2022-aktiviteterne i kalenderen – KiK-opdateringer på vej

Nu er rigtig mange af de normale klub-aktiviteter gældende for 2022 lagt ind på hjemmesiden. Det betyder, at du nu kan sætte krydser i kalenderen, hvis du godt vil være med til andematch, Jyske Banks Åbningsmatch eller andre af de traditionelle matcher i klubben.

Der er også en oversigt over alle junioraktiviteter, kaninaftener, de store matchdage for Damedag, Herredag, Seniorgolf, Parmatch og Singlegolf, divisionsholdenes kampprogram, klubmesterskaberne i slagspil og hulspil og matchdagen for alle klubbens frivillige. Der er også sat dato på årets generalforsamling og Golfens dag med åbent hus.

Men der kommer mere endnu senere på foråret. Først og fremmest skal der planlægges aktiviteter på den nye 9-huls bane – vi skal bare være helt sikre på, hvornår den åbner.

Nærmere information om tilmelding til de enkelte arrangementer kommer senere, ligesom der mangler opdatering fra alle udvalg og klubber i klubben omkring sæson 2022. Disse informationer tilflyder forhåbentlig webmaster i løbet af den/de kommende måned(er)s tid.

Er du med i styregruppen for en klub i klubben så tjek gerne jeres egen sides oplysninger igennem og giv webmaster besked om ændringerne.

Det bliver også i løbet af januar og februar, at alle hjemmesidens øvrige oplysninger om priser, samarbejdsaftaler, åbningstider, kontaktpersoner og lignende bliver opdateret.

Her er et lille udpluk af vigtige datoer for 2022:

  • Torsdag 31. marts: Generalforsamling
  • Torsdag 7. april: Introaften for juniorer og forældre
  • Fredag 8. april: Mastersaften for juniorer og elite
  • Søndag 24. april: Golfens dag og Jyske Banks åbningsmatch
  • Mandag 25. april: Første aften med kaninmatch, der kører hver uge
  • Mandag 16. maj: Nattergaletur
  • Søndag 29. maj: F. J. Poulsens Anlægsgartneri match
  • Lørdag og søndag 4. og 5. juni: Midsommermatch – i år omdøbt til Pinsematch
  • Søndag 21. august: Generationsmatch
  • Lørdag og søndag 27.-28. august: Klubmesterskaber i slagspil
  • Mandag 29. august: Kaninafslutningsmatch – kaninaftenerne fortsætter dog
  • Lørdag og søndag 17.-18. september. Klubmesterskaber i hulspil
  • Torsdag 29. september: Junior- og mikroafslutning
  • Fredag 30. september: Rehab-klubmesterskab
  • Lørdag 8. oktober: Afslutning for alle spillere på regionsgolf
  • Søndag 9. oktober: Carlsberg Cross Country match
  • Lørdag 22. oktober: Match og spisning for alle klubbens frivillige
  • Søndag 30. oktober: AR Roskilde og Restaurant Birdies andematch

Læs mere: