Fejrer jubilæum med festlig match 27. august

Klubbens protræner, Lasse Frølich, fejrer i år to jubilæer – 30 års fødselsdag og 10 år som træner i klubben.

Det fejrer han med et festfyrværkeri af en match søndag den 27. august. 120 har mulighed for at komme med til matchen, hvor der er gunstart kl. 9, masser af god stemning, præmier for 30.000 kr. – samt helstegt pattegris efter spillet.

Det koster 125 kr. at være med, og der spilles stableford i to rækker.

Der er tilmelding via GolfBox – tilmelding starter onsdag den 2. august ved midnat.

Der er mulighed for at vinde et skræddersyet golfsæt og meget mere. Ud over rækkepræmierne er der præmier for:

  • Tættest på flaget – alle par 3 huller
  • Længste drive på hul 18
  • ”Brutto-præmie” – bedste runde i slagspil
  • Puttekonkurrence på puttingrangen efter matchen

Om eftermiddagen efter matchen er der som nævnt helstegt pattegris og fadøl / vand.  Derudover vil Lasse køre rundt med servicebilen – og der skal nok være lækkerier ombord.

Det bliver en fantastisk match på en fantastisk dag. Meld dig til allerede nu og vær med til at fejre Lasse på dagen.

Her er siden med informationer fra GolfBox – du skal logge dig på for at tilmelde dig.