Category Archives: Nyheder

120 til kaninmatch 15. juni 2020 – se alle vinderne

Der var 120 deltagere til kaninmatchen mandag den 15. juni, som foregik i strålende sol. Skønt de mange deltagere var der et fint flow i spillet, og kun få hold kom til at vente lidt. Der blev scoret højt, og 14 deltagere skal have reguleret deres handicap.

Vinderne blev:

1. plads, hul 4 med 79 point

  • Leif Østerskov Larsen
  • Henrik Sørensen
  • Kim Jakobsen
  • Sten Skovholm

2. plads, hul 17 med 71 point

  • Lene Luplau Glise
  • Tine Remil
  • Trine Lau Bæk
  • Lene Thormann

3. plads, hul 10 med 69 point

  • Niels Laursen
  • Lars Andersen
  • Lars Veggerby
  • Lars Grønfeldt Welle

Ølbon til næstsidste pladsen, hul 1

  • Dorte Koch Andersen
  • Annette Enghoff
  • Ole Bæk Rasmussen
  • Klaus Sørensen

Aftenens kanin blev:

  • Henrik Klausen med 26 point

Præmier kan afhentes om mandagen hos matchledelsen.

Der vil stadig, af hensyn til forsamlingsforbuddet, ikke være præmieuddeling på dagen, men som hidtil kan man se resultaterne på hjemmesiden et par dage efter matchen.

Anders Teilgaard, kaninudvalget

Læs mere:

Match på par 3 banen hveranden tirsdag

Par 3 tirsdagsmatcherne er i gang. Næste gang er den 23. juni 2020.

Kom og være med til spil og en hyggelig aften. Mad kan bestilles i restauranten.

Sådan lyder det fra Par 3 bane aktivitetsudvalget, der hver anden tirsdag hele sommeren inviterer til Tirsdagsmatch. Selve matchen starter kl. 17.30, men du skal have afleveret et scorekort inden kl. 17.15.

Her kan du læse mere om Par 3 tirsdagsmatcher.

Der er ikke tilmelding på forhånd – du kan bare komme og være med.

Spændende elitekampe på neutrale Corona-baner

Så kom vores divisionshold “på græs” igen. I en reduceret Covid-19 turnering hvor der i år kun spilles en gang mod hvert hold på neutral bane, mod normalt en ude og hjemme match mod hvert hold.

Det betyder også, at man efter weekendens to matcher alene har en match tilbage den 15. august inden op- og nedrykningspil afvikles.

Herre, 1. hold (1. division)
Der er foretaget et generationsskifte på holdet, således at det alene består af en rutineret spiller i Rasmus Olskær, og så ellers unge spillere af egen avl som Nicklas Mølhom, Jakob Falk, Mads Emil Boas, Lucas Mannich, William Bredtved og Andreas Hillesborg, så det var med nogen spænding, at holdet i weekenden skulle møde Korsør og Dragør.

Lørdag tabte vi da også med 11-7 til Korsør men vandt søndag med 10-8 mod Dragør. Det var et fantastisk resultat søndag mod Dragør, som skaber den fornødne optimisme for at holdet klarer sig fri af nedrykning, og det kan klares ved enten at dele i den sidste match mod Næstved eller ved at Dragør taber til Korsør. Der er ingen tvivl om, at en overlevelse i 1. division vil være en fantastisk præstation af vores unge hold.

Herre, 2. hold (4. division)
Generationsskiftet omkring 1. holdet betyder så, at 2. holdet består af meget rutinerede spillere, herunder Lasse Frølich, Carsten Nielsen, Steven Kitchen og Lasse Sonne, men også unge kræfter som Jacob Szöts, Bjarne Reggelsen og ikke mindst Mads Larsen og holdet vinder da også begge matcher mod helholdsvis Odsherred og Harekær, og med den reducerede turneringsform er konsekvensen, at holdet allerede har vundet sin pulje, da netop Odsherred (8-4) og Harekær (7-5) mødes i den sidste weekend og dermed maksimalt kan opnå 4 points som vi allerede har, men så er vi bedre i det indbyrdes opgør. Så tillykke til holdet for en hurtig puljesejr. (For dem af jer, der tjekker resultatet på GolfBox, skal det oplyses, at resultatet mellem Roskilde og Odsherred er forkert og skal rettes)

Herre, 3. hold (5. division)
Da det er rigtig vanskeligt at rykke op fra Kvalifikationsrækken, er hele formålet for sæsonen at undgå nedrykning fra 5. division og dermed undgå en efterfølgende vanskelig oprykning. Holdet som i weekenden bestod af Henrik Friis- Andersen, Nicklas Tarp Christian Kindall, Sofus Hansen, Oliver Laursen, Nicklas (greenkeeper) Fischer, Gustav Klaschka og Christoffer Thorhauge var derfor tydeligt instrueret i, hvad formålet med året var. Det var derfor rigtig vigtigt og dejligt, at holdet lørdag vandt over Frederikssund (8-4). Søndag blev holdet så ’klædt af’ mod Smørum (12-0). For at være helt sikker på at undgå nedrykning skal holdet have point i den sidste match mod Værebro, eller være heldig med at de indbyrdes kampe ikke betyder at vi slutter sidst i puljen. Positivt er det dog at vi selv kan afgøre det.

Herre, 4. hold (Kvalifikationsrækken)
Holdet blev inden weekenden ramt af et par skader, som betød nogen ændring i forhold til sammensætningen af de 7 spillere, så til weekenden blev følgende spillere benyttet, August Thulin, Johannes Rasmussen, Andreas Frandsen, Thomas K. Jensen, Ryan West-Buske Marcus Hedegaard, Claus Barret og Victor Barsøe. Lørdag blev det til et nederlag til Næstved (8-4) hvorimod lokalopgøret søndag mod Hedeland blev vundet med hele 10-2. Som stillingen er bliver holdets sidste kamp til august uden betydning, da man hverken kan rykke op eller ned, så der bliver plads til omkostningsfrit at eksperimentere.

Foto: Oliver Laursen og Sofus Hansen – man kan godt blive student, stå tidligt op og spille godt golf.

Damer, 1. hold (1. division)
Virkelig en positiv overraskelse med to meget jævnbyrdige resultater mod Køge og Rungsted (begge slutter 6-6) betyder at intet er afgjort før den sidste match i august mod Hedeland. Faktisk kan alt ske – et nederlagt til Hedeland vil betyde nedrykning, en sejr vil betyde mulighed for oprykning, og et uafgjort vil betyde forbliven i rækken, så der står meget på spil når holdet på Rungsted bane skal møde Hedeland den 15. august.

Gerhard Klaschka

Her finder du siden med alle resultater og stillinger.

Herunder har dameholdets holdkaptajn, Andrea Lima, skrevet en supplerende beretning fra dameholdets to kampe i weekenden.

Vi spillede begge dage i Hedeland og der var ingen tvivl om, at Roskilde var “The underdogs” 😉.

Spillere begge dage:

Foursomes:

  • Johanne og Anne Sofie
  • Trine og Alberte

Singler:

  • Nikki Marie
  • Anne Sofie
  • Trine
  • Johanne

Lørdag spillede vi mod Køge. Alle spillere var meget tændte og fokuserede på at gøre alt, hvad de kunne for at få lidt points med hjem, da Køge har et hold bestående af spillere med meget lave handicaps og den frygtede Christina Kuld med hcp på +0,3.

Efter 2x foursomes var vi meget positive, da vi vinder 1 og taber 1. Så sattevi vores joker ind, Nikki Marie med
hcp 16,4 mod Køgespilleren med hcp 3,6. På papiret var det allerede en tabt match for os, men Nikki Marie vandt. Anne Sofie vandt også sin single og vi delte derfor matchen 6-6. Kæmpe resultat for Roskilde.

Søndag spillede vi mod Rungsted, som havde vundet over Hedeland lørdag. Endnu en gang blev der kæmpet til de sidste huller.

Rungsted stillede op med en landsholdsspiller med hcp på +3,9, Anne Normann. Men det skræmte os ikke og efter 2x foursomes havde vi vundet 1 og tabt 1. Endnu en gang blev vores joker sat ind og vi vandt igen 2 singler, Nikki Marie og Anne Sofie. Endnu en kæmpe resultat for Roskilde, 6-6.

Jeg vil takke alle piger, Alberte, Nikki Marie, Anne Sofie, Trine og Johanne for kæmpe sportsånd og fantastisk opførsel på banen. I er nogle seje piger og jeg er stolt af at være jeres holdleder.

Tak til alle caddies og jeres kæmpe hjælp til pigerne.

Efter to runder ligger vi nr. 3 i rækken. Nu venter Hedeland den 15. august i Rungsted.

Andrea Lima, holdleder

Nattergaletur med lidt sang trods travle hanner

Nattergaleturen 2020 blev udsat en måned på grund af Coronaen og afholdt den 10. juni.

50 interesserede medlemmer mødte ved trappen.

Derefter gik vi en rundtur på banen, lyttede, så og snakkede om indsatsen for at skabe en bedre natur og flere oplevelser på banen.

Ved vandhullet på hul 11 blev ketcheren trukket gennem vandet og mange insekter og haletudser blev fremvist.

De fem fotogene svaneunger viste sig frem med far og mor.

Ved den store blomstermark var der stor aktivitet i insekthotellet, som har faste logerende, bl.a. bier.

To nattergale sang lidt undervejs og det var noget færre end de seks, der sang for et par uger siden, men hjemlige forpligtelser at fodre ungerne i rederne betyder, at hannen synger mindre nu.

Derudover hørte og så vi bl.a. tornsanger, munk, kærsanger, gransanger, gulspurv, bogfinke, tårnfalk og rødstjert.

Turen sluttede passende af i “Birdie” med kaffe og kage.

Vi ses til næste år.

Henning Norstrøm og Jan Eriksen

PS: Alle billederne er taget af Frank Gravesen

Ny generalforsamling tirsdag den 30. juni – med tilmelding

Efter nogle måneder med Corona-nedlukning er Roskilde Golf Klub nu klar til at holde den generalforsamling, der blev aflyst i marts.

Nu er datoen sat til tirsdag de 30. juni kl. 19. Det bliver i Roskilde Kongrescenter på Møllehusvej, da klubhuset er for lille til det kan lade sig gøre at overholde forsamlings-maksimum og afstandskrav. Det kan lade sig gøre i kongrescentret.

Dog er der også i kongrescentret et maksimum på antal deltagere – derfor har vi tilmelding til generalforsamlingen på forhånd.

Se tilmelding længere nede på siden. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 24. juni.

Der er blevet ændret lidt i dagsordenen. Siden det oprindelige tidspunkt er der nemlig sket det, at lokalplanen for den nye ni hullers bane er kommet meget tæt på en endelig godkendelse, så derfor kommer der nu et forslag på omkring finansiering af en ny låneramme, så projektet kan gennemføres.

Forslaget om finansiering handler om at udvide klubbens samlede låneramme fra 14 millioner kroner til 16 millioner. I dag har klubben et kreditforeningslån på 9 mio kr., som nu er nede på 5,5 mio. Hertil kommer et tillægslån på 5,5, i alt 11 og så den nuværende kassekredit på 5 mio – i alt 16 mio kr.

Lokalplanen for Roskilde Golf Klub – inklusiv den nye ni-hullers bane – er vedtaget i kommunen, dog med det forbehold, at den samlede kommuneplan bliver godkendt. Det sker formentlig i slutningen af juni.

På generalforsamlingen kommer bestyrelsens oprindelige forslag om at købe det gule hus af kommunen også op.

Alle medlemmer er velkomne til generalforsamlingen – der er tilmelding på forhånd. Det er alene fuldtidsmedlemmer, der har stemmeret.

Her finder du siden med indkaldelse, beretning og forslag.

På generalforsamlingen stopper Brian Harder og Torben Madsen. Claus Hede Barrett og Mette Jessen har meldt sig som kandidater.

Tilmelding er nu slut.

 

 

 

Tre Rehab-golfere fik deres kanindåb

Tre Rehab-golfere (handicappede) har for første gang prøvet at være med i en mandags-kaninmatch – det skete den 8. juni 2020.

Alle tre glædede sig og var spændte på, hvordan det ville blive at spille med andre kaniner.

Inden der blev slået ud på hullerne, blev medspillerne introduceret til hvilke fysiske handicap den enkelte Rehab-spiller havde som følge af at være ramt af en blodprop.

Undervejs i spillet gik snakken fint og det var generelt en god oplevelse for alle. Efter matchen fortalte de tre Rehabere, at de havde haft en rigtig god runde med hyggeligt samvær med de øvrige spillere.

Alle tre udtrykte, at de nu ville tilmelde sig næste kaninaften og formodentlig også efterfølgende matcher.

Det skal nævnes, at en af spillerne (Kim Jacobsen) efter matchen, nu skal reguleres, idet han opnåede 19 stableford point på de ni huller.

På billederne er det Kim med den blå polo – på gruppebilledet er det Erik Hansen, der er med på holdet.

Hans Kristian Olsen.

Her kan du se nyheden med vinderne fra mandag den 8. juni 2020 – hvor Kim også var med på vinderholdet.

Her finder du siden med Rehab-golf.

Snart slut med oplæg – rough bliver klippet i uge 25

I lang tid har det været tilladt at lægge op på fairway og forgreens. At “lægge op” betyder, at vi må placere bolden på græsset inden for et scorekorts afstand. Det kan nogle gange være en fordel, fordi bolden så bliver løftet lidt og dermed er nemmere at slå til. Det er normalt at tillade oplæg i forbindelse med skift til sommerbane i en periode i det tidlige forår, men i år har oplæg været tilladt noget længere, fordi baneudvalget har ønsket at beskytte fairways og give os spillere en bedre golfoplevelse.

Nu varsler baneudvalget imidlertid, at det snart er slut med oplæg.

“Baneudvalget vurderer, at græsoverfladen generelt nu er ved at være så god, at vi inden 14 dage skal spille bolden som den ligger overalt på banen. Golfreglerne er selvfølgelig stadig gældende med hensyn til evt. lempelse,” fortæller Torben Svendsen fra baneudvalget.

Torben har samtidig en anden information om fairways:

“Vi har i år meget kløver på fairways. Der vil sprøjtet imod denne desværre meget genstridige plante. Denne sprøjtning kan give lidt gener i spillet, men det er helt nødvendigt, at vi tager aktion på dette problem. Ellers vil kløver brede sig mere og mere.”

Det varer i øvrigt ikke længe, inden al rough på banen bliver klippet ned. Det sker torsdag og fredag den 18. og 19. juni 2020.

“Vi klipper rough’en for over årene at gøre den tyndere, så det er nemmere at finde bolden og nemmere at slå bolden ud af rough’en igen. Derfor bliver rough’en efter klipningen kørt væk i stedet for at blive liggende og skabe næring til endnu tættere rough,” fortæller chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Præcist hvornår det er slut med at lægge op vil blive offentliggjort her på hjemmesiden. Du kan i øvrigt altid se, hvad der gælder af midlertidige regler under “Banen i denne uge” på forsiden af hjemmesiden.

På billedet er det Ole Strangholt, der demonstrerer, hvordan man lægger op inden for et scorekorts afstand.

Match for forårets prøvemedlemmer søn 21. juni

Søndag den 21. juni kl. 10 (mødetid 9.30) spilles årets første weekendmatch for prøvemedlemmer på par 3 banen. Vi håber at se rigtig mange af de ivrige og glade nye golfspillere, vi har oplevet dette forår.

Der er fine præmier til de bedste. Efter matchen samles vi til frokostbuffet og præmieoverrækkelse.

Der er tilmelding til matchen søndag den 21. juni – og her kan du se flere informationer plus tilmeldingsformularen.

Tilbage til kanintilmelding om mandagen + nyt om scorekort

Fra næste kaninmatch på mandag den 15. juni går kaninudvalget tilbage til tilmelding kl. 12 på selve spilledagen. Indtil nu har det været onsdagen før kl. 12, men med de lempeligere Corona-regler er det nu muligt at flytte tilmeldingen. Samtidig ændrer udvalget procedurerne for scorekort, så alle deltagerne nu skal melde deres ankomst ved den udvendige dør til mødelokalet i klubhuset – her får de så udleveret deres scorekort og kan gå direkte til det hul, de skal starte på. Det er derfor ikke længere sådan, at deltagerne får deres starthul at vide på forhånd. Den oplysning får de i forbindelse med udlevering af scorekort.

“Med tilmelding allerede onsdagen før, så kom der nogle afbud – og da spillerne skulle gå direkte til deres starthul, så kendte vi ikke til disse afbud. Samtidig kom deltagerne i mandags til at stå lidt for tæt, da de alle sammen skulle udskrive scorekort næsten på samme tid. Derfor er vi blevet enige om, at kaninudvalget nu sørger for udlevering af scorekort. Så undgår vi en masse mennesker tæt på hinanden i gangen ved printerne i klubhuset,” fortæller Andres Teilgaard fra kaninudvalget.

Efter spillet skal scorekort nu afleveres til matchledelsen efter kampen, og ikke sendes, som tidligere.

Der vil stadig, af hensyn til forsamlingsforbudet, ikke være præmieuddeling på dagen, men som hidtil kan man se resultaterne på hjemmesiden et par dage efter matchen.

Præmier kan afhentes om mandagen hos matchledelsen

Vinderne fra mandag den 8. juni 2020 blev:

1. plads, hul 15 med 79 point

  • Jesper Poulsen
  • Hanne Christine Pedersen
  • Kim Jakobsen

2. plads, hul 1 med 70 point

  • Kirsten Barfod
  • Lars Nielsen
  • Torben Jessen
  • Ruth William Nyholm

3. plads, hul 12 med 63 point

  • Sebastian Koch Andersen
  • Finn Ravnborg
  • Niels Hvas Olsen

Ølbon til næstsidstepladsen, hul 13

  • Pia Jørgensen
  • Gunvor Jensen
  • Peter Bjørn Larsen
  • Birgit Nielsen

Aftenens kanin blev:

  • Ruth William Nyholm med 25 point

2. bold på hul 7 og på hul 13 havde ikke afleveret scorekort.

Der var ca. 110 deltagere, heriblandt tre rehab-golfspillere (Handicappede). Kim Jakobsen var på vinderholdet og lavede 19 point.

 

Damedagen inviterer på Nordsjællandsk udflugt

Damedagen har igen i år en to-dages tur i august. Denne gang går turen til Nordsjælland med overnatning på Hotel Konventum i Helsingør og med spil på banen i Hillerød den ene dag og på banen i Helsingør den næste dag.

Turen finder sted fredag og lørdag den 28. og 29. august 2020.

På Damedagens side kan du finde mere information om turen – her er der også tilmelding. Sidste frist for tilmelding er den 15. juli.

Der er også åbnet op for tilmelding til en venskabsmatch i Køge tirsdag den 1. september.

Her finder du information og tilmelding på Damedagens side.