Roskilde GK tilbyder 2½ måneds yogaforløb

Som opvarmning til endnu en god golfsæson, og måske som restitution efter en god juleperiode, tilbyder Roskilde Golf Klub et 2½ måneders yogaforløb med Susanne Laugesen som instruktør.

Vi starter op d. 9. januar 2024, og undervisningen strækker sig over 11 tirsdage med sidste gang d. 19. marts (ingen undervisning i uge 9).

Vi får i Susanne en bundsolid instruktør, som ikke alene har mange års erfaring og behersker en lang række yogaretninger, men også har uddannelser inden for bl.a. krops- og psykoterapi, mindfulness og “Facial Flow”.

Til vores forløb vil Susanne samle det bedste fra alle retninger og målrette det specifikt til vores forløb.

 

Hvorfor golf og yoga?

Overordnet set, fordi en krop i balance betyder en krop der i langt højere grad er klar til at spille golf – blandt mange andre ting.

Du vil i forløbet opleve at din krop bliver mere smidig, opnår en bedre balance, en styrket core og du vil lære hvordan beherskelse af åndedrættet påvirker din krop og dit sind positivt.

Lidt om det praktiske:

Undervisningen finder sted i pigegymnastiksalen på Skt. Jørgens Skole, tirsdage kl. 19.15-20.45.

Prisen for de 11 gange er 900 kr.

Måtter, klodser og remme skal man selv medbringe.

Er du blevet nysgerrig efter at læse mere om Susanne, så kig gerne på hendes hjemmeside, www.bodysource.dk.

Tilmelding samt betaling sker via GolfBox (se under “Klubturneringer” og vælg så 2024), og der oprettes venteliste i tilfælde af, at vi overstiger det forventede antal deltagere (20). Her er et direkte link til tilmelding i GolfBox.

Opdateret 11. december 2023: Interessen har været så stor, at antallet af deltagere er udvidet til 30 – i skrivende stund er der altså få pladser tilbage.

Opdateret 18. december 2023: Startdatoen er rykket til 9. januar, da skolen har lukket den 2. januar. Det er ved at blive undersøgt, om slutdatoen kan rykkes tilsvarende en uge.

På gensyn d. 9. januar 2024

Jesper Wedersøe

Daglig leder af Roskilde Golf Klub

PS: Billederne af Susanne er taget af fotograf Jørgen Wicklow.