Vinterbanen åben igen – med flere ændringer

Det er igen muligt at spille golf på banen. Vinterbanen har ellers været lukket nogle dage på grund af vådt vejr.

Netop vand og våde områder gør, at greenkeeperne har lavet lidt om på vinterbanen. Det gælder ikke mindst hul 4, hvor vinterbane-greenen nærmest stod under vand. Den er nu flyttet over på fairway på det normale hul 9 og herfra er der så lavet et nyt kort hul 5. Herefter fortsætter hullerne som normalt. Næsten i hvert fald.

Andre steder på vinterbanen har greenkeeperne nemlig også foretaget mindre justeringer, fx flytning af teesteder. Alle steder er fint markeret med snore, så man ikke er i tvivl om, hvor man skal gå. Det våde vejr og mange golfspillere, der går de samme steder, er ikke nogen god kombination, så derfor flytter greenkeeperne lidt rundt på os – og sørger samtidig for, at vi ikke kommer i nærheden af de steder på sommerbanen, der er mest sårbare. På den måde vil sommerbanen være hurtigere klar til brug – og være pænere – når den bliver åbnet senere på foråret.

På billedet er det nogle af seniorgolferne, der var de første til at tage det nyt hul 4 i brug. Bemærk, at greenen på hul 4 i forvejen ikke var til at se fra teestedet. Men greenkeeperne har placeret en sigtepind på toppen af bakken. Den pind er naturligvis flyttet, nu da greenen også er flyttet, så kig efter pinden, når du slår ud.