Humøret var højt og der var let til latter lørdag den 2. marts, hvor Lasse Frølich havde kaldt til opstartsmøde for klubbens fire herre- og ene dame-divisionshold.
Formålet var dels at orientere om den forestående sæson, men lige så vigtigt at få budt velkommen til de juniorer, der endnu ikke har deltaget på et divisionshold.
Nyt i år er nemlig at klubben, i konsekvens af de mange dygtige juniorer, har tilmeldt et fjerde hold til at spille divisionsgolf. Det betyder, at klubben dermed får to hold, hvor der blandes juniorer med mere erfarne spillere som guider og hjælper de helt unge.
I 2019 har vi på herresiden fået tilgang af Lasse Sonne Nielsen – Lasse er i øvrigt kæreste med vores tidligere protræner, Lena, så han har allerede et godt kendskab til klubben. Ligeledes er det også tanken, at vores nye træner, Mads Vibe-Hastrup, i det omfang han ikke er optaget af andre turneringer, også vil deltage på divisionsholdet.
På damesiden er der desværre noget afgang, Lena er eksempelvis nu i Midtsjællands Golfklub, og der er ikke rigtig nogen tilgange som erstatning, så her er truppen noget smallere.
Sæsonen for 2019 er sådan set allerede skudt i gang med vintertræning i Vallensbæk hver mandag aften, og her i starten af april drager de fleste af spillerne til Schloss Lüdersburg i Tyskland på en intensiv træningslejr over en weekend, hvorefter der så er mindre end en måned til første divisionsweekend.
Ud over selve divisionsmatcherne og de mange individuelle turneringer, som de bedste spillere deltager i gennem sæsonen, så arbejdes der også med at få etableret en form for Pro-am i forbindelse med klubbens arbejde med kaninerne.
Gerhard Klaschka
PS: Her er siden med alle divisionshold samt senior- og veteranhold. Her kan man blandt andet se sammensætningen af puljer for de enkelte hold samt løbende følge resultater og stillinger, når kampene starter.