Kaninmatcher starter man 17/4 2023 – tilmelding senest kl. 12

Så er det snart tid til at kaninmatcherne skal i gang, hvilket mange spillere ser frem til.

Kaninmatcherne afvikles hver mandag på Skjoldungen (9-hullers banen) og første match er den 17. april 2023.

Hver mandag er banen reserveret til klubbens begyndere, men alle har lov til at deltage. Kaninmatcherne er primært for nye spillere, og de øvede, der deltager i kaninmatchen, er med for at hjælpe de nye med råd og vejledning – ikke omkring slag-teknik, men omkring etikette, kutymer og “readygolf”.

Du kan være med, så snart du har bestået “Golfkørekortet”, og du skal være meldt ind i klubben som seniorflex- eller fuldtidsmedlem, det koster 20 kroner at være med til kaninmatchen.

Kaninmatcherne starter den 17. april og fortsætter hver mandag til og med 25. september.

Der er to starter om mandagen kl. 15.00 og kl. 17.30 – mød gerne ½ time før start.

Bemærk, at der ikke spilles pinsemandag den 29. maj og at der er tre mandage, hvor der skal spilles på den store bane (Store Skjold), her kun med én start. Det er: den. 8. maj, den 14. august og den 28. august, hvor der er afslutning med spisning.

Der spilles ni huller – på Skjoldungen spiller alle fra tee 30 og på Store Skjold spiller alle fra tee 50 – vi spiller normalt stableford.

En plan for hvem der er matchledere de pågældende dage, bliver ophængt i klubhuset.

Tilmelding

Har du lyst til at være med, så tilmeld dig senest kl. 12 på dagen. Den 28. aug. er tilmeldingen dog fredagen før.

Du tilmelder dig ved at gå ind på klubbens hjemmeside og logge på i GolfBox. Her finder du “Klubturnering” nederst i menuen til venstre. Find datoen med den kaninmatch, du vil spille, og klik på den for at tilmelde dig. Du bliver samtidig bedt om at betale 20 kr. med dit Dankort. Tilmeldingen er bindende, forstået på den måde, at du ikke får pengene tilbage ved afbud.

Du modtager mandag eftermiddag en mail fra sekretariatet, om hvilket hul du skal starte på og hvem dine medspillere er.

Når du ankommer til klubben, helst ½ time før start, skal du melde dig til matchlederne i klubhuset og få udleveret dit scorekort, som er udskrevet og udfyldt.

Herefter går du i god tid til det hul, du skal starte på, så du er klar til at slå ud på din starttid. Der vil være nogle huller, hvor der skal starte to hold. Det andet hold har så fået starttiden 10 min. efter.

Efter spillet mødes vi ved klubhuset, hvor der uddeles præmier til dagens bedste/heldigste hold.

Kaninudvalget

Henning Doktor og Anders Teilgaard