Eliten på træningstur til Gut Kaden

Som led i forberedelserne frem mod sæsonstart den 6. maj drager Roskilde Golf Klubs elitespillere i den kommende weekend til Gut Kaden Golf og Land Resort i Nordtyskland, en 27 hullers svær og udfordrende bane, som i 2007 lagde greens og fairways til Europatouren.

Spillertruppen består i år af vores bedste herre- dame- og juniorspillere.

”Målet med træningslejren er selvfølgelig at gøre os klar til turneringsstarten. På banen, der har tre 9-hullers sløjfer, får vi en god mulighed for at gå i detaljerne med spillet og slagene rent teknisk,” siger cheftræner Lasse Frölich.

Han ser frem til træningslejren, hvor fredagen er planlagt til teknisk- og mentaltræning.

”Den mentale tilgang er en stor del gamet, hvorfor vi i år vil bruge noget tid på den mentale tilgang til spillet,” fortæller Lasse Frölich videre.

Lørdag og søndag er der planlagt to matcher.

Sportsansvarlig Torben Madsen er glad for, at Roskilde Golf Klub igen i år drager på træningslejr som led i forberedelserne frem mod sæsonstart.

”Vi prioriterer en træningslejr højt. Et stærkt fællesskab er en vigtig del af RoGK`s DNA, og en træningslejr er i den grad med til at gøre vores gode fællesskab endnu bedre, som på sigt meget gerne skal komme vores øvrige medlemmer til gode.
Endvidere er det også alle tiders mulighed for at få vores juniorer integreret i truppen.