Julebanko på torsdag – 82 tilmeldte – skal du med?

Der bliver liv i klubhuset, når mange bankospillende medlemmer torsdag den 7. december møder op for at prøve at score juleanden i spil.

I skrivende stund – mandag formiddag – er der 82 tilmeldte og det er rigtig fint. Men har du ikke tilmeldt dig og har lyst til at være med, så er der stadig pladser tilbage.

Der er spisning kl. 18 og så efterfølgende bankospil kl. 19-21 med en pause undervejs.

Det koster 99 kr. at deltage i spisning – og så følger der en bankoplade med. Ekstra bankoplader koster 25 kr. for en, 60 kr. for tre og 100 kr. for seks.

Maden består af asiatisk inspireret kylling med karrysauce, ris og salat.

Der bliver spillet i alt 10 spil med gevinster for både en og to rækker samt ænder fra Öxneholm for hele pladen fuld.

Overskuddet går til klubbens ungdomsafdeling og der er mulighed for at vinde gode præmier.

Tilmelding til banko og spisning foregår direkte til Birdie – enten i klubhuset eller på mail .