Golfsæsonen står for døren, og vi vil forhåbentlig se en masse nye, glade prøvemedlemmer i vores klub.
Vil du have et frivillig-job med indhold og superrespons, så er der brug for nye mentorer til at hjælpe prøvemedlemmer i gang. Vi er glade for alle de mentorer, vi har, men nogle falder jo fra eller holder pause, så vi mangler. Det kunne fx være medlemmer, der selv er startet i klubben inden for de sidste 3-5 år, også gerne nogen i alderskategorien 20-50 år, så vi har mentorer i alle aldre. 50+ må dog rigtig gerne fortsat melde sig. Jer kan vi ikke undvære.
Her finder du velkomstfolderen til de nye – inklusiv programmet til at printe ud.
Her finder du siden med information og tilmelding for prøvemedlemmer.
Perioden for prøvemedlemsskabet løber fra 3. maj til primo juli.
I denne periode forventer vi, at de nye får en fornuftig hjælp til rundvisning på vores anlæg, informeres om praktiske ting, såsom træningsmuligheder, spil på 3 banen osv. Samt de mange andre ting, som er specielle i vores golf-hverdag. Hver mentor får ansvar for 2-3 prøvemedlemmer.
På mailadressen kan du give dit tilsagn om at hjælpe de nye. Desværre kan vi ikke holde info-møde i år, men nye mentorer vil komme på ”kursus” hos en erfaren mentor.
På gensyn