Sponsorer med til at betale nye bænke – salg i gang nu

Nu går sponsorudvalget i gang med at finde sponsorer til alle de nye bænke, der skal sættes op på banen i løbet af foråret.

Sydbank var den første, og det skete i forbindelse med en samlet aftale omkring forskellige andre synlighedstiltag og aktiviteter, som banken ønsker at lave i Roskilde Golf Klub fremover.

Formand for sponsorudvalget, Stig Nelkop, mødtes derfor sammen med den nye filialdirektør for Sydbank Erhvervscenter Roskilde, Johnni Kristiansen, og de kunne sammen kigge på prototypen af den nye bænk, som er produceret af Schrøder Metal og designet af Morfo. Her kan du læse mere om bænkene.

Der kommer i alt 22 bænke, og på hver bænk er der plads til to sponsorer. De er lavet, så der ryglæn på midten, men så man i hver ende kan sidde i alle retninger.

“Pengene, der kommer ind via disse sponsorater, går til at dække omkostningerne ved at købe de specialdesignede bænke, som vi glæder os til at få op på hele banen. De er nemlig både funktionelle og rigtig pæne. Bænkene bliver leveret i løbet af foråret, og vores ambition er selvfølgelig at få solgt så mange sponsorpladser som overhovedet muligt. Hvis det lykkedes, kan vi nemlig hurtigst muligt følge op med lige så nye og flotte skraldespande, som Schrøders Metal og Morfo også har designet til os. Men dem har vi ikke råd til i første omgang,” fortæller Stig Nelkop.

Prisen for en bænksponsorat er 1.500 kr. pr. år – eller 3.000 kr., hvis sponsoren vælger en periode på tre år. Begge priser er eksklusive moms.

Her finder du kontaktpersonerne i sponsorudvalget – og du kan også tage fat i sekretariatet.