

Flagene er produceret for at markere, at Roskilde Golf Klub nu har taget FNs’ 17 verdensmål til sig på den måde, at natur- og miljøudvalget har udpeget de 12 relevante for vores klub og herefter arbejder med konkrete mål og strategier for hver af disse 12.

Flagene er blevet produceret i tilknytning til, at Roskilde Golf Klub er en af de tre nominerede til at modtage Dansk Golf Unions natur- og miljøpris. Den bliver uddelt ved DGU’s repræsentantskabsmøde i marts.

Herunder kan du se den lille film, som DGU har optaget i den anledning:

Her kan du læse mere om klubbens ansøgning.

 

Øv – og test – dit kendskab til de nye golfregler

Der er mange muligheder for at tilregne siden viden om de nye golfregler.

Her på hjemmesiden kan du finde en række videoer fra Dansk Golf Union, ligesom DGU har udgivet nogle gode, billige og let-læste bøger og lommeguides.

Hvis du vil prøve dig af i en test, så kommer her et tip.

Oswald Academy, der hører til i Nyborg og er ejet af Brian Nygaard Oswald, laver kurser, holder foredrag og udgiver bøger og blogs om golfreglerne – og Brian har her i forbindelse med 2019-golfreglerne lavet en test og en regelprøve.

I testen får du fem tilfældige spørgsmål – og du kan tage den flere gange. Du får hver gang svar på, hvad der var rigtigt og forkert. I regelprøven skal du svare på i alt 64 spørgsmål og have 80 procent rigtige for at bestå.

Test og prøve handler begge om ændringerne i forhold til tidligere.

Her er link til både test og regelprøve hos Oswald Acadamy.

Stor interesse for regel-kurser, -guides og -apps

Regel- og handicapudvalget er i fuld gang med at afholde møder om de nye golfregler, der trådte i kraft pr. 1. januar. 150 har meldt sig til tre møder her i februar og yderligere ca. 140 står på venteliste til flere møder, så interessen er rigtig stor.

 

Vil du gerne med til regelmøde?

Længere nede på siden kan du stadig nå at melde dig som interesseret. Udvalget lover at melde nogle flere datoer ud i marts og/eller april, antal datoer afhænger af interessen, så skriv dig på ventelisten. Der kommer endelig tilmelding til de nye datoer, når disse er fastlagt, så interesselisten er alene for at finde ud af, hvor mange medlemmer der godt kunne tænke sig en regelgennemgang.

Tirsdag aften blev regelmøde nr. 2 afholdt – og her tog Lars Søndergaard og Jørgen Lindelius mødedeltagerne med på en tur fra teested til green for at komme hele vejen rundt om reglerne. Der blev ikke bare gennemgået de nye regler, men også givet nogle tips om reglerne generelt, så møderne på den måde både henvender sig til rutinerede og nye spillere.

Det er en stor fordel, at alle kender grundreglerne og derfor kender mulighederne, når man kommer til at slå bolden ned i en å eller sø, i et krat, out of bounds eller andre steder, hvor man lige skal tænke sig om.

 

Spil ”Ready golf” – spar tid, så går runden hurtigere

”Spilletempo har været en vigtig begrundelse for at ændre reglerne. Derfor er der indført det, man kalder ”Ready golf”, som går ud på, at vi skal være klar til at slå, når det er vores tur. Det behøver ikke længere være præcis i rækkefølge, hvor den, der ligger længst væk, starter. Er en anden klar, må man godt slå først, det gælder også på greens,” fortalte Lars Søndergaard fra regel- og handicapudvalget på regelmødet.

”Vi kan spare meget tid, hvis vi alle er opmærksomme på at ikke at stå og vente på hinanden men derimod at komme fremad. Det gælder også på green, hvor alle fire ikke behøver at stå og vente på det sidste pot. De første to kan godt bevæge sig fremad og starte med at slå ud på næste hul. Hvis vi alle sparer bare 10 sekunder pr. slag, så kan en runde gennemføres på en time mindre end i dag”, supplerede Lars.

 

Sådan lærer du om de nye regler

Du har flere muligheder for at lære om golfreglerne – både generelt og om ændringerne, der er trådt i kraft pr. 1. januar:

På billedet ses medlemmerne af regel- og handicapudvalget med de nye bøger, som omhandler reglerne, inklusiv ændringerne pr. 1. januar. Det er Lars Søndergaard, Tage Jørgensen og Jørgen Lindelius, der sidder med:

  • Lommeguiden – den let-læste med gode tegninger og forklaringer, hvor alle de mest almindeligt brugte regler og tips findes i. Den koster 20 kr.
  • Golfreglerne – spillerudgaven, den mere udførlige udgave. Den koster 40 kr.
  • De komplette golfregler – alle reglerne nøje beskrevet, for dem der gerne vil kende alle reglerne, inklusiv undtagelser og ved specialsituationer lidt mere detaljeret. Det er fx til turneringsspillere
  • ” Official guide to the rules of golf” – meget detaljeret på engelsk, for supernørderne

 

Færre lokale regler i Roskilde

Hidtil har Roskilde Golf Klub haft seks lokale regler, der tager udgangspunkt i vores egen bane. Fremover kommer der kun tre, da de sidste tre nu er lagt ind i de generelle golfregler.

De tre lokale regler handler om, hvordan du gør, hvis bolden lander på/ved:

  • Veje og stier
  • Sprinklere
  • Træer med støttepæle

Disse lokale regler kommer til at stå på scorekortene og bliver snart også opdateret her på hjemmesiden.

 

Ingen dropregel ved out of bounds i Roskilde

I de nye golfregler bliver der åbnet mulighed for, at klubberne kan indføre en lokal regel om, at man gerne – mod to strafslag – må droppe ud på fairway, hvis bolden er mistet eller røget out of bounds. Denne regel kan være med til at sikre hurtigt spil, da spilleren så ikke skal tilbage og slå en ny bold.

Imidlertid ønsker klubben IKKE at indføre denne regel i Roskilde.

”Vi vil i stedet opfordre til, at alle slår en provisorisk bold, hvis de er i tvivl, om bolden kan findes eller er røget out of bounds. På den måde går spillet lige så hurtigt. Hvis vi sagde ja til den nye regel, så ville det betyde, at spilleren fik sit næste slag fra fairway – og det er en fordel i forhold til at spille en provisorisk bold, for den er man jo ikke sikker på at lande på fairway. Og så får man en fordel, som vi ikke synes er rimelig,” forklarede Lars Søndergaard om begrundelsen.

Det ser ud til, at ca. halvdelen af klubberne i Danmark indfører den nye dropregel ved out of bounds, mens resten gør som i Roskilde, så orientér dig om de lokale regler, når du skal ud og spille på en anden bane.

 

Væk med drop zone på hul 11

Regel- og handicapudvalget har – sammen med baneudvalget – derimod besluttet at ændre en anden ting på banen, nemlig dropzonen foran søen ved teested 50 på hul 11. Teestedet blev som et forsøg flyttet ud mellem søerne, og den ordning bliver nu permanent. Hvis du slog bolden i søen, har du hidtil kunnet slå dit 3. slag fra en dropzone på den anden side af søen, men den mulighed forsvinder her til sommer.

”Det er ikke meningen med reglerne, at man skal tage et strafområde ud af spil, og det gør vi jo her, hvor man kan slippe for at slå over søen i 3. slaget. Desuden kommer man også væsentligt tættere på green, og heller ikke det er i tråd med reglerne,” fortalte Lars på mødet.

 

Udvalgte tips og regler fra regelmøderne

Du lærer mest om reglerne, hvis du selv er til stede ved et møde, hvor du også kan stille spørgsmål til de ting, du er i tvivl om, men her kommer eksempler på nogle af de ting, regel- og handicapudvalget fremhæver på regelmøderne.

  • Der kommer næsten kun røde markeringer ved strafområder (fx søer og åer) – det giver mulighed for drop til siden, men som noget nyt kan man ved en å kun droppe ud til den side, hvor bolden gik ind. Hidtil kunne man vælge begge sider. Enkelte steder – fx ved søerne på hul 3, 4 og 5 – bliver gule markeringer sandsynligvis bevaret. Det betyder, at du kun må droppe bagud – ikke til siden og dermed slippe for at slå over søen i næste slag
  • Det er nu tilladt at fjerne løse naturgenstande overalt – også i bunkers
  • I turneringer kan man få tildelt strafslag for at starte for sent – men også for at starte for tidligt. Det giver bedst flow på banen, hvis man starter til sin rigtige starttid
  • Man skal nu droppe bolden fra knæhøjde – ikke fra skulderhøjde. Ved drop må bolden ikke trille ud af droppeområdet, som er én køllelængde
  • Det er maksimalt tilladt at søge efter sin bold i tre minutter, før du skal bruge din provisoriske bold eller gå tilbage. Hold øje med evt. spillere foran og bag dig allerede når du starter med at søge, så kan du lukke igennem med det samme

Du får mange andre tips, når du kommer til regelmødet – og ellers kan du orientere dig via de forskellige sider og links, der er øverst oppe.

Herunder kan du tilmelde dig som interesseret i at komme til et regelmøde i marts eller april.

Der blev hurtigt rift om pladserne til informationsmøder om de nye golfregler tirsdag den 5., 12. og 19. februar, arrangereret af regel- og handicapudvalget.

Spørgsmålet er, om der er interesse i endnu et møde?

Er du interesseret, så tilmeld dig listen herunder. Regel- og handicapudvalget vil så kigge på antal interesserede og vurdere, om der skal indkaldes til et ekstra møde.

Ja, jeg er interesseret i at komme til et møde om de nye golfregler, hvis der bliver arrangeret endnu et møde i klubhuset:

  • Hvis du har valgt dobbeltværelse, skal du her udfylde navn på din medrejsende.
    Pengene skal betales sammen med depositum for rejsen.
  • Her kan du skrive dit/jeres navne uden evt. mellemnavne, så alle på hjemmesiden kan følge med i, hvem der er tilmeldt turen.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Herunder kan du se antal interesserede til flere regelmøder. Der bliver senere sat konkrete datoer på disse ekstra møder – og så vil der komme konkret tilmelding til hver af disse møder.

Kan du ikke se din egen tilmelding, lige efter du har tilmeldt dig, gå ind på siden igen eller tryk F5 på dit tastatur.

Skriv dit/jeres navne (de bliver vist under tilmeldinger på hjemmesiden)