Category Archives: Nyheder

Udebane-weekend for eliten, men to hjemmekampe søndag

Så er der divisions golf igen.

I kommende weekend afvikles 3. og 4. runde af divisionsrunderne, men det bliver ikke til mange herrematcher på hjemmebanen i Roskilde.

Vores 1. hold spiller lørdag ude mod bundholdet fra Greve, men har hjemmebane søndag mod Holbæk og med start kl. 8. Til trods for, at holdet ikke har Andreas Sørensen til rådighed til weekenden, da han spiller British Boys i England, så er holdet stærkt nok til at påtage sig favoritværdigheden i de to opgør, og det vil være skuffende, hvis det ikke resulterer i to sejre.

Vores 2. hold har to udekampe i Ishøj og i Smørum, og det skal resultere i minimum 3 points, hvis ikke holdet skal risikere at rykke ned i den sæson, og en nedrykning vil være en skuffende overraskelse.

Vores 3. hold har ligeledes to udekampe, i Royal og i Smørum. Begge kampe skal principielt vindes, såfremt holdet skal vinde sin pulje, men matchen i Royal ser på papiret vanskelig ud, og Royal på hjemmebane er altid svære at spille imod.

Vores nye og succesrige 4. hold skal til Kalundborg om lørdagen i en match, der kan blive meget afgørende for, om holdet vinder sin pulje. Søndag med kampstart kl. 9.30 møder holdet på hjemmebane Holbæk, og her er der håb for, at holdet vinder.

De enkelte hold til weekenden ser således ud.

1. hold:

  • Jakob Falk
  • Lasse Sonne
  • Lasse Frølich
  • Martin N. Pedersen
  • Mads Vibe-Hastrup
  • William Bredtved

 2.hold:

  • Steven Kitchen
  • Nicklas Mølholm
  • Morten Solgaard
  • Lucas Mannich
  • Mads Emil Boas
  • Carsten Nielsen
  • Andreas Groth

 3. hold:

  • Kasper Greve
  • Niklas Fischer
  • Sofus Hansen
  • Oliver Laursen
  • Nichlas Tarp
  • Gustav Klaschka
  • Johannes Frøsig

 4. hold:

  • Rasmus Bornæs
  • Christoffer Thorhauge
  • Claus Hede Barrett
  • Bjarke Reggelsen
  • Mads Larsen
  • Andreas Frandsen
  • August Thulin

 Så kom gerne og støt vores to hold der spiller hjemme om søndagen.

Gerhard Klaschka

Seniorklubben fejrer 25 år med fremgang

Hver torsdag morgen/formiddag om sommeren og hver fredag formiddag om vinteren spiller Seniorklubbens mange medlemmer på den store bane.

De fleste er kommet til undervejs, men der er også enkelte, der har været med siden starten på seniorgolf i 1994.

På billedet i toppen er det initiativtageren til Seniorklubben, Eyvind Møller, der stadig er medlem af Roskilde Golf Klub.

Med 1994 som ”fødselsår” er det til at regne ud, at det i år er seniorklubbens 25-års jubilæum. Den officielle dato er den 8. juli, men dagen fejres allerede torsdag den 27. juni, hvor seniorklubben både har match og afsluttende frokost med taler, underholdning og præmier for foråret.

Seniorklubben har haft forskellige aktiviteter og spilformer gennem årene. I det gamle klubhus var der ikke restaurant, så Seniorklubbens medlemmer stod selv for madlavning i forbindelse med kvartalsafslutningerne. Ikke mindst Lise Møller og Grete Baunbæk Hansen har produceret fx gule ærter og forloren hare i deres køkkener derhjemme, hvorefter maden blev varmet op på et par varmeplader i det gamle klubhus.

I 90’erne blev der flere gange om året spillet på fremmede baner, og den tradition er blevet taget op igen af den nuværende styregruppe. I år har seniorgolferne været på besøg i Midtsjælland og en tur til Sverige – og i august er der planlagt en tur til Dragsholm.

Styregruppen for seniorgolf består i dag af Ejvind Jensen (formand), Susanne Jensen (kasserer) samt Jan Hoffmeyer og Ole Strangholt (matchledere).

Her er navnene på alle dem, der tidligere har siddet i styregruppen for seniorklubben: Poul.Erik Edsen-Johansen, Poul Sarfelt, Henning Mikkelsen, Eigil Mikkelsen, Tove Duus, Bent Christensen, Barbara Giske, Peter Zeuthen, Margit Laugesen, Erik Ryge, Lise Kofoed, Vibeke Bjørn, Børge Kofoed, Arne Hansen, Inger Brand og altså initiativtager Eyvind Møller.

Den første formand hed altså Eyvind og den nuværende næsten det samme, nemlig Ejvind, og sidstnævnte har dette at sige om jubilæet:

”Golf forlænger livet, bliv medlem af Roskilde Golf Klub” står der på et lille skilt i venstre side af fairway på hul 10 – og det kunne passende være slogan for Seniorklubben.

Vi har i dag 89 aktive medlemmer, der ugentligt nyder hinandens selskab på hold, der bliver blandet fra gang til gang af matchlederne. Der spilles hele året, næsten altid med pænt stor deltagelse uanset vejret.

Som afslutning på hvert kvartal spilles en social match – Mexican Scramble – der afsluttes med fællesspisning, markering af halv- og helrunde fødselsdage startende fra 75 år, præmieoverrækkelse, sange, vandrepokalen PEDRO, og i det hele taget socialt samvær.

25 års jubilæum som klub i klubben – og der er rigtig mange gode år foran os for nuværende som kommende medlemmer af Seniorklubben. Tillykke med jubilæet.”

 

Her finder du mere information om seniorgolf – du er velkommen til at være med. Alderskravet er 55 år for mænd og 50 år for kvinder.

Her er nogle historiske billeder fra seniorgolfens 25-årige historie – krydret med nogle billeder fra i år og sidste år.

 

 

Midsommermatch på begge baner for alle 22.-23. juni

Lørdag den 22. er der midsommermatch på par 3 banen for alle prøvemedlemmer, par 3 og flexmedlemmer.

Samme dag og dagen efter er der stor midsommermatch på 18 hullers banen for alle klubbens fuldtidsmedlemmer.

Uanset dit medlemskab er der derfor en match for dig i weekenden 22.-23. juni 2019.

Det er “Sallie’s Restaurant & Snack Bar” i Albertslund, der er sponsor på de to matcher. Sallie’s serverer amerikansk inspireret mad fra 50’erne og møder på dagen op med deres “Sallie’s On Wheels” – en serveringsvogn, der sørger for frokost til alle spillere på begge baner.

Tilmelding til matchen på den store bane foregår via GolfBox. Tilmelding til par 3 matchen sker længere nede på denne side.

Der er desuden midsommerfest i klubhuset lørdag aften den 22. juni fra kl. 18.30. Alle er velkomne, både dem der har spillet match og dem, der ikke har været med til golf denne dag.

Her kan du læse mere om midsommerfesten.

Match på par 3 banen lørdag den 22. juni:

  • For par 3, flex- og prøvemedlemmer
  • Gunstart kl. 11 – max 48 pladser
  • Frokost med amerikansk menu i serveringsvognen ”Sallie’s On Wheels”

Pris:

  • Deltagelse i turneringen på par 3 banen: 50 kr. pr. person

Tilmelding:

  • Her på siden – betaling sker på dagen med MobilePay

Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 19. juni kl. 23.59.

Præmier

  • Fine præmier fra dagens sponsor, Sallie’s Restaurant & Snack Bar

Match på 18 hullers banen lørdag den 22. og søndag den 23. juni.

I er sammen i hold på fire personer. I kan tilmelde jer som hold i GolfBox (find på et godt holdnavn). Du kan også tilmelde dig enkeltvis, og du vil så blive placeret på et hold. Hvis antallet af spillere ikke går op med fire, kan vi dog ikke garantere, at du kommer med. Matchen er for fuldtidsmedlemmer.

Lørdag

  • Løbende start fra kl. 8
  • Ved hul 12 på runden: Frokost med amerikansk menu i serveringsvognen ”Sallie’s On Wheels”

Søndag

  • Løbende start fra kl. 8
  • Ved hul 12 på runden: Frokost med amerikansk menu i serveringsvognen ”Sallie’s On Wheels”
  • Ca. kl. 15: Præmieoverrækkelse

Pris:

  • Deltagelse i turneringen på 18-hullers banen: 200 kr. (800 kr. for et hold)

Tilmelding og betaling:

  • Via GolfBox

Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 19. juni kl. 23.59.

Matchform:

  • Der spilles holdmatch med stableford i to lige store rækker med 7/8 sph over 36 huller – I får nærmere at vide på dagen
  • De tre bedste scorer pr. hul er tællende
  • Der spilles med max handicaptildeling på 48,0
  • Der kan ikke skiftes ud på holdet fra dag til dag, men man kan godt spille tre i stedet for fire
  • Der er pause på en halv time for alle før udslag på hul 12
  • Der er præmier til de bedste hold, nærmest hullet og længste drive

Læs mere om matchformen i GolfBox, når du tilmelder dig.

Alle fuldtidsmedlemmer kan være med – det er en turnering med fokus på hygge og god tid.

Præmier

  • Fine præmier fra dagens sponsor, Sallie’s Restaurant & Snack Bar

20. juni 2019: Midsommer par 3 matchen er aflyst på grund af for få tilmeldinger.

 

 

Her kan du se antallet af tilmeldte, efterhånden som de melder sig. Kan du ikke se din egen tilmelding, lige efter du har tilmeldt dig, gå ind på siden igen eller tryk F5 på dit tastatur.

Navn
Aase Sørensen
Karoline Pedersen
Lene Meinert
Leif Dybdal Pedersen
Poul-Erik Andreasen
Lene Andreasen
Poul Bøge
Kim S D Jakobsen (spiller med 38-3927 )
Kenneth Daugaard (spiller med 38-4319)
Hans Thorsøe
annemari Jensen
Leif Mikkelsen

 

 

Midsommerfest for alle i klubhuset lør 22. juni kl. 18.30

Kom og vær med til at fejre midsommeren ved en fest med stor grillbuffet og efterfølgende dans i klubhuset. Alle medlemmer er velkomne – uanset alder og hvor længe du har været medlem. Tag meget gerne din ledsager med – vi håber på en rigtig hyggelig klubaften.

Der er tilmelding længere nede på siden – du betaler på dagen, når du kommer.

Restaurant Birdie står for festmenuen, der koster 195 kr.

Samme weekend er der matcher på både par 3 banen og på 18 hullers banen, hvor alle medlemmer er inviteret til at deltage. Sallie’s Restaurant & Snack Bar er sponsor – og det betyder, at serveringsvognen “Sallie’s On Wheels” bliver parkeret på golfbanen og står for frokosten for alle matchdeltagere. Man kan deltage i fest uden match eller match uden fest, men alle er også velkomne til at deltage i begge arrangementer.

Læs mere om matcherne på par 3 banen og 18 hullers banen 22. og 23. juni 2019.

Forret:

  • Dampet laks med salat, sprøde urter og brød

Hovedret – Birdie grillbuffet:

  • Mør og grillet US brisket (kalvebryst)
  • Pulled pork med grillrøg
  • Sprøde pølser med knæk
  • Bagekartofler med kryddersmør
  • Kartoffelbåde med BBQ krydderi
  • Majskolber med koldt smør
  • Grillede grøntsager
  • Grønne salater
  • BBQ sauce
  • Pebersauce
  • Dip, dressing og de klassiske grill saucer
  • Brød

Der serveres også kaffe.

20. juni 2019: Midsommerfesten er aflyst på grund af for få tilmeldinger.

 

 

Her kan du se antallet af tilmeldte, efterhånden som de melder sig. Kan du ikke se din egen tilmelding, lige efter du har tilmeldt dig, gå ind på siden igen eller tryk F5 på dit tastatur.

Navn Antal deltagere Evt. ledsagers navn
Mariann Christoffersen 2 personer Kai Søby
Michael Høgsbro 1 person
Aase Sørensen 1 person
Inge Lise Jørgensen 2 personer Jørgen Christiansen
Susser illum Vælg herunder

 

Glæd dig til midsommermatch og klubfest lørdag den 22. juni

Lørdag og søndag den 22. og 23. juni kommer der stor midsommermatch med Sallie’s Restaurant & Snack Bar som sponsor lige som sidste år. Det betyder, at “Sallie’s On Wheels” igen vil være at finde med gode forsyninger til alle match-deltagere.

Weekenden byder desuden på stor klubfest lørdag den 22. om aftenen – med festmiddag i Restaurant Birdie og efterfølgende dans. Festen er for alle klubbens medlemmer + ledsagere. Det er altså ikke en fest, der bare er beregnet for deltagerne i midsommermatchen. Det er to forskellige arrangementer.

Desuden kommer der en match på par 3 banen lørdag den 22. juni – for alle par 3 medlemmer og prøvemedlemmer.

Der kommer mere information – inklusiv tilmelding – i løbet af fredag den 7. juni.

 

Seniorer på tur til Sverige

31 seniorer har været en tur i Sverige.

Søndag 2. juni var de første 27 fremme i Araslöv og havde en rigtig hyggelig pizza- og sangaften under åben himmel.

Mandag og tirsdag spillede 31 de to gode baner i et helt fantastisk sommervejr.

Imellem matcherne var der god tid til socialt samvær, herunder en dejlig 3-retters menu mandag aften i klubbens restaurant.

Araslöv Golf & Resort har et godt koncept og snart er der kapacitet til 100 personer til overnatning og i restaurant, to gode og afvekslende 18-hullers baner, ude- og indeservering og i det hele taget en god service.

Det var en rigtig hyggelig sommertur, som det også kan ses af stemningsbillederne.

Ejvind N. Jensen

Formand for seniorgolf

Brudevals som afslutning på fantastisk match

F.J. Poulsen Match d. 2/6 2019 blev afviklet i dejligt dansk sommervejr og dermed også dejligt golfvejr. Der var gunstart kl. 9, 97 spillere delt op i tre rækker.

Se alle billederne nederst.

Vindere af C-rækken:

  1. Jan Skov 38 point.
  2. Ole Strangholt 36 point.
  3. Jørn Degn Hansen 34 point.

Vindere af B-rækken:

  1. Jørn Schade 36 point.
  2. Pernille Bruun 36 point.
  3. Jan Hoffmeyer 36 point.

Vindere af A-rækken:

  1. Mads Viemose Larsen 41 point.
  2. William Bredtved Hansen 37 point.
  3. Carsten Nielsen 37 point.

Der var også præmier til nærmest flaget på

  • Hul 5: Mike Sheridan, 3,82 m
  • Hul 7: Andreas Frandsen, 1,93 m
  • Hul 13: Martin Nicky Pedersen, 0,87 m
  • Hul 17: Carsten Nielsen, 2,06 m

Samt længste drive på hul 18:

  • Herrer: Martin Nicky Pedersen
  • Damer: Anne Danborg

Inden præmieoverrækkelsen fortalte Erik Christiansen fra OK (OK er en af vores største leverandører ( olie og strøm), og samtidig har vi en” provisionssponsor aftale” med OK) om de fordele klubben har, hvis du som medlem af RGK vælger OK kort og bruger OK som leverandør. Klubben får 10 øre pr. liter benzin/olie og 5 øre pr. KWH. Jeg kan fortælle, at Erik Christiansen efter Matchen var meget tilfreds: Mange havde henvendt sig og fået OK-kort.

Efter præmieoverrækkelsen fik Torben Madsen (bestyrelsen) ordet: Han takkede F. J. Poulsen for matchen og samtidig holdt han en lille tale for Finn og Randi i anledning af deres guldbryllup for få dage siden. De fik blomster og gave og måtte stille op til brudevalsen. Det klarede de flot!! Jeg tror faktisk, de var lidt ”rørte”.

En stor tak til F.J. Poulsen.

En rigtig dejlig dag i Roskilde Golf Klub.

Matchledelsen

Inger-Lise Jørgensen

Morgenherrer på tur til Tyskland

Onsdagsmorgenherrerne besøgte i dagene 27.-29. maj for fjerde gang golfbanen ved Timmendorfer Strand.

24 deltagere var tidligt oppe mandag morgen. På vejen ned blev der spillet på en meget kuperet bane, Brodauer Mühle ved Beusloe, som næsten tog pusten af flere spillere. De to efterfølgende dage spillede gruppen nordbanen ved Timmendorfer Strand. Alle tre dage i super golfvejr.

Traditionen tro var det ene aftensmåltid på Golfresidenz i Timmendorf ”Deutsche Spargel”, som blev skyllet ned med Grauburgunder hvidvin ad-libitum. Der var god stemning i hele gruppen under turen.

Henning Jensen