Category Archives: Nyheder

Ny rating af banens huller er på vej

Er hul nr. 12 det sværeste hul i Roskilde Golf Klub – og er hul nr. 7 det letteste? Det er der sikkert mange meninger om, ikke mindst efter at hul 11 er blevet lavet om.

Men ifølge de nuværende handicapnøgler så er hul 12 det sværeste.

Om det bliver sådan i fremtiden, det vil vise sig. Nu starter baneudvalget i hvert fald indsamling af data, så det senere på året kan blive afgjort, om den nuværende fordeling skal laves om.

”Bestyrelsen har besluttet, at det er os i baneudvalget, der skal kigge på banens handicapnøgle, og vi gør det på den måde, at vi de kommende måneder indsamler oplysninger fra scorekort, der er indberettet på banen. Det gælder scorekort for alle typer af spillere. Når det er sket, så kigger vi på scorerne på de enkelte huller og finder så ud af, om der skal laves om på handicapnøglen – altså rækkefølgen på de sværeste og letteste huller,” fortæller Brian Harder, bestyrelsens repræsentant i baneudvalget.

2016-05 JB match 37Handicapnøglen har betydning for, hvor det er de enkelte spillere får tildelt deres ekstra slag. Går du ned i handicap, er det de letteste huller, du først mister ekstra slag på.

Her kan du se den nuværende rækkefølge på hullerne. De nederste fire er banens par 3 huller. Mange føler sikkert, at hul 11 og hul 14 bør længere opad på listen, men nu må vi se, hvad spillernes runder beviser de kommende måneder.

Listen over hullerne på Roskilde Golf Klubs bane – med de sværeste huller øverst og de letteste nederst.

  1. Hul 12
  2. Hul 1
  3. Hul 15
  4. Hul 9
  5. Hul 18
  6. Hul 3
  7. Hul 10
  8. Hul 8
  9. Hul 14
  10. Hul 4
  11. Hul 16
  12. Hul 2
  13. Hul 11
  14. Hul 6
  15. Hul 13
  16. Hul 5
  17. Hul 17
  18. Hul 7

Nye par 3 aktiviteter hver anden tirsdag og enkelte weekender

Roskilde Golf Klub har fået et nyt par 3 aktivitetsudvalg, som gennem hele sommeren har påtaget sig at lave matcher på par 3 banen.

Matcherne finder sted hver anden tirsdag aften og på enkelte weekenddage i løbet af sommeren.

2016-09-rgk-par-3-match-25Matcherne henvender sig til par 3 medlemmer, flexmedlemmer og fuldtidsmedlemmer, der er begyndere. Desuden er prøvemedlemmer også velkomne til at deltage.

Her kan du læse mere om Par 3 aftenmatcherne om tirsdagen – bemærk, at her kan du komme uden at være tilmeldt på forhånd.

Her kan du læse mere om par 3 weekendmatcherne – her er der tilmelding på forhånd.

Par 3 aktivitetsudvalget er naturligvis spændte på at se, hvor stor tilslutningen bliver, men meningen er, at der ligesom på 18-hullers banen skal være aktiviteter og matcher – og mulighed for at lære flere at kende.

På billedet ovenfor ses formand for udvalget, Jørgen Jensen, sammen med Christa Jørgensen. De to har følgeskab af yderligere tre i par 3 bane aktivitetsudvalget.

Meld dig til SGO nu – spil på andre baner for 900 kr.

Roskilde Golf Klub er med i en såkaldt Super Greeenfee Ordning (SGO), hvor medlemmer i klubberne for et fast beløb kan spille lige så meget de vil på de andre baner. Vil du være med i den ordning, så er det nu, du skal melde dig til – helst inden den 18. april, hvor sekretariatet sender opkrævningerne ud.

Det koster 900 kr., og som nævnt kan du så spille frit på de andre baner, der er tilknyttet ordningen.

Det drejer sig om følgende klubber:

  • Holbæk
  • Frederikssund
  • Hedeland
  • Odsherred
  • Sydsjælland
  • Sorø

Du skal skrive til sekretariatet og oplyse dit medlemsnummer.

Her kan du se siden med flere informationer om SGO-ordningen.

Der er lidt over 100 tilmeldte lige nu – sidste år var ca. 200 med.

Det sker på banen i 2017

Det er kanter som den, Nick står ved her, der bliver rettet op.
Det er kanter som den, Nick står ved her, der bliver rettet op.

Renovering af bunkers og generel vedligeholdelse af banen er det, der fra greenkeepernes og baneudvalgets side er fokus på i 2017. Her kan du læse mere om, hvad planerne er.

Mange bunkers har den udfordring, at de har nogle voldsomme kanter og at der mange steder er slået så meget sand op, at bunkerkanterne er blevet meget højere end tiltænkt. Det gør, at bolde kan lande helt umuligt under en kant. Desuden er disse bunkers ikke så nemme at vedligeholde i hverdagen.

Derfor sker der en række forbedringer på bunkers overalt på banen. Greenkeeperne er allerede i gang.

Henover vinteren er der blevet arbejdet på at beskære massevis af træer og buske. Træerne på banen er efterhånden så store, at de kræver hyppig beskæring, og det samme gælder naturhegnene, der vokser kraftigt til siderne, hvis de ikke bliver beskåret. Læg fx mærke til adskillelsen mellem hul 12 og 18, næste gang du kommer forbi. Her er der beskåret en hel del.

Banens åer er også blevet renset og lige nu ligger der mange steder smågrene også på fairways, men de vil snart blive fjernet eller blæst væk.

2017-03 Banepleje hul 10-11 1
Der kommer rough her ved stien, hvor langtslående spillere på hul 11 ofte slår op. Desuden bliver der plantet nogle træer til venstre for de nuværende træer i kanten mellem hul 11 og 10. Træerne ved søen er blevet kraftigt beskåret, så det nu er endnu nemmere at slå i retning mod green – fx kort af åen.

Sikkerhedstiltag på hul 11

I 2017 kommer der ikke store ændringer i forhold til greens og teesteder. Det midlertidige teested mellem søerne på hul 11 er blevet gjort permanent, og det nye fælles teested på hul 14 og 16 bliver sandsynligvis taget i brug til Jyske Banks Åbningsmatch den søndag den 30. april. Her er der blevet flyttet rigtig meget jord, og enden er blevet et stort areal med nylagt rullegræs, hvor det er muligt at flytte udslaget på de to huller flere forskellige steder.

Her kan du se, hvad der konkret kommer til at ske på de enkelte huller i 2017 – ikke mindst på hul 11, hvor der bliver iværksat flere initiativer for at øge sikkerheden. Det bliver sværere for de langtslående at opnå fordele ved at slå over mod hul 10 og teestedet på hul 8.

Kig på træ og sø på hul 5

Den store gren til højre på træet bliver fjernet, og så bliver der i 2017 holdt øje med, om træet fortsat er i vækst eller er ved at dø ud.
Den store gren til højre på træet bliver fjernet, og så bliver der i 2017 holdt øje med, om træet fortsat er i vækst eller er ved at dø ud.

På hul 5 er der fokus både på det store træ foran søen, der længe har set lidt skidt ud, men også på selve søen, hvor kanterne er ved at falde sammen. Det kan ende med, at der bliver lavet nye skrånende kanter. Desuden kunne der være en idé i at udvide søen til venstre, så den kan være med til at dræne mere, da området ofte er vådt. En evt. udvidelse vil ikke komme til at påvirke spillet på hullet.

Langsigtet plan på vej

“Baneudvalget og jeg vil i 2017 arbejde på en ny langsigtet plan, da den nuværende udløber i 2018. Her vil vi blandt andet beskrive, hvad målet med udtrykket på vores bane er, så vi har det som udgangspunkt, når vi planlægger vedligehold og evt. nye tiltag,” fortæller chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Her kan du se, hvem der sidder i baneudvalget.

2017-03 Banepleje traningsmaatteNy træningsgreen og måtter

På træningsarealet varer det ikke længe, inden en ny green er klar til spil. Afspærringen er fjernet, og om kort tid bliver der lavet et hul og sat et flag. Her er der desuden blevet lagt en måtte med præcis 60 meter til green. Det vil gøre det muligt at træne præcisions slag.

På par 3 banen sker der ikke så meget nyt, da klubben fortsat venter på, hvornår det bliver muligt at gå i gang med en hel ny par 3 bane i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole. Lidt nyt sker der dog, idet der kommer nye måtter.

Niklas ny stedfortræder

Blandt greenkeeperne er Niklas Krog Fischer blevet udnævnt til 1. assistent og dermed stedfortræder, når chefgreenkeeper Nick Bosholdt ikke er til stede. Niklas vil overtage ansvaret for flere af projekterne på banen.

“Det vil give mig mulighed for selv at være mere med, når vi klipper og laver andre ting på banen, så jeg bedre kan selv kan følge med i, hvad der løbende sker overalt på banen. Det har der i perioder været for lidt tid til,” siger Nick.

Niclas Krog Fischer 2016Niklas er 24 år og bor i Roskilde. Han spiller også på elitehold i Roskilde Golf Klub og har handicap 4,9.

Niklas startede som greenkeeperelev som 17-årig i Sjoldenæsholm, men blev ramt af banens konkurs i 2012. Han fik dog mulighed for at slutte sin uddannelse i Roskilde og er altså nu ikke alene udlært og glad for at være i klubben, men også blevet 1. assistent.

På billedet øverst er det i øvrigt Steen Holbech Jensen og Martin Kauffmann Jensen, der renoverer en bunker på hul 18.

Til slut en lille oversigt over, hvornår der sker større vedligeholdelsesarbejder i år – det er cirkatidspunkter:

  • Uge 16: Såning på greens og teesteder
  • Uge 19: Topdressing af fairways
  • Uge 27/28: Såning på greens og teesteder
  • Uge 40: Såning på fairways
2017-03 Banepleje hul 14-16 nyt teested
Det nye teested på hul 14-16

Eliten på træningstur til Gut Kaden

Som led i forberedelserne frem mod sæsonstart den 6. maj drager Roskilde Golf Klubs elitespillere i den kommende weekend til Gut Kaden Golf og Land Resort i Nordtyskland, en 27 hullers svær og udfordrende bane, som i 2007 lagde greens og fairways til Europatouren.

Spillertruppen består i år af vores bedste herre- dame- og juniorspillere.

”Målet med træningslejren er selvfølgelig at gøre os klar til turneringsstarten. På banen, der har tre 9-hullers sløjfer, får vi en god mulighed for at gå i detaljerne med spillet og slagene rent teknisk,” siger cheftræner Lasse Frölich.

Han ser frem til træningslejren, hvor fredagen er planlagt til teknisk- og mentaltræning.

”Den mentale tilgang er en stor del gamet, hvorfor vi i år vil bruge noget tid på den mentale tilgang til spillet,” fortæller Lasse Frölich videre.

Lørdag og søndag er der planlagt to matcher.

Sportsansvarlig Torben Madsen er glad for, at Roskilde Golf Klub igen i år drager på træningslejr som led i forberedelserne frem mod sæsonstart.

”Vi prioriterer en træningslejr højt. Et stærkt fællesskab er en vigtig del af RoGK`s DNA, og en træningslejr er i den grad med til at gøre vores gode fællesskab endnu bedre, som på sigt meget gerne skal komme vores øvrige medlemmer til gode.
Endvidere er det også alle tiders mulighed for at få vores juniorer integreret i truppen.

Sådan spiller Herredagen i 2017

Herredagen holdt infomøde den 22. marts 2017. Her deltog 53 medlemmer, og dagen startede med en 9-hullers match på for-ni. Derefter møde og spisning.

Bjørn Pedersen bød velkommen og ridsede kort den kommende sæson op.

Der spilles som sædvanlig 11 runder i forårsturneringen, og heraf er otte runder tællende. Foråret slutter med den store Forårsafslutning m/uddeling af præmier og efterfølgende spisning.

På samme måde gennemføres sommerturneringen. I år er der den forskel, at Morgenherrerne holder fødselsdag den 28. juni. De af Herredagens medlemmer, der ikke spiller med hos Morgenherrerne, spiller som sædvanlig en runde stable-ford, men den er ikke tællende. Den tællende sommersæson starter den 05. juli og 11 uger frem med årsafslutning onsdag, den 20. september.

Tastning af scorekort

Det er vigtigt, at scorekortet er korrekt udfyldt, og at man har tilmeldt sig dagens turnering. HUSK at spidse blyanten, så tallene kan læses.

Finn Nielsen redegjorde for løsningen af det problem, der opstår, når en spiller f.eks. spiller sig ned i hcp, så han går fra B-rækken til A-rækken.

Placeringen af spilleren bliver opgjort efter flg. princip:

  • Hvis en spiller har spillet i flere rækker, medregnes han i den række, hvor han har spillet flest runder
  • Hvis han har spillet lige mange runder i begge rækker, regnes han i den bedste af de to
  • Optjente points overføres fra den række, han ikke er regnet med i
  • Overførte points nulstilles i den række, de er overført fra

Det skal også pointeres, at det er få spillere, der bliver berørt.

Finn redegjorde endvidere for, at vi nu kan tilmelde os til dagens turnering, når vi er ved touchskærmen for at udskrive scorekort. Der blev uddelt instruktioner, og instruktionen er opsat på vor tavle. Alle kan stadig tilmelde sig alle sæsonens matcher via PC, iPad o.a.

Her kan du se en instruktion i, hvordan du tilmelder dig dagens turnering ved touchskærmen i klubhuset.

Vi spurgte til interessen for udflugter til andre baner. Vi fik ingen afklaring, men vi vil overveje at tilbyde en tur til andre baner, og så må vi vurdere interessen.

Herredagens sæson slutter med årsafslutningen den 20. september. Men der er stadig mange gode golfdage tilbage i året. Herredagsudvalget vil derfor undersøge mulighederne for en ekstra turneringdag – evt. med efterfølgende spisning.

Kampagne for opretning af nedslagsmærker

Herredagen indleder en kampagne for opretning af nedslagsmærker. Den går kort fortalt ud på, at deltagerne hver onsdag kan skrive sig på en liste i klubhuset, hvor det fremgår hvilket hul, de på den pågældende spilledag vil være særligt opmærksomme på nedslagsmærker.

Her kan du læse mere om opretning af nedslagsmærker.

Her kan du se Herredagens side med mere information.

Ole K. Sørensen

Herredagen jagter nedslagsmærker

Herredagen starter nu en kampagne for opretning af nedslagsmærker. Det gælder selvfølgelig alle i klubben, med specielt på Herredagen om onsdagen gælder det, at en holdleder på en fremlagt liste i klubhuset kan markere, hvilket hul hans hold vil koncentrere sig om den på gældende spilledag. Alle fire spillere forpligtiger sig til at bruge et par minutter ekstra til opretning af huller på den valgte green. Det fritager selvfølgelig ikke for opretning på andre greens.

Herunder kan du se en lille video, som vores greenkeepere har lavet om opretning af nedslagsmærker. Jo hurtigere og mere rigtigt, det bliver gjort, jo bedre resultat.

 

Se video: Roskildes miljøarbejde er inspiration for andre klubber

Roskilde Golf Klub bliver brugt som inspiration til bedre natur- og miljøarbejde i klubber landet over. Det sker via en video, som Dansk Golf Union har udgivet. I den medvirker Jan Eriksen, tidligere formand i Roskilde og nuværende næstformand i natur- og miljøudvalget.

Endnu et cadeau til udvalgets arbejde. Tidligere i år blev klubben indstillet som en af tre klubber til “Golfsportens Natur- og miljøpris”, som Smørum vandt, og nu er der lavet en video, der skal give inspiration til andre.

Læs i øvrigt også artiklen om natur- og miløudvalgets klargøring til sæsonen – altså ynglesæsonen.

Videoen er herunder:

 

Plask i poolen med protrænerne

Martin og Emil fra Proshoppen er med en gruppe fra Roskilde Golf Klub i Spanien.

Vi har fået tilsendt nogle billeder fra turen. Tak til Lisbeth Lyder.

Der er bunker-, put- og udslagstræning og efter lidt pres hopper Martin og Emil i poolen. Det var vist lidt koldt…

2017-03 RGK Golfrejse - udslag 1

 

 

 

 

 

 

 

2017-03 RGK Golfrejse - put

 

 

 

 

 

 

 

2017-03 RGK Golfrejse - bunkertraening

 

 

 

 

 

 

 

2017-03 RGK Golfrejse - Martin - Emil 1

Fuglene er også klar til sæsonen på golfbanen

2017-03 Fuglekasser 1Så er vi klar til den kommende sæson, ynglesæson.

Vi har nu opsat nye kasser, fjernet gamle og ødelagte og renset mange.

De nye kasser er fremstillet af Douglas-gran og skulle være meget modstandsdygtige overfor regn og sol. Der er især indkøbt stærekasser til biologisk bekæmpelse af gåsebille- og stankelbenslarver, der æder af græssets rødder på greenen. Derfor sidder der særligt mange kasser ved vores greens. Derudover er der opsat en tårnfalkekasse ved hul 7, et par allikekasser og en del mejsekasser.

Omkring putting-greenen sidder der nu to mejsekasser, en stærekasse og en allikekasse. De to mejsekasser kan I kigge i, på den nærmest greenen kan du løfte forsiden og se ind gennem glasset og det samme på kassen ved stien, her er det bare siden du skal løfte. Mejserne, hvis de bosætter sig, bliver vant til forstyrrelsen. Tak til de medlemmer der har doneret kasser til klubben, heriblandt et spurvehotel, som vi har sat op ved teestedet på hul 4.

Ved søerne ved greenen på hul 10 har vi med glæde konstateret, at der i øjeblikket kan høres en rørdrum, der mest af alt lyder som man puster i en vinflaske. Den er svær at få at se, da den har en brunlig fjerdragt, som skjuler den i de brune tagrør.

Årets nattergaletur bliver onsdag den 31. maj kl 19.

Natur og miljøudvalget.

2017-03 Fuglekasser 2