Allan og Majken stopper til årsskiftet

Roskilde Golf Klubs populære forpagterpar i Restaurant Kontoret har truffet en stor beslutning i deres liv.

2017 bliver deres sidste år som restauratører i klubben – og måske skifter de helt branche. Det vil det kommende hele og halve år vise.

De kører kontrakten færdig og holder alle aftaler omkring åbningstider og bookede arrangementer, men fra årsskiftet 2017/18 er det slut.

Bag beslutningen gemmer der sig mange følelser, men i høj grad også nye prioriteringer i livet – og parret vælge at fortælle åbent om det for at undgå rygter.

”Det er en sund og god klub med vaner og traditioner, der gør det muligt at have en ganske udmærket forretning. Jeg havde måske en idé om, at det ville tage et års tid at få vendt stemningen og få kunderne tilbage, men det tog kun 3-4 uger, så vi er blevet rigtig godt modtaget,” fortæller Allan Jensen.

Sygdom i familien

Begrundelsen for beslutningen ligger dermed et andet sted.

”Det er sket det, at vi har fået alvorlig sygdom tæt ind på livet i vores nærmeste familie, og udover at det rokker ved vores prioriteringer, så har det i hvert fald for mig fået mine øjne op for, at det nu er tid til at være der for familien, noget jeg må erkende har været en mangelvare i mit liv hidtil.”

”Jeg har levet lidt som en ungkarl i et ægteskab og har alt for mange gange været på arbejde i stedet for at være til stede ved arrangementer og andre vigtige ting i familien. Alvorlig sygdom i vores familie har gjort, at vi har fået talt om, hvad vi fremover vil med vores liv,” siger Allan.

Fremtid med færre timer

Ingen tvivl om, at arbejdstiden i golfklubben har været mere end 37 timer – men Allan vil nødigt have, at der bliver lavet en kobling til noget utilfredshed.

”Vi har selv valgt det, og der er jo også private arrangementer, vi kunne have sagt nej til. Men når det er sagt, så går vi begge nu efter en fremtid, der ikke indeholder lige så mange timer og som også rummer mulighed for fleksibilitet i forhold til vores muligheder for at tage os af familien,” siger Allan, der endnu ikke aner, hvad han og Majken vil kaste sig over i fremtiden. Det kan være inden for branchen, men det kan også være uden for.

Trist besked

I klubben har Allan og Majken fået mange rosende ord fra dag 1, og i klubbens spørgeskemaundersøgelse, ”Golfspilleren i centrum”, har mad og service i restauranten fået tårnhøje karakterer. Klubformand Kim Møller Behrend lægger da heller ikke skjul på, at både bestyrelsen og han selv personligt er utroligt ked af, at forpagterparret stopper.

”Allan og Majken har mere end nogle andre bidraget til, at den gode stemning i klubben er kommet tilbage. De har været med til at ændre den radikalt, og det beviser på mange måder, at forpagterparret er en af de vigtigste positioner i vores klub.”

Bestyrelsen vil i løbet af foråret/sommeren sætte gang i en proces med en ny udbudsrunde for at finde en ny, god forpagter – men skal lige fordøje beskeden, som de hverken havde regnet med eller håbet på.

På billedet står Allan og Majken sammen med Laura og Maja.

Samarbejde med House of Network for sponsorer

Roskilde Golf Klub indgår samarbejde med House of Network

Roskilde Golf Klubs sponsorudvalg har indgået et samarbejde med et professionelt erhvervsnetværk udbudt af House of Network. Klubben har igennem længere tid arbejdet på at kunne tilbyde sine sponsorer et netværk, hvor man kan mødes med hinanden og hvor også deres virksomheder kan være i fokus. Nu har alle mulighed for at møde hinanden hver  3. torsdag morgen kl. 7.15.

Første møde er torsdag den 27. april.

Her kan du se invitationen.

Efterlyser hjælpere til Golfens Dag

Endnu en gang afholder Roskilde Golf Klub i samarbejde med DGU Golfens Dag. Denne store succes gentages i år den 30. april kl. 10-14.

Klubben har brug for et antal hjælpere til at fremvise klubbens faciliteter, baner og klubhus og ikke mindst fortælle om vort gode sociale klubliv. Vores trænere vil være til rådighed for et lynkursus til de fremmødte. Endvidere serveres der en let frokost for vore gæster.

Har du lyst til at give en hånd med, så send en mail til . Eller ring på 46 37 01 81.

Der afholdes et kort orienteringsmøde for hjælpere umiddelbart før, vi slår dørene op den 30. april kl. 10.

Vi efterlyser også mentorer, der kan tage sig af året prøvemedlemmer.

På gensyn

Udvalg for prøvemedlemmer

Meld dig som mentor til denne sæson

2016-09-rgk-par-3-match-04Golfsæsonen står for døren, og vi vil forhåbentlig se en masse nye, glade prøvemedlemmer i vores klub.

Vil du have et frivillig-job med indhold, superrespons og til glæde for dig selv? Der er brug for et antal erfarne golfspillere som mentorer til at hjælpe de nye prøvemedlemmer i gang.

Udvalg for prøvemedlemmer er i fuld gang med at arrangere forårets træninger, møder, matcher o.l.

Perioden for prøvemedlemsskabet løber fra 8. maj til 8. august 2017. I denne periode forventer vi, at de nye får en fornuftig hjælp til rundvisning på vort anlæg, informeres om praktiske ting, såsom træningsmuligheder, spil på 3 banen osv. Samt de mange andre ting, som er specielle i vores golf-hverdag. Hver mentor får ansvar for 2-3 prøvemedlemmer.

På mailadressen ., er Tina klar til at tage hånd om din henvendelse. Eller ring på 46 37 01 81.

Der holdes orienteringsmøde for mentorer torsdag den 27. april kl. 19.

På gensyn

Udvalg for prøvemedlemmer

Hul 10 og 11 er åbnet – vi bruger måtter på enkelte huller

Nu er 18 hullers banen fuldt åben. Vi spiller til sommergreens og på mange teesteder slår vi også ud normalt. Der er dog enkelte teesteder, der ikke er taget i brug endnu. Her bruger vi måtter.

Det drejer sig aktuelt om hul 2, 4, 5, 7, 8, 13 og 17.

Vi “lægge op” ude på banen. Det betyder, at vi må lægge bolden på noget græs inden for en afstand af et scorekort fra der, hvor bolden er landet. Du kan godt blive reguleret i handicap, selv om der er denne lille fordel. Ordningen gælder, indtil græsset er vokset op de fleste steder.

Der er også åben for brug af golfbil, og alle toiletter på banen er åbne.

I uge 16 – det er ugen efter påske – bliver der eftersået på teesteder og greens. Tirsdag gælder det teestederne og greens om onsdagen. Eftersåning gøres for at forbedre spillekvaliteten ved at indføre nogle gode græsplanter.

 

Opstart på mikro- og juniorsæsonen …

Torsdag den 6. april 2017 kl. 19 var der indkaldt til mikro- og junior introduktionsaften i Roskilde Golf Klub.

2017-04 RGK Junior intro aften 2Flere forældre og børn havde valgt at ankomme tidligt for at spise aftensmad i klubben. Glædeligt.

Lasse Frølich ringede introaftenen ind, og ungdomsudvalgsformand Søren Frøsig bød velkommen.

Mikroleder Anne Sofie Siebuhr havde bedt om at få ordet først, da hendes to ”mikroer” skulle hjem og puttes. Mikroerne (5-9 år) har i år mulighed for at træne hver onsdag i sæsonen, da Emil Lindvig (fra proshoppen) vil hjælpe til.

Mikrotræning vil være onsdage, startende 19. april.

Søren fortsatte med at fortælle om juniorsæsonen, hvor mange spændende træninger/aktiviteter er planlagt.

Der vil være følgende juniortræninger:

  • Onsdags short game kl 17 (ca 1 time)  (fra 19. april), hvor der spilles på putting green og træningsbanen (ved bagroom laden) i det korte spil
  • Torsdagsmatch kl 16:00 (fra 20. april) , hvor der spilles på stor bane hhv. 9 eller 18 huller afhængig af handicap.
  • Lørdagstræning med Lasse/Emil på driving range i hold startende kl. 9 fra 29. april

Vi mangler hænder: Hvis nogle forældre/bedsteforældre har lyst og tid til at give en hånd med ved nogle af træningerne, så vil vi hilse hjælpen velkommen. Fx til at dele scorekort ud og få juniorerne ud på banen. Der er ophængt sedler på opslagstavlen i klubben, hvor man kan skrive sig på som hjælper på de datoer, man har tid. Vi håber, mange vil hjælpe.

Vi opfordrer forældre/bedsteforældre og juniorer til at vi mødes sidste torsdag i hver måned i Restaurant Kontoret til fælles aftensmad efter torsdagsmatchene (egen afregning). Det vil give mulighed for at lære hinanden at kende, skabe et fællesskab samt støtte omkring vore dygtige juniorspillere. Håber at se mange.

Fredag 7. april kl 19 blev der afholdt ”Masters” aften for juniorerne i Roskilde Golf Klub med Lasse og Emil som arrangører. Her havde kok Allan lavet lækker lasagne med tilbehør og Lasse havde købt slik til aftenen. Der blev både spillet et par huller, kigget ”Masters” fra USA på storskærmen, fortalt røverhistorier og hygget. Der deltog ca 15 juniorer og de fleste holdt ud næsten til midnat. WOW!

2017-04 RGK Junior intro aften 3Der planlægges også ”Juniorsommercamp” i weekenden 17-18. juni (i Roskilde Golf Klub med Lasse som arrangør), ”generationsmatch” 3. september og flere arrangementer kommer til hen ad vejen.

Vinni Smith fortalte om de mange turneringer, der afholdes i 2017; heriblandt ”Junior kredsturnering”, ”JDT”, m.fl. Og der arbejdes også på en ”junior uge” i uge 31 (arrangør: DGU). Vinni og Thomas Boas vil være tovholdere for sæsonens turneringer. Så tag fat i Vinni eller Thomas for tilmeldinger.

Vi arbejder også på en ”firkløver-turnering”, som er et lille samarbejde mellem Skjoldenæsholm GK, Ledreborg GK, Harekær GK og Roskilde GK, hvor der kommer til at være fire turneringer i løbet af sæsonen (en i hver klub) og vi spiller mod hinanden. Turneringen vil være 18 huller for <hcp 36 og 9 huller for >hcp36. Mere herom snart.

Sidst men ikke mindst så opfordres forældre, juniorer og mikroer til at holde sig orienteret her via hjemmesiden; kig under ”aktiviteter” og ”ungdom”, hvor der løbende informeres og hvor alle træninger og turneringer vil være at finde. Og så husk at få meldt din ”junior” til på Lasse Frølichs Facebook gruppe ”Roskilde Elite”, så I også får informationer derigennem.

Vi glæder os til at komme i gang med ”mikro” og ”junior” sæsonen.

Stor ungdomsgolfhilsen
Lasse, Emil, Anne Sofie, Vinni, Thomas og Søren

Plan for holdtræning hos pro’erne er klar

Er der et område, hvor du godt kunne blive en bedre golfspiller? Det er et spørgsmål, næsten ingen af os vil svare nej til.

Har du lyst til at forbedre dig på et eller flere områder, så er der i Roskilde Golf Klub to særlige træningstilbud, du kan benytte dig af. Det ene er, at du selv booker en tid med en af klubbens to protrænere, Lasse og Martin, eller med assistent Emil.

Den anden er, at du tilmelder dig holdtræning, hvor du sammen med 3-7 andre bliver trænet inden for et af følgende områder:

  • Kortspil
  • Putting
  • Bunker
  • Driver
  • Grundslag

Der er lavet en plan med fire træningstidspunkter pr. område og på proshoppens side med træning og priser kan du se alle emner, datoer og tider. Her står der også, hvordan du booker en tid.

Holdtræning koster 125 kr. pr. person – der skal være minimum fire og maksimum er otte.

Her kan du se siden med kontakt og åbningstider.

 

Se billeder fra modeshow i golfklubben

Lasse Frølich og golfshoppen holdt sammen med Daily Sports modeshow tirsdag den 4. april, hvor ca. 90 damer (og et par herrer) var mødt op til en hyggelig aften med præsentation af alt det nye inden for golftøj til både damer og herrer.

Modellerne (Tina Donstrup, Celine Donstrup, Niels Yde, Ayo Lyngkjær og Brian Harder) præsenterede tøjet med højt humør og engagement.

Restaurant Kontoret havde sørget for dejlig mad, som vi jo er vant til og som vi sætter stor pris på.

Lene Rasmussen fra Damedagen.

Herunder kan du se nogle af billederne fra aftenen.

Elitens træningstur til Tyskland – nu med video

Af Tutter Blume, elite- og sportsudvalgets ”kommunikationsminister”

2017-04 RGK Elite Tyskland 04I den forgangne weekend (31/3-2/4 2017) var eliten på sin årlige træningstur, der igen gik til det fantastiske golfanlæg i Gut Kaden Golf und Land Club Hamburg. Anlægget er en mesterskabsbane, der ligger naturskønt og har 3 ni-hullers sløjfer, der er meget udfordrende.

Deltagerne mødte spændt op tidligt fredag morgen, og så kørte vi ellers sydpå. Foruden elitetruppen med holdkaptajn Gerhard Klaschka og spillende holdkaptajn Andrea Lima, vores spillende chefpro Lasse Frölich og spillende pro Martin Hansen, deltog Torben Madsen, som er bestyrelsesansvarlig i elite- og sportsudvalget, og Michael Donstrup fra bestyrelsen som leder og hjælper med fragten af al golfudstyret.

Målet med træningsturen er både at få godt gang i sæsonen og at skærpe spillernes sportslige præstationer samt at ryste truppen sammen rent socialt. Det lykkedes på alle måder!

Efter ankomsten og check-in fredag blev træningsanlægget straks taget i brug. Vi var også så heldige at få lov til at gå en 9 hullers runde fredag eftermiddag, selv om det ikke var en del af det program, der var betalt for.

Lørdag var der stationstræning om formiddagen med tre stationer á en halv time, hvor Lasse instruerede bunkerslag, Martin instruerede pitch/ indspil, og vi selv trænede på puttinggreen. Om eftermiddagen gik vi en 18 hullers runde på sløjfe C og B i hold, der var sat på forhånd. Som traditionen byder, klapper de først ankomne de efterfølgende hold ind, når de dukker op ved green på hul 18, der ligger på en lille ø foran klubhuset. Det er super hyggeligt.

I år var der dog et lille dramatisk højdepunkt, for da Lasses hold som et af de sidste hold ankom, blev der råbt ”FORE” for fuld kraft. Alle ved green kastede sig straks bag om bag træer osv. Lasses hold kom så skraldgrinene ind. Vi lader det herefter være usagt, hvem der stod for ”underholdningen”, men det blev der grinet meget ad.

Søndag gik vi en runde på sløjfe A og B i nye hold, og så gik turen ellers hjemad igen. Alle var godt trætte og glade for en udbytterig weekend.

Nu er vores elite klar til at give den fuld gas i Danmarksturneringen og gøre opmærksom på Roskilde Golf Klub!

Vi vil gerne sige en stor tak: Tak til alle spillere for positiv og engageret deltagelse på turen. Vi kan i klubben være stolte af vores elitespillere, og navnlig vil jeg fremhæve juniorerne, der er eksemplariske med deres engagement i træningen, deres pli og hjælpsomhed. Tusind tak til Gerhard, Torben og Michael, der sørgede for, at turen igen i år blev en fantastisk oplevelse. Tusind tak til vores unikke trænerteam, Lasse og Martin, som skaber en fantastisk holdånd. Den største tak går til klubben som giver elitespillerne denne mulighed. TAK!

Kasper Greve:

Andreas´ mirakelslag: