Mere regn forlænger lukning af baner til og med man 20/11 2023

Der er nu kommet så store mængder regn, at Roskilde Golf Klubs baner, puttinggreen og indspilsområde nu må holde lukket i hvert fald ugen ud – til og med mandag den 20. november 2023. I løbet af mandagen vil der blive taget stilling til, om banerne kan åbne tirsdag eller om de stadig er for våde til at tage i brug.

Herunder kan du se en film, optaget af greenkeeperne og længere nede er der et helt galleri af fotos fra forskellige områder af banen, hvor man kan se vandmængderne.

Her kommer så fotos fra banen – og længere nede kan du se fotos af nogle baneforbedringsprojekter, som greenkeeperne har gang i – trods regnen.

 

Greenkeeperne er dog stadig på arbejde – nogle af dem er alene ansat i sommersæsonen og slutter snart – men trods regn er der er dog nået at blive lavet forskellige arbejder, vi får glæde af i fremtiden.

Det handler bl.a. om forbedring af stier og om en ny sikring af udslagsområdet på drivingrange bag ved det fjerneste udslagshus. Her er der nemlig lagt en slags net ned, som græsset skal vokse ind over. På den måde kan vi komme til at slå ud – uden at ødelægge græsset. Se billederne herunder.