Category Archives: Nyheder

Vinterbanerne åbner igen fra onsdag 13. december 2023

Roskilde Golf Klubs to vinterbaner åbner igen fra onsdag den 13. december 2023. Det betyder, at de allerede bookede tider på Store Skjold og Skjoldungen i GolfBox bliver bevaret og at andre nu også kan booke som normalt.

Banerne har været lukket fra fredag den 8. december til og med tirsdag den 12. december 2023. Lukningen skete, da sneen tøede samtidig med, at der igen kommer regn.

“Banen er stadig våd, men vi vurderer, at der kan spilles. Der vil være glat nogle steder, så pas på, når I går rundt på området,” siger chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Planen er nu at holde åbent hen over jul og nytår – med mindre der pludselig opstår voldsomme vejrsituationer.

 

 

Juleafslutning 2023 hos rehab-golferne

Fredag den 8. december 2023 holdt rehab-golf julefrokost med stor tilslutning, idet 31 spillere, pårørende og hjælpere have tilmeldt sig for at ønske hinanden en glædelig jul.

Menuen i år var den “lille” julefrokost” fra Birdie. Stemningen var god, snakken gik og der blev også sunget julesang, så det blev rigtig hyggeligt.

Rehab -golf ønsker alle medlemmer i Roskilde Golf Klub en glædelig jul og et godt nytår med stor tak for den store opbakning, vi møder i klubben.

På vegne af rehab.-golf styregruppen

Kenneth Daugaard

Læs mere:

På billedet er det Kim Jakobsen med juletrøjen på:

Giv jubilæumsbog i julegave til nissepris = 125 kr.

Roskilde Golf Klubs store jubilæumsår er ved at være på hæld. I den anledning har klubben et særligt julegavetilbud.

Kender du et nuværende eller tidligere medlem, der ville have glæde af at læse klubbens store jubilæumsbog, så er den nu til salg til nissepris = 125 kr. pr. stk.

Du kan købe bogen i sekretariatet – og du kan betale på mobile pay 69944. Skriv “jubilæumsbog”, når du betaler.

Skriv til , hvis du gerne vil have lagt en bog til side.

I bogen er der mere end 400 fotos og et hav af artikler, interviews og praktiske oplysninger om Roskilde Golf Klub fra 1973 til 2023.

Læs blandt andet om:

  • Pionérerne, der fik klubben i gang i 70’erne og 80’erne
  • Storhedstiden i 90’erne
  • Nyt klubhus, sportslig satsning og finanskrise i 00’erne
  • Uro efterfulgt af genopretning af stemning og klubånd i 10’erne
  • I mål med mangeårige projekter i 20’erne
  • Legelandet for børn i golfklubben
  • Mange års glade kaniner
  • Banerne gennem 50 år
  • Alle tiders æresmedlemmer og -priser
  • Greenkeeper det halve af klubbens liv

Åbent i klubhuset trods banelukning – gløg og æbleskiver

Selv om banerne er lukkede på grund af det våde vejr, så er klubhuset stadig åbent og mange benytter lejligheden til at komme ud og snakke med klubkammerater og måske få lidt frokost og lidt at drikke i Restaurant Birdie.

I de kommende tid – netop for at få endnu flere til at dukke op – har Birdie servering af gløgg og æbleskiver for 59 kr.

På billedet er det Lene Frederiksen fra Birdie, der noterer tilbuddet på tavlen i restauranten.

Se TV-udsendelse fra åbningen af ny motorvejs-å ved golfklubben

Vi har tidligere her på hjemmesiden bragt tekst og fotos af åbningen af den nye, meget brede å, der nu forbinder Kattinge Sø og Roskilde Fjord. Indvielsen foregik mandag den 27. november 2023, hvor både miljøminister Magnus Heunicke og borgmester Tomas Breddam samt flere hundrede tilskuere, heriblandt rigtig mange golfere, var til stede.

Det var Roskilde TV også – og herunder kan du se deres udsendelse fra begivenheden. Indslaget varer ca. 10 minutter.

Læs mere:

Jule- og nytårsmenuer som take away fra Birdie

Igen i år tilbyder Restaurant Birdie i Roskilde Golf Klub at servere julefrokost i restauranten, men også at hjælpe med mad ud af huset. Her får du et overblik over, hvad Birdie kan levere og hjælpe dig med hen over jul og nytår. Vær specielt opmærksom på, at der også bliver serveret julefrokost i klubhuset 2. juledag den 26. december. Her er der allerede god tilslutning med omkring 40 reservationer (plads til omkring 80). Denne dag bliver der alene serveret julefrokostbuffet.

  • Julefrokostservering (lille eller stor buffet) i restauranten/klubhuset helt ned til to personer, servering ved eget bord – gælder også 2. juledag
  • Julefrokost ud af huset – både stor og lille buffet – og også ned til to personer
  • Bestilling af hel eller halv stegt and, rødkål og sauce til afhentning juleaftensdag
  • Bestilling af nytårsmenu til afhentning 31/12 – seks anretninger med mulighed for ekstra tilvalg

Eneste betingelse er, at du bestiller på forhånd

  • Julebuffet både i restauranten og take away skal bestilles senest kl. 12 to hverdage inden
  • Julefrokosten 2. juledag skal bestilles senest fredag den 22. december
  • And og tilbehør til juleaften skal bestilles senest onsdag den 20. december
  • Nytårsmenu skal bestilles onsdag den senest 27. december

Juleand og tilbehør skal hentes den 24. december mellem kl. 11 og 12.30.

Nytårsmenu skal afhentes 31. december mellem kl. 11 og 12.30.

 

På Restaurant Birdies egen hjemmeside kan du læse om indholdet af buffeterne, priser og lignende.

Vinterbanerne er lukkede til og med tirsdag 12/12 2023

Det er tøet så meget, at vinterbanerne nu er meget våde. Hertil kommer, at der er udsigt til mere regn. Derfor har greenkeeperne besluttet, at både vinterbanen på Store Skjold og vinterbanen på Skjoldungen er lukkede.

Lukningen gælder i første omgang fra fredag den 8. december 2023 til og med tirsdag den 12. december.

I løbet af tirsdagen bliver det besluttet, om banerne skal åbne igen eller om de fortsat skal holde lukket.

De allerede bookede tider i GolfBox er aflyst og der er lukket for bookinger til og med tirsdag. Du kan godt booke fra onsdag og frem, men hold øje med hjemmesiden i løbet af tirsdagen, for du kan risikere, at disse tider bliver aflyst igen. Det sker, hvis lukningen af banerne bliver forlænget.

Klubhuset er ikke lukket.

Erling løb med gaverne ved hyggelig bankoaften

”Den tager jeg også”, lød det fra æresmedlem Erling Høyer, der skovlede præmier ind ved det amerikanske lotteri i pausen ved årets julebanko arrangeret af klubben og Restaurant Birdie i fællesskab torsdag den 7. december 2023.

Erling sad med 20 lodder og endte med at vinde på de fem, så familien fra Svogerslev var i rigtig godt humør. Det var der heldigvis også mange andre, der var – også selv om det langt fra var alle, der kom hjem med gevinster (se fx fotoet af en slukøret Solveig Kaas 🙂 længere nede).

I alt var der 84 deltagere til aftenen, hvor der først var fællesspisning med karrykylling, ris og grøntsager og derefter 10 spil banko med gevinster på en og to række plus fuld plade. Så der blev udleveret mange præmier i form af chokolade, øl, vin og økologiske ænder.

Bankomester var forpagter Peter Lassen suppleret af Lene Frederiksen og Annette Juul, der kontroltjekkede bankopladerne og udleverede præmier.

”Det var en rigtig god aften med god stemning, så vi vil helt sikkert gennemføre en lignende bankoaften igen – måske allerede her senere i løbet af vinteren. I samarbejde med sekretariatet skal vi lige have fundet en dato,” fortæller Peter Lassen.

Præmierne var sponseret af Birdie selv, Otto Suenson Vine, Carlsberg og Öxneholm (slagter).

Der er allerede ved at blive lavet regnskab, så Peter Lassen fortæller, at der i alt er indsamlet 5.300 kr., som går til ungdomsafdelingen. Ungdomsudvalget skal senere beslutte konkret, hvad pengene går til.

Herunder kan du se fotos fra aftenen:

Gensyn og optimist-kåring efter periode med dårligt vejr

Mandag den 4. december 2023 holdt optimisterne julefrost.

Det var længe siden vi havde set hinanden på grund af vejret, så der var meget at snakke om.

Vi startede med bankospil, hvor der var mange dejlige præmier.

Herefter spiste vi frokost og afsluttede med risalamande, hvor der gemte sig tre mandler.

Jane Jakobsen blev “Årets Optimist” for sit altid glade og positive væsen.

På vegne af Optimisterne

Lisbeth Lyder Jacobsen

Læs mere:

Herunder kan du se fotos fra julefrokosten:

Julebanko på torsdag – 82 tilmeldte – skal du med?

Der bliver liv i klubhuset, når mange bankospillende medlemmer torsdag den 7. december møder op for at prøve at score juleanden i spil.

I skrivende stund – mandag formiddag – er der 82 tilmeldte og det er rigtig fint. Men har du ikke tilmeldt dig og har lyst til at være med, så er der stadig pladser tilbage.

Der er spisning kl. 18 og så efterfølgende bankospil kl. 19-21 med en pause undervejs.

Det koster 99 kr. at deltage i spisning – og så følger der en bankoplade med. Ekstra bankoplader koster 25 kr. for en, 60 kr. for tre og 100 kr. for seks.

Maden består af asiatisk inspireret kylling med karrysauce, ris og salat.

Der bliver spillet i alt 10 spil med gevinster for både en og to rækker samt ænder fra Öxneholm for hele pladen fuld.

Overskuddet går til klubbens ungdomsafdeling og der er mulighed for at vinde gode præmier.

Tilmelding til banko og spisning foregår direkte til Birdie – enten i klubhuset eller på mail .