Vær med til andematch søn 30/10 2022 – Birdie er sponsor

Så er tilmelding gået i gang til årets store andematch, der plejer at samle mange medlemmer.

Turneringen foregår på Store Skjold og er for fuldtidsmedlemmer med et handicap på 48 eller lavere.

Den finder sted søndag den 30. oktober 2022 og der er plads til i alt 140 deltagere. Man spiller to og to – du kan melde dig med en partner eller alene – melder du dig alene, så vil sekretariatet sætte dig sammen med en anden, der heller ikke har meldt sig med en partner.

Spilleformen hedder greensome – det betyder, at I begge slår ud fra teestedet, hvorefter I så vælger en af boldene at spille videre med. Herefter skiftes I til at slå.

Der er tilmelding via GolfBox.

Denne gang er der “kun” én sponsor på matchen – nemlig Restaurant Birdie. Det betyder, at matchfee er forhøjet fra 150 kr. til 175 kr. pr. deltager. Udover præmier er der også frikadeller og kartoffelsalat samt en lille øl eller vand efter matchen.