Author Archives:

Plask i poolen med protrænerne

Martin og Emil fra Proshoppen er med en gruppe fra Roskilde Golf Klub i Spanien.

Vi har fået tilsendt nogle billeder fra turen. Tak til Lisbeth Lyder.

Der er bunker-, put- og udslagstræning og efter lidt pres hopper Martin og Emil i poolen. Det var vist lidt koldt…

2017-03 RGK Golfrejse - udslag 1

 

 

 

 

 

 

 

2017-03 RGK Golfrejse - put

 

 

 

 

 

 

 

2017-03 RGK Golfrejse - bunkertraening

 

 

 

 

 

 

 

2017-03 RGK Golfrejse - Martin - Emil 1

Fuglene er også klar til sæsonen på golfbanen

2017-03 Fuglekasser 1Så er vi klar til den kommende sæson, ynglesæson.

Vi har nu opsat nye kasser, fjernet gamle og ødelagte og renset mange.

De nye kasser er fremstillet af Douglas-gran og skulle være meget modstandsdygtige overfor regn og sol. Der er især indkøbt stærekasser til biologisk bekæmpelse af gåsebille- og stankelbenslarver, der æder af græssets rødder på greenen. Derfor sidder der særligt mange kasser ved vores greens. Derudover er der opsat en tårnfalkekasse ved hul 7, et par allikekasser og en del mejsekasser.

Omkring putting-greenen sidder der nu to mejsekasser, en stærekasse og en allikekasse. De to mejsekasser kan I kigge i, på den nærmest greenen kan du løfte forsiden og se ind gennem glasset og det samme på kassen ved stien, her er det bare siden du skal løfte. Mejserne, hvis de bosætter sig, bliver vant til forstyrrelsen. Tak til de medlemmer der har doneret kasser til klubben, heriblandt et spurvehotel, som vi har sat op ved teestedet på hul 4.

Ved søerne ved greenen på hul 10 har vi med glæde konstateret, at der i øjeblikket kan høres en rørdrum, der mest af alt lyder som man puster i en vinflaske. Den er svær at få at se, da den har en brunlig fjerdragt, som skjuler den i de brune tagrør.

Årets nattergaletur bliver onsdag den 31. maj kl 19.

Natur og miljøudvalget.

2017-03 Fuglekasser 2

Midsommermatch – reservér dagene allerede nu

Kom og spil med i en af de største og mest populære klubturneringer – Midsommer Matchen.

Der spilles over to dage i weekenden den 24. og 25. juni. Lørdag aften er der fest med spisning og dans i klubhuset. Partnere, der ikke spiller golf, kan tilmeldes spisningen separat og dermed deltage i aftenens festivitas.

Turneringen afholdes som en holdturnering for firemandshold. Du kan altså sammen med tre andre RoGK-golfere danne et hold, navngive det og tilmelde i GolfBox.

Det er muligt at melde sig til enkeltvis – i så fald bliver du sat sammen med andre, som også har tilmeldt sig en og en.

Vær med til en festlig weekend med masser af dejlig golf og glade mennesker.

Her kan du læse mere om turneringsform, turneringsfee og præmier.

Tilmelding bliver åbnet i løbet af maj.

På billedet ser du fire af sidste års festlige deltagere. Det er nu ikke nødvendigt med udklædning, men hvad mon de finder på i år?

Kollegagolf mod andre klubber – er det noget for dig?

Dansk Firmaidrætsforbund inviterer for 10. år i træk til Kollegagolf i samarbejde med Dansk Golf Union.

Turneringen er åben for alle klubgolfere med gyldigt DGU-kort, gyldigt EGA-handicap og amatørstatus.

Et hold består af 2-4 spillere med to spillere fra holdet pr. match. Turneringen kører i puljer á 3-4 hold, som er delt op geografisk, efter hvor i landet spillerne kommer fra. Puljens holdkaptajner aftaler selv indbyrdes tid og sted for den enkelte match – så de kan spille hvor og hvornår det passer dem. Alle betaler egen greenfee.

Spilleformen er en fourball – high/low hulspilsturnering, hvor to spillere fra holdet spiller mod to spillere fra et andet hold.

Her kan du se plakaten om Kollegagolf.

Her kan du se følgebrevet til klubben.

Læs mere på www.kollegagolf.dk.

 

God nyhed til juniorer: Gratis greenfee

Er du junior i Roskilde Golf Klub så kommer her en rigtig god nyhed. I en lang række klubber landet over kan du nemlig komme ud og spille gratis, hvis du har en betalende voksen med dig. For den betalende voksne er det endda muligt at tage op til tre juniorer med sig.

Roskilde er også med i denne ordning, så der kan også komme gæster til os på samme betingelser.

I alt er listen på ca. 125 klubber, der har denne ordning, så der er rigtig gode muligheder for at komme ud og spille.

I nærheden af os drejer det sig bl.a. om Hedeland, Køge, Ledreborg, Midtsjælland, Skovbo, Værebro og Skjoldenæsholm.

Der er endda også klubber, der tilbyder gratis greenfee til juniorer uden at man har en betalende voksen med.

DGU’s tema- og repræsentantskabsmøde 2017

I alt 110 klubber deltog, da der fredag og lørdag blev afviklet DGU.s repræsentantskabsmøde i Kolding.

Roskilde Golf Klub var repræsenteret ved Michael Donstrup og Torben Madsen, som om lørdagen blev ”forstærket” af Jan Eriksen og Lars T. Carlsen fra natur- og miljøudvalget.

RoGK var sammen med Herning Golf klub og Smørum Golf klub nomineret til Golfsportens Natur- og Miljøpris.

Fokusemnerne på repræsentantskabsmødet var:

Den gode begyndelse og juniorudvikling samt øget værdi i fuldtidsmedlemskabet.

Tre elevante emner, som er væsentlige for stabiliseringen og videreudviklingen af landets golfklubber.

Den gode begyndelse – at sætte fokus på at skabe et godt begynderforløb, som ikke bør slutte før den nye golfspiller er blevet en del af et fællesskab i klubben.

Juniorudvikling – Hvordan får vi flere juniorer og hvordan fastholder vi juniorerne?

Øget værdi i fuldtidsmedlemskabet – Her spændte spektret vidt, bl.a. var der klubber, som tilbød alt fra fritspilordninger, gratis træning til dækskift og gratis udlån af trailer.

 

Roskildes næstformand Torben Madsen, th., og Ledreborgs golfmanager,  Peter Gindrup, tv, i dialog med med Jan Eriksen og Lars T. Carlsen, RoGK.s  natur- og miljøudvalg
Roskildes næstformand Torben Madsen, th., og Ledreborgs golfmanager,
Peter Gindrup, tv, i dialog med med Jan Eriksen og Lars T. Carlsen, RoGK.s
natur- og miljøudvalg

Natur- og Miljøprisen 2017

I et virkeligt tæt opløb blev det Smørum golf klub, som vandt prisen. Tillykke til Smørum.
Endvidere blev der orientere om nye golfregler, som skal træde i kraft fra 2019.

Der er forslag om, at de nuværende 34 regler reduceres til 24 bl.a.

  • Færre straffeslag
  • Simplificering af drop (bl.a. skal der skal ikke længere droppes fra skulderhøjde)
  • Kortere tid til at lede (reduceres fra 5 min til 3 min)
  • Flyt bare løse naturgenstande i hazarder
  • Drop ud af bunker
  • Spikemærker må repareres på greens
  • Putte med flag i hullet

Tilmelding for alle til ny regelaften 11. april

Den 24. januar blev der holdt en succesfuld regelaften i klubhuset. Desværre var der så mange tilmeldinger, at der kun blev plads til godt halvdelen af dem, der havde meldt sig som interesserede.

Nu har regel- og handicapudvalget sat en ny dato – tirsdag den 11. april kl. 19-21.

Nu er der tilmelding for alle. De medlemmer, der stod på venteliste til sidste regelaften, havde fortrinsret til tilmelding. Denne fortrinsret er udløbet mandag den 20. marts, hvorefter der nu er tilmelding for alle. Der er stadig begrænsede pladser.

Her kan du se siden med mere information og tilmelding.

Smørum løb med årets miljøpris

Roskilde Golf Klub var en af 16 klubber, der havde lagt billet ind på at få Golfsportens Natur- og Miljøpris 2016.

Det lykkedes at komme blandt de sidste tre, men da vinderen blev afsløret i forbindelse med repræsentantskabsmødet i Dansk Golf Union i weekenden, så var det Smørum, der blev udråbt som vinder.

Klubben har blandt andet gjort meget ud af at få får og urokser til at græsse på udvalgte områder, de har lavet en langsigtet plan for natur- og miljø og gør i det hele taget meget for at bevare natur fra fortiden og etablere natur i fremtiden.

Lars Carlsen og Jan Eriksen fra Roskilde Golf Klubs naturudvalg var naturligvis ærgerlig over ikke at vinde, men som Jan Eriksen siger:

”Det giver os da blod på tanden for at få efter at vinde til næste år eller året efter. Vi stopper ikke vores arbejde, og det har da også været en påskønnelse, at vi blev udvalgt som en af de sidste tre. Vi fik også flere ideer med hjem, som vi vil arbejde videre med i natur- og miljøudvalget.”

Singlegolf og Parmatch vil gerne have flere tilmeldte

Singlegolf og Parmatch er to klubber i klubben, der som navnene siger laver aktiviteter for singler og par.

Som navnene siger kan du melde dig som ene hane/høne til singlegolf, mens Parmatch er målrettet mod “ægtefolk”, samboende eller kærestepar. Singlegolf er ikke for singler i gængs forstand. Har du en partner, der ikke spiller golf, så er du velkommen i Singlegolf, der er for alle.

  • Singlegolf spiller på fire udvalgte lørdage: 29. april, 17. juni, 19. august og 9. september.
  • Parmatch spiller på tre udvalgte lørdage: 6. maj, 17. juni og 9. september.

Her kan du læse mere og tilmelde dig: