Category Archives: Nyheder

Pink Cup gav 14.000 kr. til kræftbekæmpelse

Pink Cup tirsdag den 8. august nåede op på 74 spillere – omfattende både damer og herrer. Der blev udsolgt af lodder til den efterfølgende lodtrækning, og der blev givet pæne bud på de to billeder skænket til auktionen.

Der kom i alt 14.040 kr. ind på arrangementet – og disse penge går til Kræftens Bekæmpelse.

Vinderene blev:

A-rækken: (dame)

  • Ellen Skarsholm

B- rækken (dame)

  • Lucille Rem

C-rækken (herrer)

  • Ole Møller

Med venlig hilsen

Berit Kristensen

Damedagen

46 nye prøvemedlemmer – og 50 indmeldte fra foråret

Tilmeldingen til forårets tilbud for prøvemedlemmer var overraskende stort, idet 85 tilmeldte sig for at lære grundprincipperne i golfspillet. Nu er denne periode afsluttet, og ud af de mange der gennemførte forløbet har ca. 50 nu fået golf kørekortet og efterfølgende meldt sig ind som medlem i en af de tre kategorier (fuldtids-, flex- eller par 3 medlem).

Torsdag aften var der så informationsmøde for efterårets hold, og inden mødet havde 27 tilmeldt sig. Efter mødet har yderligere 19 tilmeldt sig, således at det samlede antal til efteråret er oppe på 46 (der kan nå at komme flere), hvilket må siges at være et rigtig flot resultat.

Hans Kristian Olsen
Udvalg for prøvemedlemmer

Sjov eftermiddag med glade børn

Lørdag den 5. august 2017 blev der afholdt ”DGU Junior uge” i Roskilde Golf Klub kl. 11-15. Det var Vinni Smith, der arrangerede, og havde medbragt to lækre hjemmebagte kager.

Alle interesserede forældre/bedsteforældre kunne møde frem med deres børn. Der kom flere spændte ungdommer, heriblandt Hanna, Emma, Johan og Laurits. Og så kom der selvfølgelig en masse af vore dygtige ungdomsspillere, som gerne ville have et stykke af Vinnis kage (og et par enkelte sultne seniorer).

Vi startede på driving rangen og havde lånt mikro/junior golfudstyr af Emil fra proshoppen. Vi var også på putting green og på den lille øvebane bag bagroom’et. Der var endda mulighed for at man kunne få en is i Restaurant Kontoret. Og så havde vi fået nogle DGU ”Junior uge” poser med bolde, tees, caps, mm., som de fremmødte børn/unge fik.

Det blev en sjov eftermiddag med glade børn.

Vi håber naturligvis, at nogle af de fremmødte har fået lyst til at prøve golfspillet igen, og vi er klar til at byde nye medlemmer velkommen. Her på hjemmesiden kan man finde information om, hvordan man bliver medlem, samt hvilke træninger, der tilbydes. Og så kan man altid henvende sig i proshoppen hos Lasse, Martin og Emil for at høre lidt mere.

”Junior uge” arrangementet blev annonceret på Roskilde Golf Klubs hjemmeside og på Facebook, og det er et initiativ, som Dansk Golf Union har opfordret alle danske golf klubber til at afholde i uge 31.

Udover Vinni som arrangør hjalp Emil, Johannes og jeg med arrangementet. Stor tak til Vinni for initiativet. Og tak til Johannes og Emil for hjælpen.

Ungdomsudvalgshils
Søren Frøsig Rasmussen

Vi mangler mentorer i efteråret

Der er fuld fart på tilmelding af prøvemedlemmer til efterårssæsonen, og vi mangler derfor mentorer.

Vil du have et frivillig-job med indhold, superrespons og til glæde for dig selv? Klubben har brug for et antal erfarne golfspillere som mentorer til at hjælpe de nye prøvemedlemmer i gang.

Perioden for prøvemedlemskabet løber fra 14. august til 14. oktober 2017. I denne periode håber vi, at de nye får en fornuftig hjælp til rundvisning på vort anlæg, informeres om praktiske ting, såsom træningsmuligheder, spil på 3 banen osv. Regler og etikette ikke at forglemme. Og ikke mindst snuse til det gode sociale liv, vi har i klubben. Hver mentor får ansvar for 2-3 prøvemedlemmer.

På mailadressen kan du give dit tilsagn om at hjælpe nye golfere i gang. Eller ring på 46 37 01 81.

Udvalg for prøvemedlemmer

Julie vandt igen på Bornholm

Igen i år vandt Julie Falk Schollert damerækken i Bornholms Master, og resten af familien var også toneangivende.

Jan Falk Schollert blev nr 3 og Jakob Falk Schollert vandt længste drive på begge runder.

Herunder kan du se billeder og avisomtalen fra Bornholms Tidende.

Her er omtalen fra sidste år.

 

 

120 match-pladser udsolgt på 14 timer

Tilmelding til protræner Lasse Frølichs jubilæumsmatch startede ved midnat natten til torsdag – og 14 timer senere var der udsolgt til de 120 pladser!

En fantastisk succes, der vidner om stor lyst til at spille og stor lyst til at være med til at fejre Lasse, der har været træner i Roskilde Golf Klub i 10 år.

Skulle der komme afbud, så er der mulighed for at stå på venteliste – og den bliver administreret af Lasse selv i proshoppen, så det er her, du skal henvende dig.

Ikke for at gnide salt i såret – men her kan du se, hvad matchdeltagerne kommer til at opleve søndag den 27. august. 

Fejrer jubilæum med festlig match 27. august

Klubbens protræner, Lasse Frølich, fejrer i år to jubilæer – 30 års fødselsdag og 10 år som træner i klubben.

Det fejrer han med et festfyrværkeri af en match søndag den 27. august. 120 har mulighed for at komme med til matchen, hvor der er gunstart kl. 9, masser af god stemning, præmier for 30.000 kr. – samt helstegt pattegris efter spillet.

Det koster 125 kr. at være med, og der spilles stableford i to rækker.

Der er tilmelding via GolfBox – tilmelding starter onsdag den 2. august ved midnat.

Der er mulighed for at vinde et skræddersyet golfsæt og meget mere. Ud over rækkepræmierne er der præmier for:

  • Tættest på flaget – alle par 3 huller
  • Længste drive på hul 18
  • ”Brutto-præmie” – bedste runde i slagspil
  • Puttekonkurrence på puttingrangen efter matchen

Om eftermiddagen efter matchen er der som nævnt helstegt pattegris og fadøl / vand.  Derudover vil Lasse køre rundt med servicebilen – og der skal nok være lækkerier ombord.

Det bliver en fantastisk match på en fantastisk dag. Meld dig til allerede nu og vær med til at fejre Lasse på dagen.

Her er siden med informationer fra GolfBox – du skal logge dig på for at tilmelde dig.

Pink Cup flytter fra 1. juli til 8. august

Da det ikke tyder på, at der når at komme et fornuftigt antal tilmeldte til den planlagte Pink Cup turnering d. 1. juli, har Damedagen besluttet at udskyde Pink Cup.

Vi afholder i stedet for Pink Cup i forbindelse med Damedagen d. 8. august. Vi vil dog gerne understrege, at alle fuldtidsmedlemmer er velkomne til at deltage.

På Damedagens vegne

Lene Rasmussen

Her er siden med flere informationer taget fra GolfBox – du skal som nævnt logge dig på for at tilmelde dig.