Vil du hjælpe ved Golfens Dag 28. april?

Endnu en gang arrangerer Roskilde Golf Klub i samarbejde med DGU Golfens Dag. Denne store succes gentages i år søndag den 28. april kl. 10-14.

Klubben har brug for et antal hjælpere til at fremvise vore faciliteter, baner og klubhus og ikke mindst fortælle om vort gode sociale klubliv. Vores trænere vil være til rådighed for et lynkursus til de fremmødte. Hvis gæsterne har lyst, er der mulighed for at spille første hul på par 3 banen. Endvidere serveres der en let frokost for vore gæster og selvfølgelig for hjælperne.

Jyske Bank sponserer et gratis prøvemedlemskab til den gæst, der kommer nærmest hullet ved en lille slagkonkurrence på drivingrange.

Har du lyst til at give en hånd med, så send en mail til f-brix@privat.dk. Af hensyn til planlægningen vil det være fint, hvis du kunne melde dig senest fredag den 26. april kl. 16.

Der afholdes et kort orienteringsmøde med kaffe og morgenbrød for hjælpere kl. 9.15, inden vi slår dørene op den 28. april kl. 10.

Udvalg for prøvemedlemmer