Ny træner starter 1/3 2022 – læs om Cille Lund

Protræner Lasse Frølich Kristensen og assistent Emil Lindvig Nielsen får en ny kollega i proshoppen i den kommende sæson.

I marts bliver de suppleret med Cecilie Lund, til daglig kaldet “Cille”. Hun afløser Jacob Pingel Lauridsen, der har været tilknyttet som træner siden sommeren 2020:

“Jacob har i år valgt at søge et mere studierelevant job i forhold til hans uddannelse som datamatiker. Tak til Jacob som har ydet en stor indsatsfor klubben og proshoppen. Vi ønsker ham og familien alt mulig held og lykke i fremtiden,” siger Lasse Frølich, der samtidig glæder sig over, at det er lykkedes at få en aftale med Cille Lund, som kender Lasse fra tidligere:

“Jeg har haft den ære at være en del af det danske landshold en del år, og har dermed også haft fornøjelsen af at spille med og mod Lasse da vi var unge. Jeg blev udlært som træner i 2010 og efter min læretid i Holbæk var jeg tilknyttet Køge Golfklub i ni år. Jeg har arbejdet som deltidstræner i perioder, indtil min søn nu har en alder (otte år), hvor jeg kan vende tilbage fuld tid.”

“Jeg har også beskæftiget mig med den pædagogiske branche, heriblandt pædagogseminaret,” fortæller Cille, der glæder sig til at starte 1. marts 2022.

Cille er 36 år og bor i Sorø, hvor hun er opvokset. Hun var i 1995 med at indvie den nye Sorøbane i Suserup.

Lasse Frølich fortæller, at Cille blandt andet skal stå for privatundervisning af medlemmer, undervisning af dameelite, undervisning af mikroer og juniorer, butiksopgaver og lignende.