Mikroer og juniorer: Kom og spil på søndag 14/5 2023 kl. 10

Så er det nu på søndag den 14. maj 2023 kl. 10, at alle i ungdomsafdelingen med handicap over 36 eller helt uden golfhandicap har den oplagte mulighed for at afprøve det at spille en turnering. Vi spiller nemlig i Roskilde, så I skal ikke engang udenbys med jeres børn. Det er fedt at prøve spille med andre juniorer i samme alder og hcp. som en selv, som ikke er fra klubben.

For mikroer handler det om “Jungletræf”, hvor vi spiller med tennisbolde og snagjern (plastik). Her handler det om at prøve og bare hygger. Vi tæller ikke slag – vi spiller blot til, vi får bolden indenfor målet. Super simpelt og ALLE kan være med. Også dem, der kun har været til en enkelt eller to træninger. Det plejer ikke at tage mere end 1,5 time og det bedste er, at der præmier til ALLE!

For juniorerne og de mere erfarne mikroer handler det om at spille fourball på Skjoldungen. Dvs. vi her spiller med en makker, som der tildeles på dagen. Den bedste score af de to spillere gælder for deres score. MEN der er også indlagt en putteturnering, så selv om det er makkerens score, der gælder, så gælder ens egen puttescore også! Alt skal nok blive forklaret uddybende på dagen.

Vi graduerer derudover banen efter alder, dvs. de yngste har den korteste bane at spille. Som forældre opfordres man til at gå med som markør, dvs. hjælpe spillerne med at tælle, samt komme godt gennem runden. Det kan derudover være en fordel at have nogle kendte med første gang for at skabe mere tryghed. I alt plejer det at tage op til tre timer. Vi skal jo alle nå rundt på Skjoldungens 9 huller. Og der er selvfølgelig præmier.

Efter endt spil vil der være saftevand og kage, samt kaffe til de hårdtarbejdende forældre.

Man melder sig til, via dette link GolfBox-links hos Dansk Golf Union eller på en mail til Anne Sofie (), hvor navn, klub, alder og hcp angives.

Vi håber virkelig, I vil udnytte denne oplagte chance for at prøve turneringsgolf af.  Jeres golf-børn vil elske at være med og snuse til det rigtige golfspil

På vegne af ungdomsudvalget

Anne Sofie Siebuhr