Lukker hul 10 og 11 + slut med boldopsamling på drivingrange

Det meget regnvejr her i oktober har nu fået den konsekvens, at hul 10 og 11 er lukket. De to huller er de mest sårbare ved vådt vejr, fordi dræningen ikke er så god som andre steder på banen.

Også drivingrange er meget blød, og det betyder, at Lasse og Emil i proshoppen ikke kan køre med boldmaskinen. Hvis de gjorde det, ville den lave dybe hjulspor og dermed giver ødelæggelser fremadrettet. Drivingrange kan fortsat benyttes, men vi skal så selv ud og samle bolde. Der står en manuel boldopsamler, der kan bruges til dette formål.

Læs også nyheden om at lægge op og arbejdet med bunkerne på hul 12 og 18.