Vi mangler mentorer i efteråret

Der er fuld fart på tilmelding af prøvemedlemmer til efterårssæsonen, og vi mangler derfor mentorer.

Vil du have et frivillig-job med indhold, superrespons og til glæde for dig selv? Klubben har brug for et antal erfarne golfspillere som mentorer til at hjælpe de nye prøvemedlemmer i gang.

Perioden for prøvemedlemskabet løber fra 14. august til 14. oktober 2017. I denne periode håber vi, at de nye får en fornuftig hjælp til rundvisning på vort anlæg, informeres om praktiske ting, såsom træningsmuligheder, spil på 3 banen osv. Regler og etikette ikke at forglemme. Og ikke mindst snuse til det gode sociale liv, vi har i klubben. Hver mentor får ansvar for 2-3 prøvemedlemmer.

På mailadressen sekretariat@roskildegolfklub.dk kan du give dit tilsagn om at hjælpe nye golfere i gang. Eller ring på 46 37 01 81.

Udvalg for prøvemedlemmer