Kunne du tænke dig at være med til et bankospil, så bliver der holdt et i golfklubben torsdag den 7. december 2023 – og bliver det en succes, kan det godt gå hen og blive en tradition.
Overskuddet går til klubbens ungdomsafdeling og der er mulighed for at vinde gode præmier.
Der bliver spillet i alt 10 spil med gevinster for både en og to rækker samt ænder fra Öxneholm for hele pladen fuld.
”Bankospillet er arrangeret i et samarbejde mellem klubben og Restaurant Birdie og det er lavet på den måde, at vi kombinerer bankospillet med aftensmaden. Kl. 18 bliver der serveret aftensmad i form af asiatisk inspireret kylling med karrysauce, ris og salat til, kl. 18.45 rydder vi af og gør klar til banko – og så bliver der spillet kl. 19-21 med en pause undervejs. Vi håber, det bliver en rigtig sjov og hyggelig aften,” fortæller daglig leder, Jesper Wedersøe.
Det koster 99 kr. at deltage i spisning – og så følger der en bankoplade med. Ekstra bankoplader koster 25 kr. for en, 60 kr. for tre og 100 kr. for seks, hvis du altså kan holde øje med så mange plader.
Tilmelding til spisning foregår direkte til Birdie – enten i klubhuset eller på mail .