Vinterbanerne åbner igen fra onsdag 13. december 2023

Roskilde Golf Klubs to vinterbaner åbner igen fra onsdag den 13. december 2023. Det betyder, at de allerede bookede tider på Store Skjold og Skjoldungen i GolfBox bliver bevaret og at andre nu også kan booke som normalt.

Banerne har været lukket fra fredag den 8. december til og med tirsdag den 12. december 2023. Lukningen skete, da sneen tøede samtidig med, at der igen kommer regn.

“Banen er stadig våd, men vi vurderer, at der kan spilles. Der vil være glat nogle steder, så pas på, når I går rundt på området,” siger chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Planen er nu at holde åbent hen over jul og nytår – med mindre der pludselig opstår voldsomme vejrsituationer.