Tilbud til nye i efteråret 2021: Prøv golf i ni uger for 995 kr.

I Roskilde Golf Klub har vi et rigtig godt tilbud til jer, som ønsker at få en introduktion til golfspillet.

Det er et prøvemedlemskab, som varer ni uger. Vi har afprøvet dette tilbud i 7-8 år, og har modtaget stor anerkendelse for det program, som du skal prøve kræfter med.

Golf er en sport for livet. Golf kan spilles fra 4-5 års alderen til langt op i firserne. Via vores prøvemedlemskab får du mulighed for at finde ud af, om golf er noget for dig.

Prøvemedlemskabet koster 995 kr. For de penge får du bl.a. undervisning, både på hold og individuelt, du kan frit træne på vores træningsområder samt spille på vores par 3 bane. Ydermere kan du gratis låne golfudstyr til de forskellige aktiviteter, og du får mulighed for mentorvejledning.

Vi starter hold 9. august 2021. Deltagerantallet er begrænset til 40 personer.

Hvis du vil tilmelde dig et prøvemedlemskab allerede nu, så kan du gøre det på siden med tilmelding. Her finder du også mere information og vores velkomstfolder.

Venlig hilsen

Udvalg for prøvemedlemmer i Roskilde Golf Klub