Det bliver ikke sådan, at hjemmesiden stiller op med et portræt, hver gang et af vores mange medlemmer fylder rundt, men det er nu lidt livsbekræftende for os andre, når man kan se medlemmer, der spiller selv med mange lys i fødselsdags-lagkagen.
Så derfor skal I nu høre lidt om Eyvind Axel Broch Møller, der søndag den 6. juni 2021 fylder 90 år. Eyvind var i sin tid med, da klubben blev stiftet, og han har også siddet i bestyrelsen, ligesom det også var ham, der i sin tid startede Seniorgolf og i mange år kørte den aktivitet sammen med Arne Hansen.
I dag spiller Eyvind stadig to gange om ugen – i øvrigt sammen med Otto Jørgensen, der fyldte 90 for halvandet år siden.
Eyvind havde kun prøvet at spille golf en enkelt gang med en forretningspartner i Irland, da han i 1973 lokkede fruen Lise, med til Roskilde Golf Klubs stiftende generalforsamling. Hun havde aldrig prøvet at spille, men det blev der i den grad rådet bod på – og begge var aktivt med til at få bygget golfklubben op. Dels ved forskellige praktiske gøremål, fx samling og maling af det klubhus, som trælasthandler Bønnelycke forærede klubben, fliselægning, stenopsamling og en hel masse andet i takt med, at flere nye huller blev taget i brug.
Låne klubben penge
Det var en tid, hvor det at være frivillig ofte indebær fysiske aktiviteter, fordi der hele tiden var noget, der skulle laves. Men økonomien blev der også kigget grundigt på og Eyvind fortæller, at der på et tidspunkt var så meget lavvande i kassen i forhold til, hvad der var brug for til at vedligeholde banen, at medlemmerne måtte træde til med lån.
”Og så skulle man måske tro, at når det er lån til en forening, så fik man ikke sine penge igen, men formanden var Bent Jensen, der var en skarp revisor, så det gjorde vi altså, og jeg synes i det hele taget, at jeg både dengang og i dag kan se, at Roskilde Golf Klub er en klub, der har orden i sagerne. Det kan jeg godt li’.”
Eyvind har i det hele taget svært ved at finde noget at klage over.
”Vi har en rigtig god bane, ikke en mesterskabsbane men en god bane for alle. Og jeg har også kun positivt at sige om klubben. Jeg nyder at komme derude og spiller som regel to gange om ugen. Jeg går helst selv de første ni huller, men springer så op på Ottos golfbil de sidste huller. Specielt hul 10 og 11 er jo noget kuperede.”
Flyttede handicaps på tavle i klubhuset
”Banens sværeste hul? For mig er det hul 2. Med mine slag er det svært at komme forbi alle de bunkere, der ligger rundt omkring den green,” siger Eyvind, der i øvrigt synes, at det er det korte spil, der volder ham flest udfordringer. I hvert fald efter at han er skiftet til tee 50. Driveren og slag fra fairway går rimeligt, men tæt på green kniber det, synes han – uden han i øvrigt længere går op i sit golfhandicap.
Og han har endda selv været formand for handicapudvalget, dengang hvor spillernes handicap manuelt blev ændret om mandagen efter søndags-matcherne. I klubhuset, der dengang lå oppe ved greenkeepergården, hang en stor tavle, hvor alle klubbens medlemmer hver især var noteret på et kort, der så blev flyttet op eller ned på tavlen afhængig af resultatet af weekendens match.
Eyvind føler sig ”svineheldig” med stadig at være frisk nok til at spille golf – og er i øvrigt taknemmelig for tilværelsen. Hans kone, Lise, mistede han i 2012, men sammen nåede de at være sammen i næsten 60 år – heraf de 40 med golf. Både på ferie og i forbindelse med forretningsrejser har Eyvind og Lise besøgt golfbaner i mange lande i Europa, i USA, Thailand og Australien.
De havde altid golfudstyret med på rejse.
”Overalt er vi blevet modtaget godt, uanset om vi er kommet for at spille eller bare har været forbi for at spise frokost i klubbernes restaurant. I USA besøgte vi også den berømte Augusta International, hvor The Masters bliver spilet på og hvor vi også troede, vi kunne komme til at spille greenfee, men det var jo kun for medlemmer, så det måtte vi opgive. Vi var også forbi en anden af de berømte baner, Pebble Beach, men det var simpelthen for dyrt, så her måtte vi nøjes med at købe en kasket.”
Positiv udvikling i klubben
I dag er det slut med de store rejser, men turen ud i klubben to gange om ugen har han svært ved at undvære. Det samme gælder i øvrigt forskellige andre kulturelle aktiviteter, så han glæder sig til, at corona er overstået, så det igen er muligt at komme ind og se ballet og høre opera.
Eyvinds søn, Per, spiller i øvrigt også klubben, og Eyvind selv bliver også ved, så længe det overhovedet kan lade sig gøre. Han følger ikke længere med i golf på international plan, men han følger med i udviklingen af Roskilde Golf Klub.
”Vi er mange medlemmer og det belaster selvfølgelig banen, men det dur jo heller ikke at lukke for tilgang, for der skal jo være nogen til at afløse, når vi gamle forsvinder, så jeg synes, klubben er i en rigtig positiv udvikling. Det gælder ikke mindst den nye 9-hullers bane, som bliver rigtig spændende,” siger Eyvind, der kun kan komme i tanke om en enkelt kritisk ting, nemlig indretningen af klubhuset, som han allerede var imod dengang det blev bygget. Han kunne godt have tænkt sig, at der i stedet for den smalle indgang med printere og skærme var et større indgangsparti i form af et kvadratisk rum, hvor der var plads og hvor man derfra kunne komme til sekretariat, toiletter, restaurant og øvrige faciliteter.
Men han har for mange, mange år siden forladt bestyrelsen og overlader trygt den slags beslutninger til den bestyrelse, der er der nu.
”Selv om jeg i dag kender langt færre, end da jeg selv startede, så er Roskilde Golf Klub stadig et rart sted at komme. Derfor har jeg også inviteret mine spillekammerater på frokost i Restaurant Birdie i anledning af fødselsdagen,” fortæller Eyvind, der også har andre venner plus familien, der skal samles i dagene omkring den 6. juni 2021.
Se flere billeder herunder – på gruppebilledet er det Eyvinds faste spillemakkere om onsdagen. Fra venstre er det Finn Larsen, Eyvind Møller, Hans Møllegaard og Otto Jørgensen.
Læs mere:
