Category Archives: Nyheder

Boldmaskine ved drivingrange åben igen

Henover vinteren har boldmaskinen ved drivingrange været lukket. Den fungerer ikke ved frost, og desuden er drivingrange ikke ret godt drænet, så traktoren kan ikke køre, hvis marken er for mudret.

Nu er der imidlertid åbnet op for boldmaskinen igen, så du behøver ikke længere selv gå ud og samle bolde op, inden du begynder træningen.

Så nu er der ingen undskyldninger for ikke at gå ud og forbedre dit golfsving.

Bemærk i øvrigt, at det i marts er muligt at få en gratis prøvelektion på 20 minutter af klubbens nye assistent-træner, Mads Vibe-Hastrup.

 

Ekstra divisionshold tilmeldt – herre-eliten er styrket i år

Humøret var højt og der var let til latter lørdag den 2. marts, hvor Lasse Frølich havde kaldt til opstartsmøde for klubbens fire herre- og ene dame-divisionshold.

Formålet var dels at orientere om den forestående sæson, men lige så vigtigt at få budt velkommen til de juniorer, der endnu ikke har deltaget på et divisionshold.

Nyt i år er nemlig at klubben, i konsekvens af de mange dygtige juniorer, har tilmeldt et fjerde hold til at spille divisionsgolf. Det betyder, at klubben dermed får to hold, hvor der blandes juniorer med mere erfarne spillere som guider og hjælper de helt unge.

I 2019 har vi på herresiden fået tilgang af Lasse Sonne Nielsen – Lasse er i øvrigt kæreste med vores tidligere protræner, Lena, så han har allerede et godt kendskab til klubben. Ligeledes er det også tanken, at vores nye træner, Mads Vibe-Hastrup, i det omfang han ikke er optaget af andre turneringer, også vil deltage på divisionsholdet.

På damesiden er der desværre noget afgang, Lena er eksempelvis nu i Midtsjællands Golfklub, og der er ikke rigtig nogen tilgange som erstatning, så her er truppen noget smallere.

Sæsonen for 2019 er sådan set allerede skudt i gang med vintertræning i Vallensbæk hver mandag aften, og her i starten af april drager de fleste af spillerne til Schloss Lüdersburg i Tyskland på en intensiv træningslejr over en weekend, hvorefter der så er mindre end en måned til første divisionsweekend.

Ud over selve divisionsmatcherne og de mange individuelle turneringer, som de bedste spillere deltager i gennem sæsonen, så arbejdes der også med at få etableret en form for Pro-am i forbindelse med klubbens arbejde med kaninerne.

Gerhard Klaschka

PS: Her er siden med alle divisionshold samt senior- og veteranhold. Her kan man blandt andet se sammensætningen af puljer for de enkelte hold samt løbende følge resultater og stillinger, når kampene starter.

Herrer søges til hold i regionsgolf – handicap højere end 11,5

Har du lyst til at spille golf på et hold mod andre klubber, så mangler holdkaptajn Solveig Kaas herrespillere på holdet SB4. Du skal være 50+ og ikke have et lavere handicap end 11.5.  Både hjemme og ude spiser vi efter matchen med modstanderne (altid egenbetaling), men man spiller gratis både ude og hjemme.

 Holdets kampe ser på dette tidspunkt ud som flg.:

  •  Uge 21 Værebro -mgl konkret dato
  • 29-04-2019 16:00 hos CGC GC
  • 10-05-2019 17:00 i Roskilde
  • 07-06-2019 16:00 i Roskilde
  • 20-06-2019 16:30 hos Greve
  • 28-06-2019 17:00 i Roskilde

Skriv til Solveig Kaas, holdkaptajn, mail: .

Prof-træner til Roskilde med styr på teknik og følelser

Kunne du tænke dig at blive trænet af en af dansk golfs store spillere, så kan du få dit ønske opfyldt her i 2019. Klubbens protræner, Lasse Frølich, har nemlig fået en opringning, han ikke lige regnede med, og telefonsamtalen er nu endt med, at den professionelle Mads Vibe-Hastrup i år er at finde i Roskilde på træningsområdet, på driving range og på banen som underviser.

”Jeg må indrømme, at jeg lige blev lidt ”star-shocked”, da Mads ringede, men jeg blev naturligvis glad, og jeg er sikker på, at Mads kan bidrage med god træning på alle niveauer i klubben,” fortæller Lasse.

For Mads selv er der også tale om et perfekt match. Han har omlagt en stor del af sit liv, har fået glæden ved golf tilbage efter nogle hårde år, både privat og på golfbanen – og så har han lagt en plan for fremtiden, hvor undervisning af forhåbentlig glade golfspillere i Roskilde er en af grundpillerne.

Allerede nu er Mads klar til at undervise – og i marts er der ovenikøbet et helt særligt tilbud til alle medlemmer – se længere nede.

Mads har stadig passionen for golf intakt, så meget at han fortsat spiller turneringer og til efteråret prøver at komme tilbage på Europatouren via Tourskolen. Om det lykkedes, vil tiden vise, men lige nu er det kun sikkert, at den 40-årige golfspiller er i Roskilde i denne sæson.

Passion, følelser og kærligheds-eksperiment

Udover golfundervisningen i Roskilde har Mads også andre passioner, han skal leve ud. Den ene er, at han er i gang med tage en terapeutuddannelse med det mål at ende som registreret alternativ behandler. Han holder også foredrag – og det er ikke umuligt, at der kommer et her i klubben. Hans foredrag er bygget op om den bog, han selv har været med til at skrive, ”Sport og følelser”, og den viden bruger han også, når han underviser. Så det er en golftræner med styr på både teknik og følelser, du kan få råd af.

Medforfatter på bogen er Luise Thye-Østergaard, og samværet med hende er en hel historie for sig selv. Udover bogmakkerskabet er de også kærester, men et noget usædvanligt par, da de bor under tag i Charlottenlund med Luises mand og to børn + en datter, som Mads har fra et tidligere ægteskab. Et ”kærligheds-eksperiment” kalder de det. Vielsesringene mellem Luise og hendes mand er gemt væk, de er stadig gift, men det er Mads og Luise, der er kærester.

Nok om det – det kan Mads selv fortælle mere om, hvis du møder ham til et af hans foredrag. Så kan du også spørge til den sidste af hans passioner, som han også planlægger at bruge mere tid på i år. Mads er nemlig noget så usædvanlig som forhandler af kunstgræs, blandt andet til greens.

20 minutters gratis træning i marts

Du kan dog først og fremmest møde ham på træningsbanen. Og her i marts er der en ekstra unik mulighed. For at introducere Mads er der i marts en gratis lektion på 20 minutter til så mange, der kan nå at komme til.

Der er tider på følgende dage i marts: 4., 5., 6., 7. 11., 12., 13., 14., 20., 21., 22. og 23. marts. – de fleste dage kl. 10-18. Du skal ringe til golfshoppen på tlf. 46 32 61 00 og bestille tid – du kan ikke booke i proshoppens normale bookingsystem.

Udover individuel træning kommer der også holdtræning her til foråret. Programmet er ikke klar endnu, men både Mads og Lasse vil køre holdtræninger, både sammen og hver for sig. I proshoppen er Emil Lindvig Nielsen stadig at finde, så trekløveret er klar til at hjælpe medlemmerne i Roskilde Golf Klub med at blive endnu bedre golfspillere i 2019.

Billedet med pokalen er fra Madrid i 2007, hvor han vandt karrierens største sejr på Europatouren, nemlig Madrid Open.

MADRID, SPAIN – OCTOBER 14: Mads Vibe-Hastrup of Denmark celebrates with the trophy after winning the final round of the Valle Romano Open de Madrid at the Real Sociedad Hipica Espanola Club de Campo on October 14, 2007 in Madrid, Spain. (Photo by Ian Walton/Getty Images)

Tak til greenkeeper-Nick for 10 års banearbejde

Der var ros i lange baner, da greenkeeper Nick Bosholdt fredag den 1. marts fejrede 10 års jubilæum i Roskilde Golf Klub. Nick selv havde i sin tid ikke regnet, at det skulle blive til 10 år i klubben, men han fik mange signaler med hjem om, at klubben meget gerne ser, at Nick er med på de kommende års rejse med fortsat udvikling af 18-hullers banen samtidig med den spændende udvidelse af par 3 banen.

“Du er en mand med flere værdier, som vi sætter pris på her i klubben. Den væsentligste er din tilgang til mennesker. Det gør dig behagelig at være sammen med, og vi kan alle mærke, at du har en stolthed i din greenkeeper-professionalisme samtidig med, at medlemmerne bliver prioriteret højt, når du planlægger, hvad der skal sættes i værk,” sagde formand Kim Møller Behrend i sin takketale og tilføjede:

“Du giver os stor tryghed i bestyrelsen, for vi ved, at banen er der 100 procent styr på.”

Også bestyrelsesmedlem Brian Harder, der sidder i baneudvalget, sagde tak til Nick. Han fortalte om sjove bataljer, når baneudvalget blev mødte med klare svar fra greenkeeperen.

Også han glædede sig over, at det er Nick, der skal være med til at sikre en helt ny 9-hullers bane.

“Du er professionel og en fornøjelse at arbejde sammen med,” sagde Brian.

Henning Nordstrøm fra natur- og miljøudvalget roste også Nick for at spille med i forhold til alle de natur- og miljøtiltag, som udvalget har sat i gang – og endelig takkede Ejvind Jensen, formand for Seniorgolf, på sine medlemmers vegne for en rigtig god bane.

Med i Seniorgolf er også Jan Hoffmeyer, der hver måned beriger hjemmesiden med “Månedens tegning”. Han havde i dagens anledning lavet en tegning til Nick – siddende på en klippemaskine, der må være enhver greenkeepers drøm…

Konkurrence: Find sponsorer til nye bænke

Som du måske ved eller har læst på her på hjemmesiden, så har klubben købt 22 stk. nye flotte bænke. De nye bænke er både funktionelle og rigtige pæne – og de bliver leveret i løbet af foråret.

Bænkene er designet af Schrøders Metal og Morfo og planen er, at klubben efterfølgende får købt nye flotte skraldespande, som passer til designet.

“I kan glæde jer til bænkene”, fortæller formanden for sponsorudvalget, Stig Nelkop, som ses på billedet sammen med direktøren fra Sydbank, Johnni Kristiansen, som var første mand, der tegnede en aftale på de nye bænke.

Der er allerede nu solgt de første otte sponsorpladser på bænkene. I alt bliver der plads til 44 stk. Prisen er 1.500 kr. pr. år + skilt (engangsudgift) og 3.000 kr. hvis man vælger 3 år + skilt (engangsudgift), så man har faktisk mulighed for at få en billig reklameplads. Priserne er eksklusiv moms.

Konkurrence – find bænksponsorer og vind

For at sætte endnu mere fokus på de flotte bænke udskriver sponsorudvalget en konkurrence, hvor man kan vinde flotte præmier fra proshoppen (Frølich golf). Der vil være tre præmier, hvoraf de to af præmierne vil være gavekort af 1.000 kr. samt en gave doneret af Frølich golf.

Konkurrencen går ud på, at man får et lod pr. lead/henvisning man giver til sponsorudvalget, som efterfølgende bliver til en aftale. Derudover får den sponsor, der laver aftalen, også et lod. Konkurrencen løber frem til den 14. april 2019, og efterfølgende vil vinderne blive udtrukket.

Lyder dette spændende, så ring eller skriv til sponsorformand Stig Nelkop på mobil 53533987 eller mail .

Starter nyt erhvervsnetværk 6. marts

Roskilde Golf Klubs sponsorudvalg starter nu et nyt erhvervsnetværk – til glæde for klubben, men forhåbentlig også til glæde for sponsorerne.

Første møde i netværket er onsdag den 6. marts 2019 kl. 7.30-10. Alle klubbens sponsorer bliver inviteret med – og mødet vil blive en blanding af foredrag, information og pejling på, hvordan fremtidige møder skal tilrettelægges.

Der er morgenmad kl 7.30-8 og herefter går selve netværksmødet i gang.

“Vi starter med at fortælle lidt om, hvad erhvervsnetværket går ud på – og hvordan vi har tænkt os at arrangere fremtidige møder. Det er der sikkert nogen input til, så vi venter med at lægge os endelig fast, indtil sponsorerne har haft mulighed for at give deres mening til kende. I første omgang gælder det om at komme i gang, og derfor er alle sponsorer inviteret, og der er også mulighed for at invitere gæster med, som måske kunne være interesseret i at blive sponsorer og også deltage i erhvervsnetværket”, fortæller formanden for sponsorudvalget, Stig Nelkop.

Sponsorudvalget er i gang med at udvikle forskellige guld-, sølv- og bronze-sponsorpakker, og derfor kan der senere komme en graduering af, hvor mange der så kan blive medlem af erhvervsnetværket, men i første omgang er alle inviteret, og det er også gratis at tage gæster med til det første møde.

Brask holder foredrag på første møde

Udover information så vil der ofte være en foredragsholder. Den 6. marts bliver det folketingskandidat Lars-Christian Brask, der kommer og holder et foredrag med titlen ”Vilje til forandring”.

Lars-Christian Brask er kendt som både erhvervsmand, politisk engageret i Roskilde byråd og har haft en spændende periode i udlandet. Lars-Christian Brask vil vare på alle de gode spørgsmål, som erhvervsnetværket har lyst til at stille ham.

“Vi tænker, at vi skifter mellem at holde morgenmøder i klubben med morgenmad og foredrag og så komme på besøg hos en af sponsorerne. Det kunne fx være om eftermiddagen. På den måde håber vi, at sponsorerne i erhvervsnetværket kan lære hinanden bedre at kende og efterfølgende også bruge hinanden og på den måde få noget tilbage”, siger Stig Nelkop.

Der vil også blive mulighed for at deltage i golfarrangementer (se fx billedet fra en sponsormatch), men kernen i erhvervsnetværket er de faste møder inklusiv “netværks-dating”.

Tilmeld dig mødet 6. marts

Har du lyst til at høre Lars-Christian Brask samt være en del af den nye sponsorklub, så tilmeld dig til daglig leder, Anders Schnack, på mail: . Ønsker du at hører mere om arrangementet, så kontakt sponsorformand Stig Nelkop på mobil 53533987 eller mail .

Husk, at du kan invitere gæster, som kunne være interesseret i at være sponsor i Roskilde Golf Klub.

Nye regelmøder i 4. og 11. april – med tilmelding

Gik du glip af de tre udsolgte møder om de nye golfregler i februar, så er der nu sat dato på de næste møder.

Det bliver torsdag den 4. og torsdag den 11. april – begge dage i klubhuset kl. 19.30.

Oprindelig var tidspunktet kl. 19, men så er der spisende i restauranten til stegt flæsk aften, der ikke kan nå at blive færdige, så nu er tidspunktet sat til en halv time senere, kl. 19.30.

Der er plads til 50 hver gang – ved de første møder er der hver gang ca. 10 tilmeldte, der ikke er kommet, og det er rigtig ærgerligt, når 150 ekstra har markeret interesse for at komme til et regelmøde. Meld dig derfor kun til, hvis du er sikker på at kunne komme.

Herunder er der tilmelding. Bemærk, at du skal tilmelde dig en af de to datoer. Det er ikke nok, at du tidligere har tilmeldt dig som interesseret i et nyt møde. Den liste var bare vejledende for, hvor mange ekstra-møder der kunne være brug for.

Her kan du læse nyheden: “Stor interesse for regel-kurser, -guides og apps”.

Her kan du se siden med en masse regelvideoer, udgivet af Dansk Golf Union.

Husk, at du kan købe både en bog og en lommeguide med masser af tegninger i sekretariatet. De koster henholdsvis 40 og 20 kr.

Der er nu det maksimale antal deltagere tilmeldt regelmødet 4. april 2019.

Herunder kan du deltagerlisten.

Navn
Frank Cummings
Henrik Vincents
klaus bønløkke 38-22
anne munck
Søren Hebsgaard
Karoline Pedersen 38-4070
Søren Klok
Aase Sørensen
Ole Daugaard
Anni Bjerregaard
Hanne Daugaard
Kaja Klausen
Hanne Henckel
Stig Nelkop
Bente Buhl Rasmussen
Frank B. Gravesen
Per ougaard
Guri ternstrøm
Knud Chr. Christensen 38-3008
Michael Christensen
Else Dejbjerg 38-0422
hans Bomholt-Jacobsen
38-833 Gert Dejbjerg
John Rasmussen
Bodil Baltzer
Betty Bjørup
Frank Bjørup
Robyn Bohen
Svend Aage Helbæk
Birte Helbæk
Hanne Lassen
Inger Margrethe Nissen
Inger Margrethe Nissen
Inger Margrethe Nissen
Jens Vinther Christensen
Søren Bartz
Sanne Bjerring Olsen
Max Greve
Lene vindeløv
Erik Vindeløv
Per Aaberg
Lise Aaberg
Birgitte Petersen 38-1156
Jens Petersen 38-73
Lisbeth Lyngsøe
Jens Olsen
Kirsten østergaard Nielsen
Jørgen Kaae Johansen
johnny sabild
Sonja Skov 1144
Henry Meldgaard 1143
25/2 kl. 13.30: Så er der udsolgt til regelmødet 4. april

Der er nu det maksimale antal deltagere tilmeldt regelmødet 11. april 2019.

Herunder kan du deltagerlisten.

Navn Vælg bane Dato Antal stablefordpoints
Søren Lejbach (4395)
Hanne Lejbach (4396)
Finn Ruben Dam 38-1599
Solveig Esmann
Knud Rasmussen
Henrik Juul Børgesen
Helle Isager-Sally
Lennart Isager-Sally
Laila Webler
Aksel Nissen
Bente Nissen
Dorte Jepsen
Pia Brinch
Kim Brinch
Lene Reuter
Steen Hansen
Anette Spottag
Henning Nordstrøm
Annette Andersen
Lisbeth Jonstrup
Jane kristoffersen
Thorkild Rasmussen
Anette Bislev
Lis hjort
Jan Hjort
Merete Koefoed
Klavs Koefoed
Morten Sørensen
Finn C Nielsen 38-1113
Inge Barnett
Jan Jensen
Winni Krøis (3754)
Palle Vedel
Per Skovgaard
Gerhard Klaschka
Eva Maegaard
Marie Klaschka
Kim S D Jakobsen
Mette Jessen
Bente buchmann-møller
Elly Mikkelsen
Grethe Larsen
Gyda Olesen, 38-680
Uve Jessen
Michael Thorsø
Tina Janne Thorsø
Søren Jensen
Helle Bordoy
Lars Bordoy
Gitte Reitov Lorentzen
Graves lauridse
Per Vransø
Jesper Schrøder Hansen
Lasse Schrøder Højrup
Ruth William Nyholm
Lis gliemann
Jørgen Larsen
8/3 - så er der udsolgt til dette regelmøde
Lars Søndergaard
Formand og ansvarlig for regler
lars.soendergaard@fritid.tele.dk
51 58 43 47
Jørgen Lindelius
Klubdommer og ansvarlig for regler
lindelius@pc.dk
29 61 44 16
Tage Jørgensen
Ansvarlig for handicapregulering
tage.filip.lau@outlook.dk
20 93 31 04
Jan B Kristiansen
Udvalgets kontaktperson i bestyrelsen
janbehrenskristiansen@gmail.com
29 85 44 52

Gulv i restaurant ordnes fredag 22/2

Trægulvet i restauranten i klubhuset er blevet slidt og trænger derfor til at blive behandlet. Det kommer til at ske fredag den 22. februar kl. 7-13, så denne dag er der begrænset plads i restauranten i dette tidsrum. Det er derfor heller ikke muligt at gå ind i klubhuset via terrassedørene.

Nye flag markerer ambitiøst miljøarbejde – se video

Hvad er det for nogle farvestrålende flag, der hænger på klubbens flagstænger for tiden? Hvad betyder de?

Flere har undret sig – med rette. Forklaringen på de farvestrålende kasser med numre og særlige tegn giver nemlig ikke helt sig selv.

Flagene er produceret for at markere, at Roskilde Golf Klub nu har taget FNs’ 17 verdensmål til sig på den måde, at natur- og miljøudvalget har udpeget de 12 relevante for vores klub og herefter arbejder med konkrete mål og strategier for hver af disse 12.

Flagene er blevet produceret i tilknytning til, at Roskilde Golf Klub er en af de tre nominerede til at modtage Dansk Golf Unions natur- og miljøpris. Den bliver uddelt ved DGU’s repræsentantskabsmøde i marts.

Herunder kan du se den lille film, som DGU har optaget i den anledning:

Her kan du læse mere om klubbens ansøgning.