Category Archives: Nyheder

Søndag den 10. maj: Skal du med til årets sjoveste klubturnering?

F.J. Poulsen Match

Skal du med til årets sjoveste klubturnering? Roskilde Golf Klub inviterer til F.J. Poulsen Match søndag den 10. maj

En 27-hullers parmatch med fuldt handicap fordelt på tre 9-hullers sløjfer, der hver byder på sit eget spilleformat.

Turneringen er åben for Senior-Fleks-medlemmer samt spillere fra andre klubber mod betaling af 275 kr. i greenfee og matchfee.

Tre formater – én turnering

Det er netop variationen, der gør F.J. Poulsen Match til noget særligt. Du og din makker møder tre forskellige formater i løbet af dagen:

På Skjoldungen spilles fourball, hvor begge spillere spiller sin egen bold og den bedste score tæller. På Store Skjold hul 1-9 spilles foursome, hvor I skiftes til at slå med den samme bold. På Store Skjold hul 10-18 slår begge ud i greensome, hvorefter I vælger den bedste bold og spiller skiftevis derfra.

Praktisk information

Du kan tilmelde dig som par eller som single – tilmelder du dig alene, bliver du sat sammen med en anden single-spiller.

Runderne starter kl. 9:00, 11:30 og 14:00, og alle tre sløjfer går i gang samtidig. Husk at møde op på terrassen senest kl. 08:30, hvor der er samling og orientering.

Der er præmier til de syv bedste hold samt en række indlagte konkurrencer undervejs.

Når alle tre runder er spillet, er klubben vært for forplejning og forfriskninger inden præmieoverrækkelsen.

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er 6. maj 2026 kl. 23:59. Tilmeld dig via GolfBox her:

Tilmeld dig til F.J. Poulsen Match

Turneringen afholdes i samarbejde med sponsor F.J. Poulsen A/S.

Prøvemedlemsmatch ”Sæson 2025” d.28.april 2026

For at få de nye golfspillere fra ”Sæson 2025” godt i gang med sæsonen, havde Begynderudvalget arrangeret en forårsmatch, som blev afviklet på Skjoldungen.

 16 mødte op med højt humør til en fornøjelig holdmatch i skønt forårsvejr.

Efter matchen var der samling i restauranten til præmieuddeling og information vedr.:

  • De forskellige aktiviteter på Skjoldungen: Kaninmatcher, Optimisterne, samt de øvrige Klubber i Klubben.
  • Løvetræning.

Flemming fra Suenson Vin havde igen været rundhåndet med præmier – stor tak til Flemming.

1.pladsen med 27 point:

  • Kenneth Friis Nielsen
  • Niels Andersen
  • Tina Valentin

2.pladsen med 26 point:

  • Per Nielsen
  • Tom Eising
  • John Thillemann

3.pladsen med 25 point:

  • Steen Rosenlund
  • Simon Hansen
  • Jan Wihlborg

På vegne af Begynderudvalget

Merete Koefoed

Optimisterne åbnede sæsonen med Irish Rumble

24 spillere fra Optimisterne var den 27. april klar til sæsonens første “Sidste mandag i måneden match” på Roskilde Golf Klub.

Formatet var Irish Rumble, som blev spillet både som holdmatch og individuel stablefordmatch. Pointudregningen i holdmatchen var ikke helt enkel, men det hørte med til charmen.

Efter runden samledes deltagerne til frokost i Restaurant Tee-Time, hvor der var tid til hyggeligt samvær.

Holdmatchen blev vundet af Lisbeth Møller, Hanne Christoffersen, Anette Lund Cramer og Kirsten Kaldal. I den individuelle stablefordturnering løb Laila Webler med sejren.

Næste match er den sidste mandag i maj.

Årets første hole-in-one på Skjoldungen

Lisbeth Lyder Jacobsen slog den 27. april årets første hole-in-one på Skjoldungen. Det perfekte slag faldt på hul 1.

Stort tillykke til Lisbeth med den flotte bedrift.

Som markering af præstationen modtog hun en flaske cognac sponsoreret af Otto Suenson Vin.

 

 

Træningstider for 19-30 årige og Løvehold

Træningen for spillere 19-30 årige er i gang. Der trænes tirsdag aften.

Uge 18-20: Tirsdag kl. 17.00-18.00 Uge 21-26: Tirsdag kl. 18.00-19.00

Løvehold

Er du tidligere prøvemedlem fra efteråret 2025, er du velkommen på Løveholdet. Træningen starter i uge 21 og kører til og med uge 26.

Der er to hold at vælge mellem:

Formiddagshold: Tirsdag kl. 11.00-12.00 Eftermiddagshold: Tirsdag kl. 17.00-18.00

Tilmeld dig via GolfBox.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Nyt fra greenkeeperne

Tak for jeres tålmodighed

Vi vil gerne sige tak for den forståelse og tålmodighed, I viser greenkeeperne i hverdagen. Det gør en reel forskel for banens kvalitet.

Når arbejdsflowet brydes, mister vi effektiv arbejdstid. Med 7 greenkeepere på banen svarer selv korte, gentagne forstyrrelser i praksis til, at vi mister mere end én mand i arbejdstid i løbet af en dag.

Af hensyn til både sikkerhed og effektivitet beder vi om, at I lader greenkeeperne vurdere, hvornår de slår græs, klipper greens eller udfører andet banearbejde. Det er dem, der har overblikket.

Tak fordi I hjælper os med at passe på banen!

 

Derfor spiller vi fortsat med oplæg på fairways

Græsset på fairways er endnu ikke begyndt at vokse. Vi har haft nattefrost helt frem til nu og ikke fået regn i mange uger. De kolde og tørre forhold betyder, at græsset ikke bærer bolden ordentligt.

Vi fortsætter derfor med oplæg inden for én køllelængde på fairways, indtil forholdene bedres.

Vi håber på varme og nedbør snart, og takker for jeres forståelse.

Jyske Bank Åbningsmatch 2026

Jyske Bank Åbningsmatch 2026

Søndag den 26. april blev sæsonens første match afviklet i solskin og godt vejr. 102 spillere var på banen til Jyske Banks åbningsmatch, og dagen bød på golf, præmier og god stemning.

 

Jyske Bank satte rammen

Jyske Banks medarbejdere mødte ind kl. 7.30 for at gøre klar. De satte flag op på hele banen og ved puttinggreenen foran klubhuset, og gennem hele runden kørte en servicevogn rundt med øl, vand og chokoladebarer til spillerne.

Efter matchen sørgede Restaurant Tee-Time for servering af frikadeller og kartoffelsalat.

En stor tak til Jyske Bank for indsatsen og for at gøre åbningsmatchen til en god oplevelse for alle deltagere.

Vindere

A-rækken

  1. Kenneth Lundberg Petersen, 41 point
  2. Leon Sørensen, 38 point
  3. Asger Vedel Hvas Olsen, 37 point

B-rækken

  1. Alice Wind, 43 point
  2. Tage Johansen, 43 point
  3. Niels Hvas Olsen, 38 point

C-rækken

  1. Michael Sulbæk Larsen, 42 point
  2. Atp Bærentsen Lyngkjær, 40 point
  3. Annemarie Nielsen, 39 point 

Længste drive, hul 18 Mand: Martin Skovgaard Kvinde: Solveig Kaas

Tættest på flaget, hul 5 Frederik Hammerich

Derudover blev der uddelt en række klappepræmier undervejs.

Tillykke til alle vindere, og tak for en god start på sæsonen.

Tak til matchledelsen Inger-Lise Jørgensen og Mogens Meisner for afviklingen af årets åbningsmatch.

 

Byt dine gamle jern og køller til nyt udstyr

På lørdag d. 2. maj er der to gode grunde til at kigge forbi pro shoppen.

TaylorMade og Wilson besøger os og stiller op til fitting. Få tilpasset udstyr, der passer til dit spil, og Martin er til stede hele dagen og hjælper dig gennem fittingen. Der er stadig ledige tider, så book din plads i shoppen inden de er væk.
 
Samtidig har vi besøg af WePlayAgain, der opkøber brugt golfudstyr direkte på stedet. Du medbringer dine gamle køller, jern eller bags, og de vurderer udstyret og udbetaler værdien som et gavekort til shoppen. Denne dag får du desuden 20% ekstra på gavekortet.
 
WePlayAgain er kendt fra Løvens Hule på DR1 og er specialister i brugt golfudstyr. De er her kl. 11-15, og du møder bare op uden tidsbestilling. OBS: Vogne og elektronik modtages ikke.
Det er en god mulighed for at komme af med udstyr, der bare samler støv, og samtidig investere i noget nyt, der passer bedre til dit spil.
 

Hvis du skal booke tid til fitting, så kom forbi pro-shoppen eller skriv en mail til

Kan du pege os mod en ny sponsor?

Flere sponsorer

I sponsorudvalget er vi godt i gang med at genforhandle udløbne aftaler, samt at opsøge nye sponsorer. Vi har et mål om, at vores indtægter fra sponsorer skal stige i 2026.

Vi kan også fortælle jer, at vi har udvidet udvalget med Kenneth Holmen Pedersen og Thomas Korsgaard Jensen Tryk her for at se sponsorudvalget

Derfor vil vi meget gerne bede alle, jer medlemmer, om hjælp!

Så kender du en i familien, eller via vennekredsen eller via netværk, der kunne være en potentiel sponsor i vores golfklub, må du endelig give os besked. Så kontakter vi firmaet/personen og tager en helt uforpligtende samtale, og fortæller om de muligheder vi kan tilbyde.

Du giver os besked via bestyrelses- og sponsorudvalgsmedlem Gordon Christensen, mail eller telefon (ring eller sms) 40685501.

Hvis din henvisning munder ud i en konkret sponsoraftale, kvitterer vi med en gavehilsen. Du kan vælge mellem:

  1. En golfrunde med 2 buggys inkl. cooler, (vand og sandwich)
  2. Frokost for 4 hos Lene i Tee-Time, der inkluderer 2 selvvalgte stykker smørrebrød samt en øl/vand hertil
  3. 6 flasker vin fra Otto Suenson

Det er da en kvittering, der er værd at række ud efter.

På sponsorudvalget vegne

Gordon Christensen