Category Archives: Nyheder

Se billeder fra Sallie’s midsommermatch

Her er hold resultaterne fra midsommermatchen 22. og 23. juni i Roskilde Golf Klub – se billederne længere nede.

  1. Proventa.dk = 230 point (Lars Gotfredsen, Ole Haslund, Jens Krøis og Jan Birger Nielsen)
  2. Team COPA = 219 point (Steven Kitchen, Lasse Frølich Kristensen, Carsten Nielsen og Martin Nicki Pedersen)
  3. 2 venstre og 2 højre = 216 point (Henrik Ahrens, Ulf Carlsen, René Hungerbühler og Karsten Jensen)
  4. Dixie boys = 201 point (Kim Møller Behrend, Helge Hersbøll, Holger Hersbøll og Tage Jørgensen)
  5. De uovervindelige = 193 point (Henrik Juul Børgesen, Ole Filtenborg, Michael Høgsbro og Brian Wayert)

Udover flotte præmier til de fem hold var der præmier til tættest på hul og længste drive
begge dage.

Vejret var perfekt til golf og sponsoren, “Sallie’s Restaurant & Snack Bar”, havde opstillet en stor
pølsevogn ved hul 12 med burgere og hotdogs samt drikkevarer til alle spillerne,
der fik ca. en halv times ophold med mad og drikke.

Der var desværre kun tilmeldt 12 hold så udvalget vil meget gerne høre fra klubbens
medlemmer med forslag til midsommermatchen i 2020.

Klaus

Matchudvalget

 

 

Senior kvartalsafslutning og jubilæum – og Pedro

68 medlemmer af Seniorklubben spillede jubilæumsmatch og hyggede sig i Restaurant Birdie 27. juni.

Se billeder længst nede.

I dejligt vejr afviklede Seniorklubben kvartalsafslutning og jubilæumsmatch med en Mexican Scramble. Udover klubbens præmier var der flotte sponsorpræmier fra Restaurant Birdie og fra Frølich Golf.

  • Vindere af dagens match: Birthe Nielsen, Ellen Skarsholm og Philip Evans
  • Nummer 2: Jan Hoffmeyer, Birgit Nørgaard Rosenquist og Christian Kubel
  • Nummer 3: Finn Tvede, Palle Petersen, Anni Zeuthen og Eva Iversen

 

  • Vinder af 2. kvartal damer: Eva Iversen (1) Gitte Teilgaard (2) og Ellen Skarsholm (3)
  • Vinder af 2. kvartal herrer: Ole Strangholt (1) Philip Evans (2) og Christian Kubel (3)

Kvartallets runde fødselsdage blev markeret overfor Nancy Dam og Peter Stigaard Jensen. Kaj Mølgaard deltog ikke i arrangementet.

Seniorklubbens første formand og initiativtager, Eyvind Møller, deltog i arrangementet og holdt en tale med et tilbageblik på Seniorklubbens etablering og første år.

Efter formand Ejvind N. Jensens tale motiverede Ellen Skarsholm som indehaver af “PEDRO” kvartalets modtager af den vandrende Pedro, der blev videregivet til Hans Kristian Olesen.

Jubilæumsarrangementet blev yderligere krydret med sange skrevet af Palle Petersen og Poul Erik Edsen-Johansen. Poul Erik havde endog lavet en særlig jubilæums morgensang.

Det blev en god, hyggelig og vellykket jubilæumsdag.

STORT TILLYKKE MED 25 ÅRS JUBILÆET.

Ejvind N. Jensen

Her finder du siden med Seniorgolf.

Midsommermatch med serveringsvogn i weekenden

Kommer du forbi golfbanen på lørdag, så vil du ved hul 12 se et lidt usædvanligt syn. Her står der nemlig en serveringsvogn fra 50’erne, Sallie’s On Wheels – ejet af Claus og Henrik Hansen, der også står bag Sallie’s Restaurant & Snack Bar i Albertslund. Det er en restaurant, der er bragt tilbage til 50’erne, hvor grundlæggeren Sallie Zimmerhackel serverede Danmarks første cheeseburger. Her er et link til Sallie’s hjemmeside.

Sallie’s er sponsor på midsommermatchen, der spilles som en holdmatch lørdag og søndag. Alle deltagerne i matchen har midt på deres runde fået indlagt en pause, hvor de kan komme hen og få noget frokost.

På lørdag skulle der også have været afholdt en klubfest, men den er blevet aflyst på grund af for få deltagere. Der bliver desværre heller ikke den planlagt match på par 3 banen – også fordi for få har tilmeldt sig.

“Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan gennemføre fest og par 3 match, men det bliver alligevel en speciel dag med serveringsvogn på banen til spillerne i matchen på den store bane. Vi ville gerne have haft endnu flere med til vores arrangementer her i weekenden, og vi vil nu via bestyrelsen tænke over, hvad vi skal gøre med konceptet omkring midsommermatch og -fest i fremtiden, så vi får endnu flere til at deltage.”

Veteranerne slår til igen

Roskilde Golf Klubs 2. divisionshold fik en rigtig god 2. spillerunde i weekenden:

En 8-6 sejr over Nexø og en lige match 7-7 på udebane mod den traditionelle arvefjende Hillerød. Vildt spændende match, da den blev afgjort på 18. hul af Karsten “Brandmand” efter nogle nervøse indspil.

Men selv om der var en vis røgudvikling hos Karsten, holdt han hovedet koldt og holede det afgørende put. Så højt humør på holdet bagefter i restauranten, da RoGK holdet nu fører puljen med 5 point med Nexø 2 og Hillerød 1.

Køge trak sig fra puljen ved turneringens start, så det begynder at ligne en oprykningsprognose til 1. div (uha-uha, virkelig seriøs træning forude).

Torben Svendsen

Her ser du siden med alle resultater fra divisions-, senior- og veteranhold.

En sejr og et nederlag til dameholdet

Vi spillede lørdag i Trelleborg. Spillende damer: Celine, Anne Sofie, Celine i singlerne og Trine og Johanne i foursome. Vejret var meget blandet men alle bolde blev sendt ud. De tre singler nået akkurat at spille færdig, da vi blevet kaldt ind pga torden og lyn. På dette tidspunkt havde vi vundet en single og tabt to.

Foursome var på hul 12 og vi måtte søge ly i lynskuret ved hul 12. Vi blev alle hentet i buggies og måtte vente i ca. 2,5 time i klubhuset til det var forsvarligt at sende holdene tilbage. Det blevet kæmpet til hul 18, hvor vi deler foursome og taber matchen 3-5.

Søndag:
Vi spillede i Roskilde mod Sydsjælland. Spillende damer: Celine, Anne Sofie, Celine i singlerne og Trine og Johanne i foursome. Vejret var dejligt og vi opnåede vores mål. Vi vandt matchen 6-3.

Tak til alle piger for deres kæmpe indsats. God sommer 🌞

Andrea Lima, kaptajn for dameholdet

Her finder du siden med alle kampe og resultater for dameholdet, alle herreholdene samt veteranholdene.

Her er nogle billeder fra dameholdets kamp på hjemmebane – taget af Peter Bornæs:

 

Generelt god weekend for divisionsherrerne

Udfaldet af weekendens kampe var generelt godt for alle fire hold. Vi holder liv i mulighederne for oprykning og samtidig i muligheden for at undgå en nedrykning.

Se kampbilleder nederst.

En oprykning for 1. holdet synes efterhånden som en formalitet. Med sejre i begge matcher i weekenden er det reelt sådan, at holdet kan tåle at tabe de sidste to matcher og forsat vinde puljen, blot holdet ’nøjes’ med at tabe 17-1 i matchen i Royal til august, for så vil holdet takket være 18-0 sejren fra tidligere være bedre indbyrdes, men hvorfor skulle vi dog tabe de sidste to kampe, det er da bedre at gå igennem med maksimum points.

Til weekendens opgør var der afbud fra Andreas Sørensen, der er i England til en international turnering. I hans fravær var Martin N. Pedersen en del af holdet, og han kvitterede med mange points i de to matcher.
Særligt lørdagens match i Greve blev lang, da den intense torden medførte en flere timers lang pause inden spillet kunne genoptages.

Vores 2. hold fik lørdag en øretæve på 12-0 i Ishøj, som suverænt er rækkens bedste, men holdet rejste sig søndag i en match mod Smørum, hvor der blev spillet om at undgå nedrykning. Holdet præsterede at vinde i Smørum med 7-5, hvilket holder liv i håbet om at undgå nedrykning, og den afgørelse er nu nede på at blive afgjort på antal matchpoints i turneringen, og her har vi for nuværende 16 points mod Smørums 15 points, så det bliver rigtig tæt og spændende i den sidste weekend.

For klubben er det vigtigt, at holdet ikke rykker ned, for en nedrykning vil betyde, at vi ikke kan rykke op med enten 3. eller 4. holdet, og de to hold kan med nogen sandsynlighed slutte som nummer 1 i deres puljer.

3. holdet fik lørdag en ’torden sejr’ i Royal på 7-5, men måtte se sig slået i Smørum om søndagen med 7-5. Såfremt Smørum i sidste weekend ikke formår at vinde i Royal, så kan vi med sejr i de sidste to matcher vinde puljen.

4. holdet tabte lørdag med 7-5 i Kalundborg, som nu fører puljen, men hvis vi i sidste weekend vinder begge matcher, og på hjemmebane slår Kalundborg med mere end 7-5, så vil holdet vinde puljen.

Samlet set var det en rigtig fin weekend, hvor 1. holdet holder fast i sin suveræne føring, og hvor særligt 2. holdets vigtige sejr i Smørum åbner muligheder for de tre øvrige hold.

Tekst: Gerhard Klaschka, fotos: Peter Bornæs (der har taget rigtig mange gode billeder – vi viser ikke dem alle lige nu, men de bliver brugt ved senere lejligheder).