Flot seniorafslutning på kvartal med mange aflysninger

Seniorklubben afsluttede årets 4. kvartal i det flotteste vintervejr.

48 deltog i Mexican Scramble torsdag 14. december 2023, mens i alt 59 deltog i spisning og socialt samvær.

Dagens vinderhold med 68 slag var Jesper Bluhme, Bjarne Dalgaard, Knud Christian Christensen og Ole Strangholt.

Andenpladsen blev vundet med 70 slag af Peter Frimann, Ole Steen Olsen, Tove Duus og PEDRO.

Tredjepladsen blev vundet med 71 slag af Thorkild Rasmussen, Christian Kubel, Ellen Skarsholm og Guri Ternstrøm.

Kvartalets gennemgående turnering blev afgjort ud fra force majeur grundet ikke mindre end 5 aflysninger i kvartalet med lukket bane pga sne og vand.

Damerækken blev vundet af Alice Wind, Ellen Skarsholm og Eli Vibeke Olsen.

Herrerækken blev vundet af Poul Sarfelt, Jan Hoffmeyer og Per Ougaard.

Poul Erik Edsen-Johansen havde skrevet en julesang om “Et jule hole in one” på melodien Søren Banjomus.

Restaurant Birdie serverede tre lækre sild, pariserbøf og kaffe med kager.

Seniorklubben tog afsked med Lasse Frølich med stor tak for de mange år i Roskilde Golf Klub.

Leif Petersen videregav PEDRO til Per Ougaard for sin store frivillige indsats i klubben og seniorklubben.

Antallet af lodtrækningspræmier var ekstraordinært stort, da de mange aflysninger har medført færre uddelte præmier til de løbende spilledage.

Seniorklubbens styregruppe ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere i Roskilde Golf Klub en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Seniorklubbens styregruppe

Ejvind N. Jensen

Læs mere:

Her kan du se fotos fra dagen – først dagens vindere, så kvartalets vindere, derefter morgensangen og til sidst overrækkelse af seniorklubbens hædersbevisning Pedro fra Leif Petersen til Per Ougaard, denne gang med et særligt personligt diplom.