Author Archives:

Lukker hul 10 og 11 + slut med boldopsamling på drivingrange

Det meget regnvejr her i oktober har nu fået den konsekvens, at hul 10 og 11 er lukket. De to huller er de mest sårbare ved vådt vejr, fordi dræningen ikke er så god som andre steder på banen.

Også drivingrange er meget blød, og det betyder, at Lasse og Emil i proshoppen ikke kan køre med boldmaskinen. Hvis de gjorde det, ville den lave dybe hjulspor og dermed giver ødelæggelser fremadrettet. Drivingrange kan fortsat benyttes, men vi skal så selv ud og samle bolde. Der står en manuel boldopsamler, der kan bruges til dette formål.

Læs også nyheden om at lægge op og arbejdet med bunkerne på hul 12 og 18.

Læg bolden inden for et scorekorts afstand

Vi prøver at beskytte banen i det våde og kolde efterårsvejr, hvor græsset ikke vokser så meget.

Derfor skal du nu “lægge op” på fairway. Det betyder, at du skal placere bolden oven på noget græs inden for et scorekorts afstand af, hvor din bold er landet. På billedet er det Ole Strangholt, der demonstrer, mens Arne Hansen og Gunnar Larsen kigger på.

Det er fortsat muligt at blive reguleret i handicap, selv om vi “lægger op”.

Indtil videre er banen åben som den plejer (dog er hul 10 og 11) blevet lukket efter denne nyhed blev publiceret første gang). Greenkeeperne holder øje med vejret og beslutter uge for uge, om der skal ske ændringer. Det kan fx være udslag fra måtter i stedet for de normale teesteder, forbud mod kørsel i golfbiler, evt. lukning af hul 10 og 11, hvis der bliver meget vådt, og til sidst overgang til vinterbanen med helt nye greens.

Bemærk, at der allerede nu er etableret huller med gule flag. Disse huller skal benyttes, når der er rimfrost på banen. Så er det meget forbudt at spille til de normale greens, da det vil give skader, der er svære at rette op.

På hul 12 og hul 18 bliver der i øjeblikket ændret på to store bunkers langs fairway. De to bunkers bliver begge delt op i tre mindre – med græs imellem. Det bliver gjort for at få de sidste ni huller til bedre at ligne designet på de første ni. I sin tid var det to forskellige banearkitekter, der designende henholdsvis hul 1-9 og 10-18.

Herunder kan du se billeder fra ombygningen af bunkerne:

Årets resultater fra regionsgolf – sig til, hvis du vil med næste år

I år har Roskilde Golf Klub haft 12 hold med i regionsgolf, som er Danmarks største golfturnering for klubgolfere.

Roskilde Golf Klub har været repræsenteret i følgende rækker:

  • B rækken – holdkaptajn Henrik Lyngkjær
  • C rækken – holdkaptajn Klaus Bønløkke
  • D rækken – holdkaptajn Dan Holmer Andersen
  • Senior A – rækken – holdkaptajn Karsten Jensen
  • Senior B – rækken – holdkaptajn Peter Nissen
  • Senior B – rækken – holdkaptajn Solveig Kaas
  • Veteran B – rækken – holdkaptajn Henning Doktor
  • Veteran B – rækken – holdkaptajn Erik Schwartz
  • Veteran C – rækken – holdkaptajn Viggo Clausen
  • Super veteran A – rækken – holdkaptajn Per Olivarius Olsen
  • Super veteran A – rækken – holdkaptajn Peter Frimann
  • Super veteran B – rækken – holdkaptajn Mogens Meisner

Alle hold har spillet nogle gode kampe. Desværre var det kun vores veteran C hold, som blev pulje vinder i år. De tabte så den første cupkamp.

Så Roskilde Golf Klub har ikke været så stærkt repræsenteret i slutspillet i år som sidste år. Vi håber at næste år bliver bedre med flere puljevindere.

Har du lyst til at prøve kræfter med regionsgolf, er du velkomme til at kontakte mig.

Jeg skal sige på forhånd, at alle hold er godt besatte, men der forekommer altid en lille udskiftning.

Såfremt der er så mange nye, der viser interesse, i samme alder, handicap m.v., så opretter vi nogle nye hold.

Koordinator for regionsgolf
Erik Christiansen

Niklas vandt greenkeeper-mesterskab i golf

Niklas Krog Fischer, greenkeeper i Roskilde Golf Klub, har med 36 point vundet A-rækken i greenkeepernes eget mesterskab, der blev afviklet hos Ledreborg Palace Golf Club. Det var Sjællandsmesterskabet, der her blev afgjort.

Niklas har nu kvalificeret sig til Danmarksmesterskaberne for greenkeeperne, der finder sted til foråret.

Der var fem greenkeepere fra Roskilde med til mesterskabet i Ledreborg – og 80 spillere i alt.

Vær med til Slagter Frimanns andematch 27/10

Slagter Frimann er igen i år sponsor og vært for årets sidste match, andematchen søndag den
27. oktober 2019.

I spiller som par, så find en makker, du kan spille med. Har du ikke en makker, så kan du melde
dig alligevel. Er der andre, der melder sig uden makkere, så vil matchledelsen ”parre” jer :-).

Spilleformen er greensome, og det betyder, at begge spillere slår ud fra hvert hul, og parret vælger så en af boldene at spille videre med. Herfra skiftes spillerne til at slå. I spiller stableford, og spillehandicappet udregnes som et gennemsnit af begge spilleres handicap.

Kom endelig og vær med.

Alle fuldtidsmedlemmer med handicap under 48 kan deltage.

Der er tilmelding via GolfBox. Tilmelding slutter den 23. oktober kl. 23.59.

På billedet er det Palle fra Slagter Frimann i Støden, der er matchen sponsor.

Masser af Carlsberg-præmier til cross country match

I søndags den 6. oktober blev matchen “Carlsberg Cross Country ” afholdt med deltagelse
af 94 medlemmer.

Morgenen startede med rim over hele banen, men da matchen startede kl. 10 var rimen væk, og med en svag vind og solskin blev der afgivet mange flotte scorer på banens særlige layout, hvor der blev spillet på kryds og tværs i forhold til de almindelige huller.

Vinderne blev:

Herre A

  1. David Mendelovitch 45 point
  2. Jens Lerke-Møller 41 point
  3. Michael Olsen 39 point
  4. Henrik Lyngkjær 38 point

Herre B

  1. Kuno Kragh 46 point
  2. Christian Kubel 41 point
  3. Mads Henrik 39 point
  4. Arne Beyer 37 point

Damer

  1. Anne-Marie Vinter 34 point
  2. Alice Wind 33 point
  3. Naomi Harbison-Hansen 28 point
  4. Dorte Pyll 26 point

Med venlig hilsen
Matchudvalget

Se KM-medaljevinderne i Rehab golf i Roskilde

Fredag den 4. oktober var der klubmesterskab for Rehab-golfere.

Rehab-golf er golfspil brugt som genoptræning af personer med meget svære fysiske handicap.

Roskilde Golf Klub er p.t. den eneste golfklub i Danmark, som tilbyder denne service.

Klubmesterskaberne blev spillet i to rækker.

I venstrearms-rækken deltager spillere, som er født højrehåndede, men som via et slagtilfælde er blevet lammet i højre side, så de nu har været nødt til at lære at spille med kun én arm; den venstre.

Resultaterne i venstrearms-rækken:

  1. Kim Jakobsen
  2. Kenneth Daugaard
  3. Henrik Jensen

Det bør her tilføjes, at Både Kim og Kenneth oven i købet for nylig har fået grønt kort til spil på 18-huls-banen.

Resultaterne i højrearms-rækken:

  1. Torben Amsinck (igen)
  2. Peder Tang
  3. IrwinFrederiksen

Der er p.t. 27 Rehab-golfere i Roskilde Golf Klub.

Hans Møllegaard

Herunder kan du se alle medaljevinderne – første vinderne af venstrearms-rækken og derefter guld, sølv og bronze i højrearms-rækken:

1600 har nydt kaninmatcher i 2019 – slut for i år

Mandag den 30. september var sidste dag i år med kaninmatch. Der deltog 58 spillere, som måtte kæmpe med en vestenstorm, dog ikke regn.

Vi var nu også nået så langt frem, at spillerne kun kunne nå otte huller, inden det blev for mørkt at spille.

Det har været et år med mange tilfredse medlemmer – der har over de 23 matcher, vi har haft, været godt 1600 deltagere, som overvejende har spillet i solskin.

Udvalget siger tak for i år og vender stærkt tilbage i april 2020.

Billedet er ikke fra den sidste aften, men fra en af de andre kaninaftener i 2019.

Kaninmatch-udvalget

Flotte naturbilleder fra banen

Flere af klubbens medlemmer har haft kameraet fremme den seneste stykke tid, og heldigvis er der blevet tænkt på deling via hjemmesiden.

Herunder kan du se nogle af dem – regnbuebilledet er taget af Torben Jessen, bladbilledet på hul 6 af Anders Teilgaard og de øvrige af Jørgen Wicklow. Tak for det. Har du selv billeder fra banen eller sjove episoder med natur og/eller mennesker, så send dem gerne til mig.

Henrik Overgaard Pedersen, webmaster