Hvad laver seniorgolf, når banen er lukket?

Seniorklubben spiller normalt om torsdagen – sommer og vinter. I denne vinter har banen imidlertid været lukket i flere omgange – og er det også i skrivende stund her sidst i januar 2024. Det afholder dog ikke seniorgolferne fra aktivitet – læs bare seniorformand Ejvind N. Jensens beretning herunder:

Torsdag 11. januar mødte 22 seniorer op til en vandretur med første stop i fugletårnet, hvor vi nød en lille forfriskning.

Derefter så vi den imponerende nye bro på vejen fra Boserup Skov til Greenkeepergården og strømmen i den nye å. Turen tilbage gik over Skjoldungen og det flotte syn fra toppen af banen. Efter 1 ½ times vandring var det dejligt med noget varmt at drikke i Restaurant Birdie – og socialt samvær.

Torsdag 18. januar mødte 19 seniorer op til vandretur, hvor Hans Kristian Olesen igen havde lagt en rute rundt på vores flotte sne- og isbelagte anlæg. Turen gik videre til ”Klækkehuset”, hvor John Poulsen fra Roskilde og Omegns Lystfiskerklub tog imod og fortalte om ”livets gang” for ørreder, og den lille 3-mands gruppes imponerende indsats med at udvikle nye ørreder.

Fantastisk, hvad tre ildsjæle kan udrette til glæde og gavn for ørreder og lystfiskere i lokalområdet. Turen afsluttedes i Restaurant Birdie.

Torsdag 25. januar mødte 32 seniorer op til vandretur i det flotte solskinsvejr med rute gennem Store Skjold banens sommerhuller 18, 17, 16 14/15 for så at følge stien til greenkeepergården, hvor Nick Bosholdt og Morten Andersen tog imod med rundvisning ”i staldene”, med fortællinger om de mange forskellige maskiner, deres funktioner og ydeevne.

Nick fortalte om greenkeepernes opgaver og roller for vores anlæg og besvarede alle stillede spørgsmål. Der var en god dialog om samspillet med greenkeepernes i deres arbejde og vores rolle som spillere på banen.

Alle deltagere blev meget klogere på græs, sand, maskiner, værksted, kontakt med myndighederne, restriktioner til støj, tilrettelæggelse af arbejdsrutiner i forhold til golfspillerne med mere.

Indlæg og dialog bekræfter, hvor privilegerede vi er som spillere i Roskilde Golf Klub.

Tak til Nick, Morten og Ulrik. Turen afsluttedes i Restaurant Birdie.

Torsdag 1. februar krydser vi fingre for, at vinterbanen er åben til årets første match i seniorklubben.

Skulle det ikke være muligt, så har seniorklubben endnu et tilbud, som vil blive orienteret direkte til medlemmerne.

Tak til alle deltagere i Seniorklubbens alternative matcher i januar 2024.

Ejvind N. Jensen