100 medlemmer retur fra en fantastisk udlandstur

Syv dage med golf, behageligt klima, godt selskab, badevand, mad og aktiviteter. Det er hvad 100 medlemmer af Roskilde Golf Klub oplevede 5.-12. november 2023 på en tur til øen Porto Santo tæt på Madeira.

Turen var arrangeret af Henrik Overgaard Pedersen, jubilæumskoordinator i sekretariatet, i anledning af klubbens 50-års jubilæum i samarbejde med FolkeFerie.dk – og medrejsende RGK-guider var Jesper Wedersøe og Tina Donstrup fra sekretariatet + chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Herunder kan du læse en beretning om turen fra turdeltagerne Alice Wind og Jesper Bluhme og længere nede kommer mere info om turen – ikke mindst om sjove nomineringer, præmielisten og massevis af dejlige fotos.

”Søndag den 5. november 2023 kl. 01: vækkeuret ringer. Vi skal op, til lufthavnen – på golfferie til Porto Santo med 100 andre forventningsfulde golfspillere fra Roskilde Golf Klub.

Søndag den 12. november kl. 12:09: Sidder i flyveren på vej hjem – og skriver om de gode minder fra en uge der gik hurtigt.

Dagsrytmen var tidligt op, spise morgenmad, med bussen til Porto Santo Golfe for at spille dagens golfrunde. Efter runden en dejlig kold forfriskning, inden vi kørte hjem til hotellet igen. Strandcafeen var åbnet, vi spiste snacks og burgere. Lidt afslapning, aftensmad og en tur i baren; så var den dag godt brugt.

Der var også mulighed for vandre- og cykelture, bådtur med snorkling, off-road, restaurantbesøg og meget mere.

På runderne var vi sat sammen på tværs af deltagerne, vi lærte mange nye golfere at kende; men vi nåede dog ikke at snakke med alle 100 deltagere.

Golfbanen var udfordrende fra 1. til sidste slag.

“Nogle” scorede høje resultater; 41, 43, 45, 48. Sidste dag scorede Martin, det er ny golfer med nye jern 50 point uden at bruge driveren.

Vi husker alle vandhullerne på hul 5, 10, 11 og 18; dragede som altid.

Hullerne 13, 14 og 15 lå lige ud til Atlanterhavet med en fantastisk udsigt over det blå hav. De 3 huller var “skæve” på hver sin måde; men egentlig ikke svære, hvis du kendte dine længder, slog lige og kunne nøjes med et enkelt put😜.

Vi spillede en stableford og en holdmatch hvor vinderne blev hyldet ved fredagens festmiddag.

Der var store klapsalver til turens ledere Tina, Nick og Jesper samt turens arrangør HENRIK; uden HENRIK ingen jubilæumstur.

Midt i ugen fik vi en opsang fra Jesper. Runderne tog for lang tid, op til 5 en halv time, det skulle der strammes på, så alle kunne få en glidende runde. Vi fik tips & tricks, det hjalp på hastigheden til alles tilfredshed.
Vejret var hver dag til shorts og polo og store mængder solcreme.

Lige nu kl. 13:29 står stort set alle op og snakker i flyveren. Det er HYGGE og bevis på, at turen har skabt nye bekendtskaber – og til gavn for fællesskabet i Roskilde Golf Klub.

TAK for en god tur og bliver der måske en tur til næste år?

Alice og Jesper”

 

Det var beretningen fra Alice Wind og Jesper Bluhme.

Her kommer lidt ekstra info fra ugen. Hotellet lå lige ved stranden, så dem, der havde mod på at krydse den lidt udfordrende brænding, fik nogle fantastiske badeture. Der var også mulighed for padel og tennis – og det var der også en gruppe, der benyttede sig. Flere tog på tur rundt på øen, der ikke er stor, men alligevel lidt interessant at besigtige enten på gåben, på cykel eller et motoriseret køretøj.

Der blev spillet usandsynligt meget golf på banen, der stod flot og spektakulær. Den har fået et løft det seneste år – og i direktøren for golfklubben fortalte, at de arbejder med planer om at udvide med endnu 18 huller, da der lige nu er kapacitetsproblemer. 18 nye huller på en ø, der består af sten og bjerge, det bliver noget af en udfordring. Håbet er, at det byggeri kan gå i gang i løbet af 2025.

Den nuværende bane er bygget op om nogle lange huller på for-ni og nogle ”tænk dig godt om”- huller på bag-ni, herunder nogle sjove og flotte huller med kløfter mellem teested og green.

På turen var der mulighed for at komme med nomineringer – man bestemte selv for hvad. Og på afslutningsaftenen blev nogle af dem udvalgt til særlig præmiering, mange af dem til stor moro. Der var dog også en enkelt alvorlig en af slagsen.

Flere stod for underholdning i form af sange – Tina Donstrup havde forfattet en ”forventningens glæde” sang, der blev sunget i flyveren på vej hjem og havde også et par sange med til afslutningsaftenen. Hans-Henrik Bülow havde også haft gang i digteriet til en farvel-og-tak-for-turen-sang.

Her er listen over særligt nominerede, som nu kan hente deres præmier i sekretariatet:

  • Tage Jørgensen – nomineret for at være positiv, opmuntrende, rummelig og omsorgsfuld at spille med
  • Annette Carlsson – for at være herre-numsekigger, dog mest efter hendes egen mand + en nominering for at få bolden i hul på hul 5 (par 3 hul) på fem slag, trods to slag i vandet
  • John Reynolds – for at ramme en blishøne i en sø
  • Winnie Christensen og Christina Lendorff for ved heltemodig gerning at redde en ældre herre fra at drukne i poolen
  • Jan Eriksen – for at være ”ugens optimist”. Hans kuffert kom ikke med flyet fra København og hele ugen gik han og håbede på, at den kom. En dag på banen fløj der en helikopter forbi og Jan udbrød: ”Se, der kommer de med min kuffert”
  • Martin Lund Mogensen – nyforelsket med Lucille, for da Lucille lavede en birdie, kom det fra Martin: ”Vi spiller godt”
  • Niels Træden – for ”living on the edge”. Han spillede en runde, hvor han hele tiden var tæt på at ryge ud over klippekanter, i søer, i bunkers og lignende men hele tiden klarede sig uden for farerne
  • Dorthe Larsen – for at ”lægge sig” ned ved en bunker med to jern mellem benene…
  • Tine Remil – for at være den med flest stregede huller over fire runder. Hun havde også et falduheld på værelset (noget med nogle genstridige klip-klapper-sko) og efter hjemkomst og en tur på akutmodtagelse viser det sig, at hun nu skal have den ene arm i slynge i fire uger, så her var måske noget af forklaringen, men på øen var der ingen ”syge undskyldninger”
  • Jesper Wedersøe – selv en golfmanager kan finde på at spille en ”fremmed bold”
  • Jens Lerke-Møller – for at være så uheldig, at en hund løb afsted med hans bold (pro V1) på greenen på hul 6 – uden det lykkedes at fange hunden (og bolden) igen
  • Solveig Kaas – for at være ugens vandhund. I flere omgange smed hun sko og strømper for at slå til eller hente bolde i søer på banen
  • Lars Anker Hørsmann – for at lægge øre til en kraftig chikane fra andre medrejsende. Jens og Christina Lerke-Møller var på biltur med Pia Jørgensen og Jan Dalsgaard, da de kiggede ind på banen og så, at Lars skulle til at drive ud, hvorefter de dyttede kraftigt i hornet, lige da han skulle til at slå. Ikke underligt, at Lars blev så forskrækket, at han slog bolden ud over hegnet. I nomineringen skriver de pænt ”undskyld”, men nu får Lars altså også et par nye bolde
  • Henrik Overgaard – for at være passioneret, engageret, empatisk, ”bare den bedste” og ”årets turarrangør” (man bliver jo lidt benovet over rosen, lige som den Tage fik i starten…)

Alle nominerede kan hente tre jubilæumsbolde i sekretariatet.

Sidst – men ikke mindst – en nominering for at have slået en bold i vandet, der så smuttede op på banen igen. Det viste sig af være en hel del, der prøvede det: Søren Klok, Mette Jessen, Ulrik Wesselhoff, Jesper Bluhme, Tage Jørgensen, Susanne Sørensen, Grethe Kjølby, Birte Helbæk, Elsebeth Braagaard og Annette Carlsson. Alle disse sø-plaskere kan hente en lille pakke med tees, pitchfork og blyant i sekretariatet.

Præmier til den individuelle stableford konkurrence

  • Anne Birgitte Hørsmann, 47 points, 2 greenfeebilletter
  • Heidi Molin, 44, 2 greenfeebilletter
  • Helle Reisbøll, 44, 1 dusin bolde
  • Inge Nicolaisen, 42, 1 dusin bolde
  • Tina Donstrup, 41, 1 fl. jubilæumsvin
  • Helle Buch, 40. 1 fl. jubilæumsvin

Ja, der var også mænd med i konkurrencen, men de vandt ikke noget…

Præmier til holdmatchen, hvor de tre bedste scores på hvert hul talte:

  1. Gunvor Jensen, Elsebeth Braagaard, Lucille Rem og Peter Helle, 137 points, 4 x 2 greenfee billetter
  2. Kim Morton, Michael Donstrup, Ole Schmidt og Hanne Sørensen, 129, 4 x 1 dusin bolde
  3. Alice Wind, Dorthe Larsen, Heidi Molin og Kim Rene Hansen, 125, 4 x 1 fl. jubilæumsvin
  4. Anne Danborg, Helle Buch, Jan Dalsgaard og Finn Tvede, 123, 6 jubilæumsbolde

Herunder kan du se en masse fotos fra turen – først fotos af spillere på banen:

 

 

Så fotos fra klubhus og bane:

 

 

Fotos fra hotel og strand:

 

 

Fotos fra afslutningsaftenen:

 

 

Fotos fra flyturen ud og hjem:

 

Tak til de mange fotobidrag med en stor del af deltagerne – og fra alle 100 rejsende i det hele taget. Det var en fornøjelse at være turleder for jer.

Henrik Overgaard Pedersen, webmaster i Roskilde Golf Klub og 50-års jubilæumskoordinator