Author Archives:

Sponsormatch med masser af point – se vindere og billeder

En gang om året samler Roskilde Golf Klub alle sine sponsorer til en populær match, hvor der både bliver spillet på banen samt budt på lækker morgenmad og frokost. Det foregik fredag den 6. september i rigtig godt vejr og på en bane, som greenkeeperne havde trimmet til lejligheden. Der var masser af ros fra sponsorerne, som også fik forplejning undervejs, både af daglig leder Anders Schnack, men også af Stig Nelkop og Ellen Johnsrud fra sponsorudvalget, der kørte rundt med drikkevarer og snacks + lidt lækkert at spise fra Restaurant Birdie.

Nederst kan du se masser af billeder fra dage – men kommer først resultaterne.

Hold-resultater

1) Danbolig (Ret suverænt med 124 point mod 108 til andenpladsen og 106 til tredjepladsen)

  • Nicolai Karhof
  • Tommy Sørensen
  • Tonny Nissen
  • Per Møller

2) Murermester Harder / PP Brolægning

  • Brian Harder
  • Peter Thomsen
  • Lasse Tarp
  • Michael Bengtsen

3) Sydbank

  • Johnni Kristiansen
  • Flemming Olsson
  • Henrik Oreskov
  • Tim Guldbæk

Individuelle resultater

Bedste stableford score

  • Carsten Nielsen, Falk Tag & Facade Aps

Længste drive Herrer

  • Tommy Sørensen, Danbolig, 275m

Længste driver damer

  • Ingen af de tre deltagende damer ramte fairway, så alle tre – Helle, Ninna & Kirsten – fik lidt øvebolde

Tættest på pind

  • Michael Bengtsen, Harder / PP, 60 cm

I den anden ende af skalaen kæmpede Schrøder Metal / Anti-Rust med Alteq om placeringen. Alteq holdet vandt dog knebent sidstepladsen på højere hcp, da der var point lighed. Alteq holdet fik en flaske hver.

Der var to deltagende fødselarer, som hver blev begavet med et par greenfee-billetter.

Her kan du se billeder fra dagen:

Virksomhedsmøde om verdensmål i golf-restauranten 3/10

Den 3. oktober holder Cabi et formiddagsmøde i Roskilde Golf Klub om FN’s verdensmål nr. 8. som handler om anstændige jobs og økonomisk vækst.

Cabi er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet.

Mødet henvender sig til private og offentlige virksomheder på Sjælland med over fem ansatte, som kan få viden med hjem fra Cabi’s værktøjskasse.

“Roskilde Golf Klub arbejder med FN’s verdensmål – og alle 17 mål hænger på vores klubstander. Derfor er det også naturligt, at vi lægger lokaler til et netværksmøde som dette. Vi vil da også bidrage i fem minutter på mødet med vores erfaringer,” fortæller Anders Schnack fra sekretariatet.

Mødet er åbent og gratis. Her kan du invitationen.

Mødet finder sted kl. 8.30-11.30.

 

Lene blev årets kanin og fik både gulerødder og bolde

Kaninernes ”afslutningsmatch” blev afviklet mandag den 2. sept. med fællesspisning, idet Peter i Restaurant Birdie havde tændt op i grillen.

Aftenen blev afviklet i godt vejr, og der var stor tilfredshed med arrangementet og ros til arrangørerne.

Der var tilmeldt 80 deltagere = 20 stk. 4-bolde, som spillede Texas scramble.

Til spisningen mødte der yderligere otte udvalgsmedlemmer op samt Annette Carlsen, der præsenterede sig for spillerne som vores repræsentant i bestyrelsen. Hun roste udvalget for deres arbejde, og spillerne for at møde så talstærkt op. Og hun opfordrede i øvrigt spillerne til at benytte sig af de forskellige tilbud, der er i klubben.

Holdene på 1., 2. og 3. pladsen kom ind med samme score på 36 slag, der så blev listet efter handicap:

  1. René Jensen, Gert N. Pedersen, Simon Oldrup Nielsen, Claes Rostrup
  2. Henrik Nielsen, Johnny Christensen, Preben Gondolf, Michael Rasmussen
  3. Niels Hvas Olsen, Hanne Winge, Lene Thormann, Benny Jørgensen

Herudover blev årets kanin fejret med tøjkanin, gulerødder og bolde. Det blev Lene Luplau Gliese, der var dykket fra  hcp. 54 til 36.

Der blev efterfølgende uddelt mange klappepræmier, herunder en skaldyrsmiddag for to personer, som var sponseret af Restaurant Birdie.

Kaninmatcherne er ikke slut endnu, men fortsætter september ud med ny starttid kl. 16.30.

Her kan du se siden med mere information om kaninmatcherne.

Herunder kan du se billeder fra kaninmatchen den 2. september:

Hjælpere søges til rehab-mesterskab 4/10

Fredag den 4. oktober holder Rehab-golferne i Roskilde klubmesterskab – og de har brug for hjælpere. Det er i formiddagstimerne.

Rehab-golferne er spillere med forskellige former for handicap, der trods deres udfordringer har stor glæde ved golfspillet.

Der kræves ingen særlige kundskaber at hjælpe, blot at du har et overfladisk kendskab til golf .

Klubmesterskabet afvikles på par 3 banen og spilles i to rækker:

  1. Højrehånds- og to hånds spillere
  2. Venstre håndsspillere, som er født højrehåndet og nu er lammet i højre side

Som hjælper får du en meget hyggelig dag med nogle glade handicappede mennesker. Vi spiller 9 huller på par-3 banen og det tager normalt ca. to timer. Hjælperne inviteres til at deltage i den afsluttende frokost.

De enkle og særlige regler, der gælder for rehab-golf, udleveres på startdag.

Tilmelding til Hans Møllegaard, tlf. 30423672, eller til Anders eller Tina i sekretariatet.

Rekordmange til årets generationsmatch

Der var rekorddeltagelse med 52 tilmeldte spilere til Generationsmatch 2019. Man spillede i hold á to og to og spilformatet var greensome stableford. Der var gunstart og efterfølgende frokost med præmieoverrækkelse.
Vinderne med 43 point blev Mathias- og Naomi Harbinson-Hansen, nr. 2 blev Ryan- og Noah West-Buske og 3. pladsen gik til Jan og Mads Gerlach Skov.
Næstsidstepladsen fik en lektion hos trænerne og gik til Jørn Kristiansen og Tina Donstrup.
Peter Bornæs, ungdomsudvalget

Naturudvalg går videre med 12 af FN’s verdensmål

Natur- og miljøarbejdet i Roskilde Golf Klub er fortsat højt oppe i gear. To gange har klubben været nomineret til golfsportens natur- og miljøpris uden at vinde, og det kunne have fået andre til at blive skuffede og drosle ned på ambitionerne.

Men sådan er det ikke i Roskilde. Tværtimod.

Natur-og miljøudvalget har udarbejdet et dokument, der overordnet beskriver vision og mission for mål og tiltag med udgangspunkt i 12 ud af FN’s 17 verdensmål. Dette dokument vil så løbende blive opdateret – og der vil blive udarbejdet handlingsplaner for hver af de 12 områder.

”Vi håber, at både os i udvalget, men i særdeleshed klubben får rigtig meget ud af at arbejde med natur og miljø ud fra de 12 verdensmål, som vi har vurderet kan give mening i vores golfklub. Det samlede ”manifest” er beskrivelsen af vores overordnede mål, og inden for de 12 områder går vi så de enkelte mål igennem både på kort og lang sigt og udarbejder en plan for hver,” siger Lars Carlsen fra natur- og miljøudvalget. Det er Lars på billedet i færd med at nærstudere naturen på banen på en golfrunde.

Roskilde Golf Klub arbejder videre med følgende 12 verdensmål:

  1. Mål 3. Sundhed og trivsel
  2. Mål 4. Kvalitet i undervisning og formidling
  3. Mål 5. Ligestilling mellem kønnene
  4. Mål 6. Rent vand og sanitet
  5. Mål 7. Bæredygtig energi
  6. Mål 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
  7. Mål 11. Lokalsamfundet
  8. Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion
  9. Mål 13. Klimaindsats
  10. Mål 14. Livet under vand
  11. Mål 15. Livet på land
  12. Mål 17. Partnerskab for handling

De fem mål vi ikke finder relevante for klubben er mål 1: ”Afskaf fattigdom”, mål 2: ”Stop sult”, mål
9: ”Industri, innovation og infrastruktur”, mål 10: ”Mindre ulighed” og mål 16: ”Fred, retfærdighed
og stærke institutioner”.

Natur- og mijøudvalget har udarbejdet en vision med udgangspunkt i de 12 verdensmål. Navnene på disse indgår direkte i visionen og er sat ind med store bogstaver:

”Vores vision er at være en klub, hvor der er adgang til RENT VAND OG SANITET, hvilket er
med til at sikre SUNDHED OG TRIVSEL, hvor alle får en KVALITETSUDDANNELSE, hvor kvinder og
mænd udnytter deres fulde potentiale, fordi der er LIGESTILLING MELLEM KØNNENE. En klub
med fornuftige investeringer i BÆREDYGTIG ENERGI og som skaber ANSTÆNDIGE JOBS som en
aktiv del af et BÆREDYGTIGT LOKALSAMFUND, og takket være en målrettet KLIMAINDSATS,
bidrager til at begrænse den globale opvarmning. En klub hvor både VANDMILJØET og LIVET PÅ
LAND trives, fordi klubben har sikret ANSVARLIGT FORBRUG. Alt dette skal klubben opnå bl.a.
fordi den arbejder sammen gennem PARTNERSKABER FOR HANDLING.

Vores mission er at gøre verdensmål til hverdagsmål.”

Her kan du læse hele dokumentet med beskrivelse af Roskilde Golf Klubs planer inden for de 12 verdensmål.

Her kan du se, hvem der sidder i natur- og miljøudvalget.

Optimister med kun tre jern i bag’en

29 Optimister spillede stablefordmatch tirsdag den 27. august med efterfølgende frokost i Restaurant Birdie.

Der var 3 køller/jern i bag’en. Det var ikke helt let at vælge, og det afspejlede scoren da også.

Der blev præmie til Anette Lund-Cramer, Jette Nørlund og Kirsten Kaldal.