Tøj og mode med humør ved damedagens infomøde

Med stor tilslutning afholdt Damedagen og proshoppen et fællesarrangement onsdag d. 3. april 2024. Det er tre år siden, der sidst blev afholdt et lignende arrangement, så det var en stor glæde, at det kunne genoptages.

Vi begyndte aftenen med en tapasanretning, som Restaurant Birdie havde anrettet. Efter spisningen gennemgik Birte Helbæk Damedagens diverse aktiviteter i den nye sæson, herunder tilmelding til Damedagen og turneringen, udfyldelse af scorekort mm.

Damedagen var vært ved kop kaffe og friskbagte kokostoppe.

Vores nye propar, Martin og Ditte, samt deres nye elev Victor, havde i samarbejde med Charlotte Juhl fra Daily Sport arrangeret et flot modeshow med visning af den nye forårskollektion. De havde allieret sig med dygtige mannequiner (Ayo, Birte, Ditte, Martin og Viktor), som fremviste tøj og sko på en humoristisk måde. De vil helt sikkert få genvalg næste år. Under modeshowet blev der udtrukket fine præmier, som Daily Sport og shoppen havde sponseret.

Aftenen sluttede af med, at damerne kunne købe tøj, sko mm i shoppen til nedsat pris.

Dameudvalget og proshoppen takker for opbakningen og den gode stemning til arrangementet. Der var ca. 80 damespillere tilmeldt.

På vegne af Damedagudvalget

Dorthe Larsen

Er du kvinde, fuldtidsmedlem og endnu ikke medlem af Damedagen, så kan du på Damedagens side læse om, hvordan det foregår med spil om tirsdagen plus se noget om fællesarrangementer – herunder ture – i løbet af sæsonen. Der kommer snart opslag om en endags-tur, som lige nu ikke fremgår af Damedagens side.

Læs mere:

På billedet øverst er det Charlotte Juhl fra Daily og Ditte Hansen fra proshoppen. Herunder er der en række andre fotos fra modeshow og informationsmøde.