Igennem et stykke tid har Nationalpark Skjoldungernes Land arbejdet med at kortlægge flagermusenes udbredelse. Derfor har man hyret Danmarks førende flagermusekspert, Hans J. Baagøe.
Hans har her i sommer blandt andet undersøgt golfbanen, vores søer og den nærliggende naturskov, Rørmosen.
Efter at have fundet frem til nogle velegnede steder lagde Hans i juli ni automatiske lyttebokse (stationære flagermusdetektorer), der i løbet af en nat optog ekko-orienterings-kaldene fra forbipasserende flagermus. Flagermusenes kald er ultralydsskrig med frekvenser, som ikke er umiddelbart hørlige for det menneskelige øre, men med elektronik (flagermus-detektorer) kan de optages og omformes til hørlige frekvenser, så man kan lytte til dem, eller man kan analysere optagelserne på computeren. Flagermusene kan til en vis grad artsbestemmes på baggrund af forskelle i ekkoorienteringsskrigene i frekvens, rytme o.a., men det er vanskeligt og fuld af faldgruber.
For at få et bedre indtryk af adfærden og forståelse af forekomsten af arterne besøgte Hans området ved søerne på golfbanen senere på sommeren med håndholdt flagermusdetektor, så han kunne observere flagermusene direkte på stedet.
Henning Nordstrøm og jeg fik lov til at være med på en lytter om aftenen den 8. august 2022 fra solen gik ned og til midnatstid. Og hvilken oplevelse. Fem forskellige arter fløj over vores bane, og vi kunne høre deres forskellige kald. Derudover har Hans hørt yderligere to arter.
De syv arter er:
- Skimmelflagermus er registreret i hele landet, men er især talrig med mange ynglekolonier i det nordlige Sjælland inkl. Roskildeområdet. Den er knyttet til kulturlandskabet og jager især højt og frit over åbent landskab, over søer, men også langs skovkanter. Sent på sommeren jager den også over de kraftige lamper ved de større veje. Den holder udelukkende til i bygninger. Om sommeren har den dagopholdssteder og ynglekolonier i lavere bygninger på landet eller i forstæderne, Vinterdvalen tilbringes især i højere bygninger også midt inde i byerne. Hannernes revirsang kan høres med det menneskelige øre om efteråret, når de flyver omkring sådanne større bygninger f.eks. ved Roskilde Domkirke
- Brunflagermus er udbredt over det meste af landet, minus store dele af Nord- og Vestjylland. Brunflagermusen er en af vore største arter og jager ofte højt over landskabet og i frit luftrum. Den bruger udelukkende hulheder i træer som opholdssteder og har givetvis ynglekolonier i Boserup Skov og måske i Rørmosen. Brunflagermusen flyver tidligt ud om aftenen ofte kort tid efter solnedgang og vil kunne ses flyvende over golfbanen mens det stadigt er lyst
- Dværgflagermus er nok Danmarks almindeligste flagermusart. Den er udbredt og almindelig i det meste af landet bortset fra dele af Vest -og Nordjylland samt Bornholm, hvor den forekommer mere sporadisk. Den lever ofte nær mennesker og ses ofte jagende i haver, parker og skove. Den starter sin natlige jagtaktivitet ret kort efter solnedgang, og vil kunne ses flyvende mange steder på golfbanen, også omkring bygningerne. Den har dagopholdssteder i hule træer og meget ofte i bygninger. En enkelt ynglekoloni er kendt fra et hus tæt ved golfbanen, men der kan sagtes være flere. Det var en dværgflagermus, der for et par år siden blev fundet i en fuglekasse ved teestedet på hul 7
- Vandflagermus forekommer over hele Danmark. Vandflagermusen jager i lav flugt over vandflader, og vi så dem over søen ved hul 11. De kan dog også flyve andre steder i landskabet. De bor normalt udelukkende i hule træer, men om vinteren har de dvale i kalkgruber, bunkere, kældre mm.
- Sydflagermus er en af Danmarks almindeligste flagermus. Den bruger bygninger som bosted og er derfor en af de arter der oftest findes på f.eks. lofter. Sydflagermusen jager især langs skovkanter og levende hegn eller omkring enkeltstående træer i parker og haver, men træffes også i helt åbent terræn.
- Troldflagermus kan træffes over det meste af Danmark, men i yngletiden er den især knyttet til ældre løvskov. Opholdsstederne findes i træhulheder og sjældnere i huse. Den observeres ofte jagende imellem trækronerne og langs skovveje. Men især senere på natten træffes den også i mere åbne områder ofte ved vandløb og søer med mange sværmende insekter, som f.eks. søerne på golfbanen. Troldflagermusen trækker sydpå om vinteren, og i træktiden kan den optræde på f.eks. mindre øer, olieboringsplatforme o.a. langt til havs
- Brun Langøre (som tidligere hed Langøret flagermus) er tit vanskelig at registrere, fordi den oftest benytter meget svage ekkoorienteringsskrig, som kun kan høres på kort afstand. Den blev kun hørt en enkelt gang af Baagøe, men kan sagtens være relativt almindelig forekommende i området, som den er i det meste af landet. Den jager noget anderledes end de andre arter ved ofte at tage insekter, der sidder på mure og grene. Dens vinger er bygget, så den kan stå stille på svirrende vinger. Dagopholdsstederne findes i huse, kirkelofter og lader, men også i træhulheder
Flagermusene lever af insekter, der lokaliseres via deres korte og højfrekvente ekko-forienteringslyde, der udsendes og returneres til flagermusens ører, hvis det støder på en forhindring. Derved får de et meget detaljeret ”lydbillede” af de nærmeste omgivelser og kan manøvrere sikkert mellem træer og andre genstande. Men de opfatter også, når lyden rammer et insekt, som de så fanger og æder.
Da Henning og jeg stod og lyttede med, kunne vi tydeligt høre, når intensiteten i lydene blev forstærket og flagermusene kom nærmere hen imod os. Vi kunne høre rytmen blive hurtigere, når flagermusen havde radaren indstillet på et insekt foran sig, og hvordan rytmen blev så hurtig at det lyder som en summen (buzz) ved selve insektfangsten.
To andre overraskende oplysninger var, da Hans fortalte, at nogle særlige lyde, vi hørte, var revirsang fra hannerne af dværgflagermus, altså en social lyd, de udstødte for at tiltrække hunnerne eller for at jage andre hanner væk. Flagermusene parrer sig i sensommeren og efteråret.
Det andet overraskende var, at ved parringen modtager hunnen hannens sæd, som bliver opbevaret i livmoderen. Befrugtningen af ægcellen sker først når hunnen vågner af vinterdvalen om foråret. Først herefter udvikler fostret sig og den nye unge fødes sidst i juni. På den måde undgår hunnen, at skulle bruge energi på fosterudviklingen, mens hun er i dvaletilstand.
Der er så mange oplevelse på banen, også når vi sover!
Jan Eriksen, natur- og miljøudvalget.
PS: Natur- og mljøudvalget har lavet en første prototype af et flagermusbo. Den er placeret i et træ ved teestederne på hul 12. Nogle flagermusarter foretrækker naturlige hulheder i gamle træer, mens andre flytter ind i vores bygninger. Dette er et forsøg på at komme så tæt på fx dværgflagermusens naturlige valg som muligt. Allerede for nuværende, kan vi registrere at kassen har været besøgt, idet en flagermus har efterladt lidt ekskrementer ved indflyvningshullet.
Henning Nordstrøm Pedersen
