Tilbud til nye i foråret 2024: Prøv golf i otte uger for 995 kr.

Vil du prøve, om golf er noget for dig – i kombination med natur og fællesskab?

I Roskilde Golf Klub har vi alle tre dele og i foråret 2024 kan du i en periode på otte uger finde ud af, om det er noget for dig.

Vi tilbyder et prøvemedlemskab for 995 kr. Det inkluderer træning hver uge, lån af udstyr, gratis bolde på drivingrange og frit spil på vores 9-hullers bane.

Undervejs i prøvemedlemskabet bliver der også undervist i golfregler og der bliver holdt fælles arrangementer, så det bliver endnu nemmere at få informationer og finde andre ligesindede at spille med.

Vi starter med et informationsmøde torsdag den 25. april 2024 kl. 18 og selve prøvemedlemskabet starter med holdtræning mandag eller torsdag ugen efter. Ved tilmelding har du mulighed for at vælge de tidspunkter, der passer dig bedst. Skriv gerne flere tidspunkter på.

Golf er en sport for alle aldre. Dette tilbud henvender sig specielt til voksne eller ældre juniorer.

Her kan du tilmelde dig prøvemedlemskabet 2024, Her finder du også mere information og vores velkomstfolder.

Udvalg for prøvemedlemmer i Roskilde Golf Klub