Author Archives:

Så er rygeforbuddet trådt i kraft

Sidste års beslutning om rygeforbud indendørs i Roskilde Golf klub er nu trådt i kraft ved indgangen til det ny år.

Askebægrene er fjernet og flere udendørs askekummer er på vej.

Den tidligere rygekupe bliver rengjort grundigt, således at noget af lugten fjernes. Vi skal dog nok regne med, at det tager nogen tid, før lugtsporene er borte.

Byggeudvalget har set på mulighederne for alternative løsninger for rygerne, og det vil blive behandlet på januars bestyrelsesmøde.

Anders

Sekretariatet

Flotte anmeldelser af hjemmesiden

Med masser af rosende ord og næsten ingen kritikpunkter kom Roskilde Golf Klubs nye hjemmeside rigtig godt fra start i 2016.

Hjemmesiden blev lanceret i februar, og har nu fungeret i næsten et år. Informationsudvalget har derfor gennemført en brugerundersøgelse, og resultatet af den passer flot med, hvad medlemmerne undervejs i løbet af året har givet udtryk for, nemlig at hjemmesiden både fungerer godt og bliver brugt flittigt.

”Det er dejligt, at vi har fået løftet informationsniveauet markant. I brugerundersøgelsen får vi mange rosende ord, og det er jeg rigtig glad for. Det er en belønning for den ekstra indsats, vi har sat i værk sammen med en masse andre initiativer, der alle har haft som formål at samle klubben, styrke fællesskabet og gøre alle aktiviteter synlige for alle medlemsgrupper – inklusiv helt nye medlemmer,” siger Jens Krøis fra bestyrelsen, der er bestyrelsens repræsentant i informationsudvalget.

”Hjemmesiden har sammen med hyppige mails og god service fra sekretariatet løftet informationsniveauet og været med til at give betydeligt mere tilfredse medlemmer. Det kan vi alle sammen mærke i hverdagen. Målsætningen er fortsat, at den gode kommunikation skal fortsætte. Al central information skal først og fremmest fremgå af hjemmesiden. Den er omdrejningspunktet for al vores videndeling, så Facebook, opslagstavler og lignende er alene et eventuelt supplement,” siger Jens Krøis.

De positive kommentarer handler bl.a. om, at hjemmesiden…

  • bliver løbende ajourført
  • indeholder god information om, hvad der foregår i klubben og på banen
  • er pæn og overskuelig – og grafisk og logisk godt opbygget
  • er levende og dynamisk
  • er skrevet i en god tone og let læseligt sprog
  • har godt billeddækning
  • er meget bedre end den gamle

Desuden bliver kommunikationen generelt nævnt positivt, herunder nyhedsmails til medlemmerne, men også de medlemsmøder, som bestyrelsen hen over året har indkaldt til.

”Den nye hjemmeside har virkelig været overraskende god og givende på mange måder – stor ros til de personer, som har fået dette op at køre, for hvis kommunikationen ikke er ok, så bliver hjemmesiden ikke brugt. Der er mange gode detaljer, både med hensyn til greenkeeper, banens tilstand og de hurtige tilbagemeldinger, når noget sker eller ændrer sig. Der er også mange gode billeder fra diverse arrangementer. Godt gået infoudvalg,” lyder rosen bl.a. fra Kurt Christensen, og hans kommentar rammer mange andres holdning.

Informationsudvalget bad også om forslag til forbedringer, og her kom der blandt andet følgende:

  • Flere kamp- og turneringsresultater
  • En side med de mest almindelige golfregler
  • Synliggørelse af divisionsspillerne
  • Der mangler stadig lidt billeder af kontaktpersoner
  • En side, hvor der bliver udbudt brugt golfudstyr til køb eller bytte
  • Mere information fra klubberne i klubben og fra trænerne
  • Nye retter og dagens/ugens menu i restauranten
  • Organisationsplan, information om diverse udvalg samt bestyrelsens ansvarsområder mangler

40 medlemmer medvirkede i undersøgelsen.

Det er stadig muligt at komme med kommentarer og ideer til hjemmesiden. Infoudvalget og webmaster vil løbende holde øje med input.

Tirsdag den 9. februar kl. 19 holder informationsudvalget et møde for alle informationsansvarlige i udvalg og klubber i klubben. Målet er at få et mindst lige så godt informationsniveau i 2017 som i 2016, og udvalget ser meget gerne, at endnu flere bidrager med at skrive før og efter arrangementer og også tager billeder.

Gedebækrenden fyldt med gydende havørreder

Måske har du på en golfrunde om sommeren været lidt skeptisk over, om det kan passe, at det lille vandløb, der løber rundt på golfbanen med til tider meget lidt vand i, virkelig er gydeområde for havørreder om vinteren.

Det er imidlertid ganske rigtigt, og herunder kan du se en lille film, som formand Uffe Clemmensen fra Roskilde og Omegns Lystfiskerklub har optaget fra Gedebækrenden på golfklubbens område. Her kan du se mange – og store havørreder – i gang med at gyde.

Lystfiskerklubben fortæller, at antallet af gydende havørreder i Gedebækrenden er større end nogensinde. Læs mere på fiskeklubbens hjemmeside.

 

SGO-ordningen fortsætter i 2017

Klubberne omkring SGO-ordningen har besluttet at fortsætte samarbejdet i 2017 med uændrede vilkår og priser.

SGO står for “Super Greenfee Ordning” og er et samarbejde mellem syv klubber. Hvis du er fuldtidsmedlem her i Roskilde, så kan du for 900 kr. købe et SGO-kort, som berettiger dig til at spille frit på de øvrige baner, der er med i ordningen – altså uden at betale greenfee.

Du bestiller SGO i sekretariatet. Når du spiller hos en af ovennævnte klubber, skal du blot indskrive dig efter forskrifterne i den SGO klub du besøger.

Følgende klubber er med i ordningen:

  • Holbæk
  • Frederikssund
  • Hedeland
  • Odsherred
  • Sydsjælland
  • Sorø

Der har været et par episoder i løbet af året, der gør det nødvendigt at pointere, at det er de lokale regler på den pågældende bane, der skal følges. Nogle spillere prøver at argumentere for at tage sine hjemme-regler med sig ud til SGO klubben. Den går ikke. Fx gælder vogndispensationer fra Roskilde Golf Klub gælder ikke andre steder, og hjulbredder på vogne skal følge reglerne i de andre klubber, handicapbegrænsninger skal efterleves, osv.

Ordningen gælder alene private runder, og kan ikke benyttes som betaling for deltagelse i turneringer eller Company Days.

Her kan du læse mere om SGO-ordningen – herunder betingelser for klubskifte med SGO-klubberne.

 

 

Nabo netværks gløgg

Den 7. december havde vi inviteret vores naboer på gløgg og æbleskiver, og det blev et fint arrangement, hvor 10 ud af vores 12 naboer mødte op og hyggede med os og hinanden et par timers tid. De sidste to husstande var desværre forhindrede – men de kommer til næste år.

Egentlig startede nabo-netværket med, at undertegnede har inviteret alle vores naboer på kaffe enkeltvis i løbet af efteråret. Alle var glade for at blive kontaktet, for at tale lidt om at have Roskilde Golf Klub som nabo – på godt og ondt. Det var heldigvis mest godt!

2016-12-rgk-naboer-02Flere var interesserede i at mødes ind i mellem, og jeg lovede at være den der faciliterede.

Derfor blev det til gløgg og æbleskiver – og Majken sørgede for kakao med flødeskum til børnene.

Bestyrelsen var repræsenteret med både formand og næstformand (Kim og Torben), og Nick (chefgreenkeeper) var der også.

Vi fortalte lidt om planer og aktiviteter, og der var da også en del spørgsmål. Derudover var der selvfølgelig nabo-hygge, det viste sig jo, at alle ikke kendte hinanden.

En succes, synes jeg, som vi har lovet at gentage i 2017. Jeg kom vist til at love, at jeg også ville invitere vores natur- og miljøudvalg næste gang – så ved I det. Naturen i området interesserer mange af vores naboer, og vi har jo nogle meget vidende medlemmer på det område.

Nabo-netværket er vigtigt for os, for vi vil ikke have små konflikter her og der – men glade smil. Det sikrer en god dialog.  Vi har i klubben haft dialog med kommunen om en række forhold i området, på egne og naboers vegne. Trafikregulering, beskæring af hegn, skiltning, osv. Desværre har vi ikke fået endeligt svar på alle tingene endnu – men det kommer. Vi har fået meget positive tilkendegivelse fra kommunen for etablere dette netværk og komme med samlede ønsker for alle brugere af området.

Tag pænt imod alle vores søde naboer, når de er på besøg på Restaurant Kontoret, går tur i området osv.

Anders
Sekretariatet

Vintermatch for prøvemedlemmer

Selv om det er vinter, så behøver det ikke at være slut med golfspillet. Det nye udvalg for prøvemedlemmer vil i hvert fald sørge for, at nye medlemmer også har et tilbud uden for sommersæsonen.

Lørdag den 14. januar er der derfor arrangeret match for efterårets prøvemedlemmer.

Her kan du læse mere og tilmelde dig.

Vi spiller ikke, hvis det har regnet rigtig meget eller hvis banen er dækket af sne, men selv hvis der ligger lidt sne tilbage, som på billedet ovenfor, så er det faktisk muligt at spille.

Prøvemedlemmer positive over god start

Her kommer et resume af besvarelserne i en spørgeskemaundersøgelse, som i år blev sendt ud til efterårets prøvemedlemmer. 11 har svaret.

Alle roser det arbejde, der gøres for at de får en god oplevelse og efterfølgende tegner et af de medlemskaber, som klubben tilbyder.

I svarene fremhæves specielt den fornemmelse, at man altid er velkommen og får et ”hej” eller anden hilsen i klubben, hvad enten det er udenfor eller inde i klubhuset.

Et gennemgående tema i besvarelserne er stor tilfredshed med vore pro’ers undervisning, imødekommenhed og ikke mindst tålmodighed.

Den indsats, som mentorerne gør, får ligeledes store roser, for at: ”vi prøvemedlemmer” kan lære at forstå golfens teknikker, spillet og de etiske regler. Mentorordningen får stor ros.

Nu er det hele ikke kun roser, så der er også forslag til forbedringer, hvor specielt hele problematikken omkring regler, golfprøve m.m. besvares som værende ” ikke nemt”. Det vil vi prøve at rette op på.

Den samlede pakke til ”prøvemedlemmer” får megen anerkendelse, da den indeholder de ting, som nye har brug for til en start: (træning, udstyr der kan lånes, brug af par 3 banen, mentorordning samt matcher for prøvemedlemmer m.m.).

Næste hold prøvemedlemmer starter umiddelbart efter Golfens Dag, som er 30. april 2017. Forinden vil udvalget for prøvemedlemmer kontakte nuværende mentorer for en tilkendegivelse om fortsat at deltage i arbejdet. Der vil også på hjemmesiden blive opfordret til at flere erfarne medlemmer sig som mentor.

Udvalg for prøvemedlemmer

TrygFonden giver 35.000 kr. til rehab-golferne

trygfonden-logoRoskilde Golf Klubs udvalg for Rehab-golf har ansøgt TrygFonden om tilskud til driften af udvalgets materiale (el-scootere) i 2017.

TrygFonden har velvilligt bevilliget 35.000 kr. til formålet, og det vil lette udvalgets arbejde meget, da vi nu kan holde el-scooterne kørende et år endnu. De fleste af deltagerne i Rehab-golf er så dårligt gående, at de ikke kan deltage i træning og spil uden et transportmiddel på banen.

Roskilde Golf Klub takker på alles vegne for det storslåede tilskud fra TrygFonden.

Hans Møllegaard

Regelaften 24. januar – med tilmelding

Nyt regeludvalg inviterer til infoaften i januar. Herunder kan du læse om selve regelaftenen samt om formålet med det nye udvalg.

Hvordan må og skal man egentlig droppe, hvis en bold er røget i søen, ligger på en sti eller er røget ind i en hæk? Mange ved det måske ikke og andre får ikke brugt drop-reglerne optimalt til deres egen fordel.

Det er baggrunden for, at et nydannet handicap- og regeludvalg tirsdag den 24. januar kl. 19 inviterer til informationsaften. Der er plads til 40, og der er tilmelding her på siden.

2016-09 Spil paa banen 2Udvalget består af tre personer: Jørgen Lindelius, formand, klubdommer og ansvarlig for regler, Tage Jørgensen, der er ansvarlig for handicapregulering, og Jens Krøis, der er repræsentant for bestyrelsen.

I januar vil de fortælle om drop-regler og give eksempler på det ud fra vores egen bane, men de vil især fortælle om klubbens lokale regler, og det hænger nøje sammen med udvalgets formål, der netop er blevet formuleret.

Udvalgets formål:

  1. Regler: Udvalget skal sikre, at kendskab til gældende regler og regelændringer formidles bedst muligt til klubbens medlemmer. Udvalget kan give endelig input til tvister
  2. Handicap: Udvalget skal sikre, at handicapregulering sker efter gældende regler. Udvalget skal i lighed med regler sikre, at kendskabet til nuværende regler og ændringer til reglerne formidles til klubbens medlemmer

– Det bliver også vores opgave at klæde matchudvalgets medlemmer godt på med hensyn til reglerne omkring afvikling af matcher og turneringer. Derudover skal vi høres omkring ændringer af banens rating, men selve opgaven med at igangsætte og gennemføre en ny rating ligger hos baneudvalget, fortæller Jens Krøis.

I første omgang er der sat dato og emne på den første regelaften. Emnet for næste regelaften vil afhænge af deltagerantallet på den første. Hvis der bliver udsolgt, kan det komme på tale med en ny dato med samme emne, og hvis ikke, så har udvalget flere emner i støbeskeen.

Tilmelding til møde om golfreglerne tirsdag den 24. januar er nu lukket. Der nåede at tilmelde sig næsten dobbelt så mange, som der er plads til. Der bliver derfor lavet et nyt møde – datoen er ikke fastsat.

Bemærk, at hvis du har et 2- eller 3-cifret medlemsnummer, så skal du sætte et eller to nuller foran, så der kommer til at stå fire cifre:

 

Her kan du se, hvem der har fået plads på regelaftenen den 24. januar. Der er taget de 50 første tilmeldte – alle øvrige er kommet på venteliste til næste møde.

Her kan du løbende følge antallet af tilmeldte. Listen opdateres løbende. Kan du ikke se din egen tilmelding lige efter, du har tilmeldt dig, så tryk på F5 på tastaturet – det opdaterer siden.

Der er plads til 40 deltagere – og vi tæller nede fra.

Navn
Jens Lerke-Møller
Kirsten rasmussen
Kjeld severinsen
M;ichael Aksglæde
Gert Buchtrup Andersen
Louise Tschernja
Jan Vesselby
rolf lange
Erik Christiansen
Karoline Pedersen
Johnny Andersen
Britta Andersen
Lene Rasmussen
Michael Mogensen
Jens Axel Pedersen
Annette Molin
Sven-Aage Gam
Kim Reggelsen
Preben Gjelstrup
Jørn Thomsen
Inger Olesen
Gerd Kristensen
Jacob Lund-Cramer
Anne Danborg
rolf lange
Finn Ruben Dam
Else Dejbjerg
Ulrik w
Hans Bomholt-Jacobsen
Birgit Snetoft
Ole STRANGHOLT
Jens Axel Pedersen
Jannie Brandt
Jørgen Brandt
Bjarne Dalgård
John H Sønderup
Susanne Borup
Ellen Johnsrud
Susser Illum
Heidi Molin
inge lise Jørgensen
søren hebsgaard
Anette Jerlo
Annelise Fauerholm
Jens Olaf Fauerholm
Birgit Rosenquist
Lise aaberg
Lisbeth Lyder Jacobsen
Hanne Juhl Hansen
Susanne Jensen
Lucille Rem
Hans Volmer
Mariann Christoffersen
Kai Søby
René Hungerbühler
Torben Svendsen
Per aaberg
Mogens Rosenquist
Peter Stigaard Jensen
Jane stigaard jensen
Charlotte vincents
Henrik vincents
Marianne Hoffmeyer
Jan Hoffmeyer
ArneBeyer
Lisbeth Møller
Ellen skarsholm
Kaz Kaminski
Margit Lutze
Hans Steffensen
Hanne Steffensen
Søren Hebsgaard
Kirsten Vastring
Kirsten Nielsen
Hans-Jørgen vastring
Philip Markham
Kurt Mortensen
Marta Markham
Poul Sarfelt
Irene Sommer
Flemming Sommer
Ole Dahl
Inger-Lise Jørgensen
Lotte Mortensen
Henning Doktor 38-604
Ulla Højbøge
Henrik Overgaard
Finn Tvede
Hanne Tvede

Her er medlemmerne af handicap- og regeludvalget:

Lars Søndergaard
Formand og ansvarlig for regler
lars.soendergaard@fritid.tele.dk
51 58 43 47
Jørgen Lindelius
Klubdommer og ansvarlig for regler
lindelius@pc.dk
29 61 44 16
Tage Jørgensen
Ansvarlig for handicapregulering
tage.filip.lau@outlook.dk
20 93 31 04
Jan B Kristiansen
Udvalgets kontaktperson i bestyrelsen
janbehrenskristiansen@gmail.com
29 85 44 52

 

Så er det igen tid til vintergreens

Efter et godt efterår med mulighed for at spille til sommergreens i rigtig mange uger, så er det nu slut.

Vi havde vintervejr med sne tidligt i november, men derefter blev det mildt igen, så mildt at chefgreenkeeper Nick Bosholdt sagde god for, at vi igen kunne spille til sommergreens.

Men det kan vi nu ikke mere. Søndag den 18. december var sidste dag med den fornøjelse :-).

Nu er der spil til vintergreens fra vinterteesteder, og vi tee’er op på hele banen. Det betyder, at vi lægger bolden på en tee, uanset hvor bolden er landet.

Bemærk, at vi spiller den særlige vinterbane – det vil sige, at hul 10 og 11 fortsat er lukket.

Se altid den senest opdaterede status under “Banen i denne uge” på forsiden af hjemmesiden.

Men hvorfor er det nødvendigt at gå over til vintergreens?

“Det er det, fordi vi gerne vil sikre en ordentlig kvalitet på greens til foråret, og når temperaturen kommer under syv grader, så er der hverken vækst i græsset og græsset kan heller ikke rejse sig op, når det er blevet lagt ned af fødder eller maskiner. Og når græsset ikke kan rejse sig op, så stiger risikoen for de svampesygdomme, vi rigtig gerne vil undgå,” siger Nick Bosholdt.